På vej mod kort og så lige en stak trekanter til at stille den værste sult

Endelig ser det ud til, at jeg med forsigtighed kan bevæge mig ud i verden igen. Jeg har været ved frisøren og jeg er et godt stykke på vej mod kort hår nu. Nakken er helt kort, som i jeg fryser da helt vildt nu og jeg har intet hår, som er i nærheden af at nå skuldrene længere. Det er vildt. Og fedt. Jeg trængte sådan.

Det allerbedste er, at jeg har raskmeldt mig. Jeg ved godt, at jeg måske går i clinch med Nemesis, men fanden tage hende, for jeg trænger altså også til at mærke, at jeg deltager i verden igen.

Dagene i sengen og på sofaen har været en blanding af finsovning, film på Netflix og en smule strik, når ikke hovedpinen eller de ømme led – som på et tidspunkt gjorde, at mine håndled smertede så meget, at jeg ikke kunne løfte så meget som en tekop – forhindrede mig i gøre noget som helst.

Det er blevet til en dejlig, farverig vintersweater. Sådan en strikket oppefra og ned og uden opskrift, men på lykke og fromme og i kombination med årtiers strikkeerfaring.

Sweateren er strikket med inspiration fra denne smukkert, som bare er helt vild fed, efter min mening. Tiina er indehaver af en af mange finske blogs, som jeg elsker at følge. Der er noget meget nordisk og fedt ved dem, så har du ikke opdaget dem endnu, så start med Tiinas og find endelig flere. Der er masser af fede derude :-)

Sweateren vejer 284 gram i str. XL og er strikket i en tråd Blackhill Højlandsuld og en tråd Kid Mohair Silk fra Garnudsalg og nej, jeg har desværre ikke tid til at lave en opskrift, men ideen er jo til fri afbenyttelse og resultatet fedt, men det allerbedste var, da Oline passerede mig og sagde, at hun da godt gad at have sådan en også. Hvaba’, siger jeg så ;-)

PS – jeg har lavet en opskrift på en raglansweater strikket oppefra og ned. Du kan hente den lige her :-)