15

Hvordan et par uldbukser kan starte en tankerække om liv og død eller her kommer endnu et stykke strik

Lørdag morgen er venlig. Måske kunne jeg klage over kulden, men det er der ingen grund til, for jeg sidder indendøre og har stearinlys, kaffe og udsigt til småfuglene, som nyder mine æbler og frø lige udenfor vinduet.

Jeg drikker kaffe og filosoferer lidt over tiden, der er gået. En tid, der aldrig kommer igen. Muligheder, der forsvinder. Døre, der lukker, mens andre går op. Livets foranderlighed og min plads midt i det hele.

Det var et par små, bløde babybukser, der startede det hele, for det bliver aldrig mere mig, der får brug for sådan et par til min baby. Til gengæld får jeg forhåbentlig titel af mormor en skønne dag og til den tid, skal jeg strikke, så det slår gnister, men aldrig mere skal jeg strikke til mine egne babyer. Den tid er forbi og sådan skal det være. Jeg skal noget andet, men i tiden mellem mor og mormor, har jeg heldigvis unge kolleger, som får småbørn og giver mig mulighed for at strikke småt, så det gør jeg.

Bukseben

Lige for øjeblikket er der en lille baby på vej hos en kollega og derfor kan jeg strikke småt. Jeg strikker veste, trøjer og et enkelt par bukser.

Babybukser

Fakta:

Model: Bukser i glatstrik af Susie Haumann fra bogen All you knit is love.

Garn:  Blackhill Højlandsuld i farverne Rullesten/Gollum og Blackhill Superfine Alpaca i farverne Kitgrå/Gul.

Pind:  3½ – KnitPro Hurtigstrikkere.

Garnforbrug: Henholdsvis 40 og 26 gram inden vask.

Ny teknik: Ingen.

Bemærkninger: Jeg elsker at strikke småt. Det tager ingen tid og resultaterne er altid skønne.

Du vil sikkert også kunne lide