Frostbid, snefnug og en lille smule økologi

Vi tog ud, hvor kulden bider. Vi frøs med anstand.

Så opgav vi. Vi returnerede til bilen og skruede op for varmen, mens vi enedes om, at det ikke var i dag, vi trængte til at luftes så meget. Bare lidt, men godt, sagde vi, mens vi sad og gjorde os tilpas på sædevarmens venlighed og stille drømte om varm kakao og store, generøse fastelavnsboller.

Det blev ved det. Der kom ingen mulighed for kakao eller boller. Til gengæld kom vi forbi Hvirvelkærgaard og drejede selvfølgelig indenom.  Det blev for sidste gang i lang tid, tror jeg. Der var absolut ingenting, der faldt i vores smag. Jeg plejer at kunne finde lidt ting i afdelingen med UNO, men den er nedlagt, siden vi har været der sidst. Den var faktisk det eneste incitament for at dreje indenom, så …

Det vildeste der blev købt, var et sæt lækre, økologiske strikkepinde fra Wanell. Det bekræftede så Kenneth i, at han vist må forhandle dem. De er så fine, lækre og bæredygtige, så det lige præcis gør ham glad og jeg er bare vild med, at deres historie er værd at fortælle og deres længde lige tilpas.

Nu venter sofaen, mens Römertopf får lov til at gøre vores lammecurry klar til sen aftennydning. Man skulle være en doven hund, hvis man ikke lige kunne drikke et glas iskoldt cola og snuppe en pind eller to på strikketøjet. Fortsat rigtig god aften til dig :-)