I dag ville Alexander være fyldt treogtyve. Jeg har intet nævnt overfor Kenneth. “Han bliver så ked af det, så det er bedst at lade være”, tænkte jeg. Altså indtil Annemette ringede og jeg ad den vej kom til at sige det højt. “Det ved jeg”, var hans svar og han havde akkurat samme grund til ikke at have nævnt det overfor mig. Så grinte vi heldigvis lidt af det.
Gad vide hvordan og hvad nu hvis er sådan nogle tanker, der dukker op på en dage som denne. Nu bliver jeg ikke længere ked, så jeg ikke kan rumme det. Nu smiler jeg og husker alt det gode, mens jeg tænder stearinlys for min søn. Han ville være blevet treogtyve i dag. Gad vide hvordan…
30 kommentarer
Cille
6. februar 2013 at 14:21Det må være vildt underligt at tænke på. Jeg er selv 23. Det sætter pludseligt tingene i et andet perspektiv.
Yrsa
6. februar 2013 at 12:52…. dig havde jeg lige glemt at få med :-)
Yrsa
6. februar 2013 at 12:08Jeg tænkte faktisk på dig igår af samme grund og fordi jeg kan huske at Alexander havde fødselsdag dagen før min søn, men havde for en gangs skyld ikke været ind og læse hos
FRØKEN LARSEN I/S
6. februar 2013 at 09:59Vi har netop i familien talt om, hvordan det må være at overleve sine børn – ganske forfærdeligt, tror jeg på….
Kærlige tanker til dig og dine Lene.
Fru Roed - rodehovedet
6. februar 2013 at 08:14Sender en kærlig tanke <3
Fru Knudsen
6. februar 2013 at 06:51naturligt er det vist at tænke tilbage på en sådan dato, jeg har det akkurat som du, når vi passere en dato i december! Vi tænker jo også på vore levende børn når de har fødselsdag! Og ja, gad vide hvordan??????
Fríða Bragadóttir
6. februar 2013 at 00:28gratulerer, for det synes jeg man skal på sådan en dag. men jeg ved godt at sådan en födselsdag ikke er som den egentlig skulle have været. men, det er dejligt når man er kommet dertil at kunne mindes uden at föle den ubarmhjertige smerte. snakkede med min mor i dag og vi opdagede at vi begge to ikke ringede til den anden på min brors födseldag for nylig, fordi ingen af os ville minde den anden om at det var netop den dag.
varme hilsner fra Island
Frida
Sidsel
6. februar 2013 at 00:15Sådan vil det være for jer begge to. Altid. Og I gør det det rigtige. At turde at mindes, at tænde lys og være følelserne velkomne. Så et kæmpe kram til jer 2 <3
Sidse
5. februar 2013 at 23:43Ja, som Ulla nok engang skriver.. gad vide.. Hmm sidder selvfølgelig med tanken om, at så havde vores drenge været jævnaldrende..
Lys i mørke og lys i lys er altid et lys.
Ulla Røjkjær
5. februar 2013 at 23:24Ja, gad vide…. Kæmpeknus fra Mols…
Maria Jensen
5. februar 2013 at 23:00Jeg tænkte om jeg skulle skrive en lille hilsen på FB i dagens anledning ,men lod vær af præcis samme grund som du ikke nævnte det for Kenneth.
Nogle gange er det her i livet svært og vide hvornår men vader i andre folks sorg og hvornår man viser omsorg ved og sige at man fx husker en særlig dato-hvor er det dejligt for Du og Kenneth at i kunne grine lidt sammen over jeres kærlige forsøg på at skåne hinanden.. det ville glæde Alexander :) Knus Maria
Pernille
5. februar 2013 at 22:49Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det også kan være helende at stoppe op og tænke, filosofere lidt og glæde sig over det gode. Men jeg ved det ikke.
kirsten pauli
5. februar 2013 at 22:37big hugs to you and your family.. you never forget but time has a way of healing. i know. ox
Sole
5. februar 2013 at 22:28Der ryger lige et par kaempeknus herfra til jer allesammen ((((((((((((Fam. Weller))))))))))
Helle Gommesen
5. februar 2013 at 21:40Sender dig mange varme tanker i dag. Kh Helle
Tine
5. februar 2013 at 21:39Min mors tvilling døde ved fødslen for næsten 70 år siden. Min kære morfar var altid bevæget på hendes fødselsdag selv efter 50 og 60 år. Jeg tror netop han tænkte, ” gad vide hvorDan”. Mange tanker til jer!
Anne Marie
5. februar 2013 at 21:34Hej sådanne dage er til at vi skal mindes med varme, dejligt at du er kommet der til i din sorg. Det er omsorgs fuld at tænke på den anden.
Knus
Tante T
5. februar 2013 at 21:29At tænde lys er smukt <3
Gitte
5. februar 2013 at 21:26Pyh,sådan nogle mærkedage trækker på overskuds balancen,godt at i passer på hinanden i familien
Kirsten Hansen
5. februar 2013 at 21:25Selv om det er 23 år siden du fødte en dejlig søn, så vil du altid have følelsen indeni, når du kommer til denne dato. Jeg er selv opvokset med at mine forældre mistede et barn året før jeg blev født og når vi kommer til hans fødselsdag, så er der en bestemt stemning i huset og det er der stadig 44 år efter. Min far er den stille og min mor er den der egentlig gerne vil snakke om det, men gør det ikke af hensyn til min far…. Kæmpe blogkram herfra Vestjylland!
Maria
5. februar 2013 at 21:20Stort blog-kram fra mig til dig. :-)
Catarina
5. februar 2013 at 21:17Kram til dig og familien :-)
Yana
5. februar 2013 at 21:16Kære Liselotte og Kenneth, kram og bedste hilsner fra en Vandmand, som også har fødselsdag i dag. Jeg tænder også et lys for Alexander.
Gitte Kolling Klitgaard
5. februar 2013 at 21:13De varmest tanker til jer alle tre, sådan en dag er garanteret helt særlig på godt og ondt.
Marianne
5. februar 2013 at 21:08Ja, fantastisk mange tanker der kan komme på sådan en dag – dejligt at kunne mindes, mindes med et lille smil og varme i hjertet over at vi fik lov – lov til lære vore børn at kende !
Varme hilsner Marianne
kim
5. februar 2013 at 21:07De varmeste tanker herfra Liselotte.
Nola
5. februar 2013 at 21:05en warm blog-omfavnelse :-*
Vibbedille
5. februar 2013 at 20:54<3
Go`klem fra Vibbedille ;)
Heidi
5. februar 2013 at 20:49Hensynsfuldhed og omsorg kaldes det – og evig kærlighed til hinanden og Alexander ❤
Helle
5. februar 2013 at 20:49KRAM <3