Lørdag er så mange ting. Lørdag er blandt andet at kigge ud af hoveddøren og få øje på Kenneths tomme papkasser oppe ad vejen. At opdage, at det er begyndt at blæse og alting derfor flytter sig, hvis det får en chance. Lørdag er at trække i gummistøvler, vinterjakke og hue og finde hobbykniven frem, fange og eliminere kasser og bande højlydt, fordi det er så forbandet koldt derude og chefen selv er kørt i andet ærinde, så der kun er én til det sure. Mig.
Bagefter er lørdag varm kaffe og friske lys, hvor de mangler. Lørdag er strik og radio.
Grønt er godt for øjnene, så der er en lille skov på mit bord i køkkenet, hvor jeg er havnet i dag. Sædvanligvis sidder jeg nede på egen pind, men når der er lagt op til skolearbejde for Olines vedkommende, synes både hun og jeg, at det er hyggeligt, at vi sidder samlet ved bordet i køkkenet. Jeg er klar, som du ser. Oline er ikke. Hun sov, da jeg var derinde for en times tid siden. Ungdommen har imponerende solide sovehjerter. Jeg er ind imellem misundelig.
Jeg strikker lidt. Jeg skriver noter undervejs, for ellers glemmer jeg. Jeg taler også i telefon. Kenneth ringer. Vi laver aftaler og arrangerer. Jeg sender også en sms eller ti. Jeg øver mig. Jeg er så langsom.
Jeg har min yndling på. Min absolutte yndling. Jeg er forelsket i grå og striber, men jeg er faktisk også meget vild med kombinationen af en tråd Blackhill Højlandsuld og en tråd Blackhill Kid Mohair Silk. Det er det lækreste, jeg kan forestille mig og jeg bliver varm på en ualmindelig behagelig måde, når jeg bærer de trøjer, der er strikket i den kombination. Jeg valgte samme garn til Trekanterne, som er blevet akkurat lige så lækker.
Om lidt er huset fuld af liv. Jeg gør klar. Det skal blive godt og hyggeligt.
22 kommentarer
Pialouise
28. januar 2013 at 09:55Du er et dejligt og gavmildt menneske. Jeg glæder mig til at se opskriften.
Må din uge blive dejlig.
KH
Helle Gommesen
26. januar 2013 at 22:28Den er virkelig også flot, den grå trøje…og den sorte med farverne…og de andre ;O))) Godt at have varm trøje på, når du skal ud og tøjre kasserne. Jeg har meget Blackhill på lager, må have suppleret med den lækre mohair, så jeg også kan få en smuk trøje. Kh Helle ;O)
Annemette
26. januar 2013 at 21:48Mon ikke nogle strikkekits til Kenneths butik var en ide ;-)
…. og jeg er helt vild med din ring, den har snart stäet pä min önskeliste sä laenge at den har samlet bäde stöv og spindelvaev :-D
God weekend…
Trine
26. januar 2013 at 19:00Der skulleog hvilket garn fra Kenneth er det ??
Den er superflot..
Har lige købe baby cameluld til baby veste..
Uh så fint det er
Dejlig weekend til jer
Liselotte
26. januar 2013 at 19:31Kære Trine – der er ingen opskrift, men garnet er en tråd Blackhill Højlandsuld og en tråd Blackhill Kid Mohair Silk og jeg har strikket en raglansweater top-down og direkte ud af eget hoved, så det må du vist også… eller alternativt finde en opskrift på f.eks. Drops, som du kan bruge som model :-)
Trine
26. januar 2013 at 18:58Hej Liselotte ..
Din yngling .. Den med grå striber.
Hvor kan jegkøbe opskrift oghvilke farver og garnholds Kenneth er det??
Kh trine
Gitte
26. januar 2013 at 18:15Jeg er imponeret over de unge menneskers evne til at sove, mine børne sover længe når de sover til kl. 8:00 og jeg tænker at det gjorde da ikke noget, hvis de bar en gang imellem, kunne sove lidt længere, ikke fordi jeg selv er særlig godt til at sove længe, men der imod er jeg godt til at ligge i sengen til sent med en god bog eller strikketøjet. Det lyder som en skøn lørdag, hvis man da lige ser bort fra det med papkasserne.
Liselotte
26. januar 2013 at 19:29Ja, det er vildt, som de kan sove, Gitte – og det kommer også til dine ;-)
Catarina
26. januar 2013 at 16:28Åh, som jeg føler med dat for det er så sandelig bindende koldt derude Og slet ikke et vejr man har lyst til at begive sig ud i for at indfange flyvske papkasser.
håber du igen har fået varmen. :-)
Liselotte
26. januar 2013 at 17:25Det er frygteligt derude, Catarina! Der er så bidende koldt, at det tog meget lang tid for at få varmen igen, men det lykkedes :-)
Citronmoster
26. januar 2013 at 16:03Det lyder som en dejlig lørdag – bortset fra de forfløjne papkasser. Højlandsuld og kid mohair silk er kun at anbefale. Jeg har lige strikket i samme kombination til et uld-forskrækket ung menneske som godkendte det med et: Den kradser slet ikke!
Forsat god lørdag :)
Liselotte
26. januar 2013 at 17:24Det er en dejlig lørdag og vi nyder stadig at sidde omkring bordet, mens vi venter på de sidste, som skal sidde med her :-)
Pernille
26. januar 2013 at 15:32Sikke en start sådan en tur ude udenfor må give. På den anden side skulle det være så sundt med frisk kold luft :)
Liselotte
26. januar 2013 at 17:23– så må jeg være vildt frisk nu, Pernille ;-)
Helle D
26. januar 2013 at 14:04Uh det lyder som en god lørdag, der indeholder en masse af det, der gør “livet”….FANTASTISK lørdag!
Liselotte
26. januar 2013 at 14:48Det er en dejlig lørdag, Helle :-)
Majbritt
26. januar 2013 at 13:56Sikke en dejlig plads du har fundet på sådan en kold dag. Har for nydelig strikket med alpaca og det fnuller, gør silk mohair ikke det?
God lørdag
Majbritt
Liselotte
26. januar 2013 at 14:46Jeg synes ikke at hverken alpaca’en eller mohair’en fra http://www.garnudsalg.dk fnuldrer, men måske jeg bare ikke bemærker det :-)
Kirsten
26. januar 2013 at 13:31Sikke en sød rosa du strikker med. Den minder mig om en jordbær sorbet på en sommerdag ;-)
Er det én af farverne der er på lager hos Kenneth i øjeblikket ?
Liselotte
26. januar 2013 at 13:36Det er Prinsesse Toben og jeg tror bestemt, at den er lager, Kirsten :-)
Gitte
26. januar 2013 at 13:01Altså Liselotte for pokker! Jeg var på en eller anden måde helt gået glip af “trekants sweateren”. Den er da bare så fed!!!! Super lækker, let og farverig!
Jeg kan goså godt forstå at du er vild med den stribede grå – den blev jo også lækker. Du er god til det med pinde, garn og fantasi.
Rigtig god weekend.
Liselotte
26. januar 2013 at 13:35Jeg er rigtig glad for den med trekanterne, Gitte og garnkombinationen er altså en klassiker, synes jeg :-)
Rigtig god weekend til jer også :-)