Nano, min Nano

Jeg er vild med Marimekko og har været det, så længe jeg kan huske. Også dengang, hvor man ikke skulle sige det alt for højt og kun kunne købe det i al hemmelighed, hvis man ville undgå at blive hånet her fra og ind i evigheden. Der er naturligvis masser af mønstre og farver på mange af deres ting, men de er allesammen grafisk enkle og klare i deres udtryk. Det kan jeg så godt lide. Jeg er vild med også de enkle ting. Dem, som holder ind i næste århundrede.

Min Nano er et godt eksempel på det enkle udtryk, jeg altid godt har kunnet lide ved Marimekko. Den er uden overflødigheder,  simpel og slidstærk. Den holder. Den bliver ikke umoderne, men kan snildt bruges de næste mange år.

For et stykke tid siden begyndte læderet at skilles i en syning. Den slags sker ellers sjældent for Marimekko, som har – er i hvert fald min oplevelse – nogle meget høje kvalitetskrav til deres ting.

Tasken er købt i Marimekko her i Aalborg. Den butik har den sødeste indehaver og hun ikke så meget som blinkede, men meddelte med det samme, at den skulle jeg naturligvis have byttet. Hun havde desværre ingen på lager, men de ville komme lige inde i det nye år og så ville hun give besked.

I går fik jeg en sms med besked om, at taskerne var ankommet og i dag var jeg inde og hente den nye Nano. Den er akkurat lige så dejlig, som den forrige, men hold da op, som jeg ikke orker midtbyen en lørdag formiddag. Det er jo helt igennem umuligt at finde en parkeringsplads og skulle jeg ikke bruge bilen, havde jeg taget bussen derind. Hjemme igen er der handlet ind til resten af weekenden og provianten er pakket ud. Nu mangler vi kun at få tændt stearinlys og finde sofaen. Det kan jeg vist lige overkomme :-)