Tirsdag morgen var skummel, men også fortættet på den hyggelige måde, som kun findes på dage, hvor fugten smyger sig ind i alle sprækker og verden pakkes ind i det helt forunderlige lydspor, der hører tågen til.
Morgenlyde er pakket ind i vat. Ingenting bevæger sig længere end højst nødvendigt. Heller ikke tale. Tågen gør en forskel og det lyder, som taler vi alle med stemmer, som knapt vil høres. Hviskestemmer. Tågestemmer. Jeg kan lide den slags morgener. Jeg nyder turen fra Sauers Plads og ned gennem Kayerødsgade, mens jeg mærker vildfarne hårtotter trække op til dans med små proptrækkere.
Det er bare en af de dage, hvor lyset slet ikke vinder indpas før langt senere. Jeg sidder nu med udsigt ned over Frederikstorv, Danmarksgade og en god del af Niels Ebbesens Gade. Det hele henligger i grågrumset morgentåge og det endda på trods af, at billederne ovenfor er ved at være næsten et par timer gamle. Der er ikke den store forandring at spore.
Tirsdag er tågetæt. Jeg kan lide den.
12 kommentarer
Sidsel
9. januar 2013 at 21:58HADER det. Tågen. Langsommelig. Nu kører jeg Fr.havn Hjørring. Landevej. Ingen mulighed for overhaling. Og så er jeg bag en bil der kører 70! Hvor det er typisk…….. Fuck og fuck. Og den tåge…. Gør det ikke bedre …
Liselotte
10. januar 2013 at 09:36Vi skal lære tålmod, os to, Sidsel ;-)
Liselotte
8. januar 2013 at 22:53Tåge er noget af det smukkeste, synes jeg :-)
Kirsten Hansen
8. januar 2013 at 21:50Da jeg fik formiddagskaffe på min arbejdsplads i dag, snakkede jeg med en kollega om, at det var heldigt at vi havde vagt i dag. Her ude i det vilde vesten var der meget tåget og ikke særlig spændende.
Koselig
8. januar 2013 at 20:32Inspirerende. jeg tror jammen meg jeg skal dra med meg mitt kamera en morgen jeg går til jobb også. Dog min vei er litt mer kjedelig faktisk…
koselig å se :)
Anne-Mette
8. januar 2013 at 20:02Pyha ja… tirsdag morgen VAR virkelig tågetæt :-) :-) Gik min vanlige tur med hunden langs på markveje og blandt skovbryn; jeg var liiige ved at blive grebet af….hmm… panik er nok ikke det helt rigtige ord, men pludselig var jeg Anne-Mette 12 år igen, som gik alene til og fra bussen. Denne morgen forblev Hunden i snoren til vi kom til lysningen :-) Lige tåget nok helt ude på landet… Dejligt at læse DIN beskrivelse.
Liselotte
8. januar 2013 at 16:57Jeg synes faktisk, at tåge gør en spændende ting ved udeliv. Man bliver da våd, men det er også sådan en fortættet og magiske stemning det giver :-)
Ingerlise
8. januar 2013 at 14:38Tak for billeder af min barndomsby. Færdedes dagligt i dette kvarter for mange, mange, mange år siden!
Pernille
8. januar 2013 at 11:26Der er noget helt vildt fantastisk og eventyragtigt over tågebilleder. Og med en varm kop et eller andet, et det lige til at putte sig i :)
Kirsten Krogh
8. januar 2013 at 10:19Sikke nogen billeder. Kender stedet, er vokset op på den anden side af broen. Det tager sig helt anderledes stemningsfuldt ud gennem din kameralinse. Virkelig godt fotograferet.
Wong Wai
8. januar 2013 at 09:59Godt nytår, Liselotte :-)
Smukke, smukke billeder – trods tågen – det er sgi da flot på sin måde ;-)
God dag til dig og dine :-)
Frøken Larsen
8. januar 2013 at 09:51Liselotte, jeg forstår dig ikke – men godt, at du har det på den måde, for ellers var disse dage simpelthen for tunge.
Jeg har uendelig svært ved at komme igennem så “tunge” dage og det til trods for, at jeg har spændende projekter i gang….NÅR jeg kommer i gang.
Tak for dine altid opmuntrende indlæg og kommentarer.
Rigtig god dag – Lene.