13

En legedag

Jeg arbejder. Jeg sidder med udsigt til en have, der er så trist at se på, at jeg inderligt ønsker sne, når foråret alligevel er så langt væk. Lige nu ligner alting en ulykke. Gråt, vådt og trist ligger haven og venter på, at det igen bliver tid for at vågne, men indtil det sker, kunne sne kun gøre den positiv forskel. Det kunne give lys og det er smukt at se på. Frost, blå himmel og snelandskaber er noget af det bedste, jeg ved. Det værste er gråt og vådt. Det ligner november alt for meget. November skal ikke vare til foråret.

Det er godt, at den indre sol skinner. Jeg laver nogle små illustrationer. De skal signalere glæde og varme. Det er ikke spor svært for mig. Heller ikke med en grå udsigt. Heldigvis. Jeg hygger mig med sådan noget. Jeg hygger mig stort. Jeg behøver ikke andet end fantasien og jeg elsker, at jeg glemmer tiden, når jeg leger med farver og former. Det er sådan, det skal være. Senere holder jeg fri og fortsætter legen.

Jeg har et par små hængepartier på strikkefronten. Et par veste, som skal hæftes og skylles op. Der mangler kun kanter på den ene, så er de egentlig klar og så er jeg klar til snart at aflægge visit, hvor det er alt for længe siden, jeg har været sidst, men jeg kommer sjældent tomhændet. Heller ikke denne gang.

Vestene

Jeg strikker bølger. Dem har jeg anvisninger på i den strikkeopskrift, jeg delte med dig i forgårs. De kan bruges så mange sjove steder. Også nederst på børneveste.

Du vil sikkert også kunne lide