Aldrig, aldrig nogensinde i mit voksenliv har jeg været så lidt juleforberedende, som denne december. Der er et par grankviste hist og pist. Der er appelsiner, clementiner og søde, saftige dadler.
Der er stearinlys fra morgen til aften, men der er ikke hjemmebag, julepynt allevegne, styr på gaverne, alenlange indkøbslister eller juletræ. Det hele kommer. I tide. Det er bare ikke sket endnu, for jeg arbejder intenst denne december, ligesom jeg har travlt på indersiden af hovedet og i hjertet. Jeg har så mange tanker og så mange mennesker, som har det knapt så nemt i min omgangskreds. Jeg har selv ting, som har martret og jeg sover ikke meget om natten, fordi det hele fylder alt for meget.
Om lidt ankommer juleferien. To arbejdsdage endnu. Bagefter falder vi sammen herhjemme. Et øjeblik kun, for så skal der juleforberedes i en pokkers fart og det glæder vi os til at komme i gang med. Indtil det sker, navigerer vi i det kaos, der er vores hverdag og vi gør det glimragende, når vi selv skal sige det.
I dag faldt et par kampesten af mine skuldre. De tyngede mig ned, hvor der ikke var rart at være, men nu genvandt jeg nogle af de mistede kræfter og enegien, der skal til. Det gør godt. Jeg er klar til at bide skeer med de sidste dage, inden ferien sætter ind. Jeg vil bruge dem til ingenting andet, end det jeg har lyst til, for mit løfte til mig selv om at slappe af og lave lystbetonet og ikke andet, er ikke glemt. Det er blevet udfordret, men ikke glemt. Nu giver jeg den en skalle med den poncho, som vokser hele tiden.
Den hedder Ella og er fra Lene Holme Samsøes nyeste strikbog Suveræn Strik. Jeg bliver glad for den og den er klar lige om et øjeblik :-)
22 kommentarer
Lisbeth vissing
20. december 2012 at 15:19Kære Liselotte.
for mit vedkommende har jeg heller aldrig været så lidt forberedt til jul som i år.
jeg blev opereret for min discusprolaps i nakken d. 6 December.
jodet har taget toppen af smerterne men jeg har stadig ondt. Med hensyn til min lammede højre arm, har det desværre ikke hjulpet. Jeg kan kun håbe på det bliver bedre, med noget genoptræning.
det sjove er ( hvis man kan se noget sjovt i det) at selvom jeg hverken har fået bagt, lavet konfekt eller andre ting.
gaverne er købt på nettet, og rengøringen er på det minimale, ja så har jeg det faktisk utroligt godt.
jeg har for første gang været i stand til at nyde juletiden uden nogen form for stress.
julepyntet er der blevet i det omfang jeg har kunnet og haft lyst til.
Faktisk har jeg været istand til udelukkende at gøre de ting jeg har haft lyst til.
det er meget sundt for en som mig.
Hurra jeg blev Farmor til den skønneste lille pige den 5 December.
heldigvis havde jeg nået at få strikket en stor portion klæder til det lille pus.
så GOD Jul og Godt Nytår til dig og dine, samt hvem der ellers læser med her.
Pernille
20. december 2012 at 10:58De er altså lækre – dine lysestager. Jeg sidder lige og falder lidt i svime :)
Trine
19. december 2012 at 22:41Hvor morsomt, Liselotte. Den er jeg også faldet for og gået igang med – i karryfarvet pladegarn ;-).
Glædelig jul
Liselotte
20. december 2012 at 06:38Den er også bare fed, Trine – og gul? Det lyder altså ret fantastisk :-)
Glædelig jul til dig også :-)
Anne-Mette
19. december 2012 at 18:50Det er strengt når dem vi holder af ikke har det godt – på den ene eller anden måde. og hvis man så også selv “bærer”, kan det føles som om kræfterne måske ikke rækker…. Jeg ved ikke om det er sådan du mener, men det ramte noget i mig; har flere i min nærhed jeg ville ønske jeg kunne være noget mere for. Hjælpe…. og i virkeligheden ved jeg godt at mange af deres skridt kun kan gåes af dem. Og så må jeg stå LIGE i nærheden. Og vil så gerne… men min egen krop er bare ikke altid så særlig samarbejdsvillig – og så er det bare kræfterne slet ikke slår til. Man må gøre det så godt man kan. Jeg må – og være tilfreds med det. Er glad for at høre et par kampesten blev fjernet fra DINE skuldre. (og nu er der kun to dage til weekend. og ferie :-) )
Liselotte
19. december 2012 at 19:41Det er akkurat sådan det er. At jeg selv er lidt slidt og derfor også skal lede efter de kræfter, jeg så gerne giver ud. Som jeg skriver ovenfor, så vender verden vel snart den rigtige vej igen, hvis den altså ikke går under inden ;-)
Sidsel
19. december 2012 at 18:18Nuuurh pus Verdenen vender dig imod? Det er jeg ked af at høre. Du har trukket nok i livets pose. Jeg sender dig mine varmeste tanker og et kram. Det skal nik gå, det hele.
Liselotte
19. december 2012 at 19:40Den satte sig bare lidt på tværs, Sidsel. Den vender vel igen… hvis ikke jorden går under inden ;-)
Lone Holst
19. december 2012 at 18:09Er vild med dine færdige sweatre i brændt karry og lyng, skønne farver og dejligt enkle er de.
Og den nye poncho ser også dejlig ud. God Jul.
Liselotte
19. december 2012 at 19:39Tak Lone og rigtig god jul til dig også :-)
Tina
19. december 2012 at 16:10Jeg er vild med den bog allerede. Og med din udgave i grå!
Liselotte
19. december 2012 at 19:39Den er altså også skøn, bogen – og ponchoen bliver det samme :-)
Majbritt
19. december 2012 at 16:04Jeg har aldrig trængt så meget til ferie som nu. Vi er klar, træet, pynt, småkager og gaverne står og frister, Vi mangler blot at det bliver fredag og vi får ferie. Den poncho er bare lækker :-) og er en jeg gerne vil live mig selv, hvilket garn strikker du i ?
Majbritt
Liselotte
19. december 2012 at 19:38Vi trænger nu, gør vi ;-)
Ponchoen strikker jeg i Blackhill Højlandsuld – en tråd chunky og en tråd af den almindelige og begge fra Garnudsalg, selvfølgelig :-)
Gitte
19. december 2012 at 14:21Her trænger vi også til juleferie, ikke fordi at der ikke lavet forberedelsere, men fordi der ikke har været tid til sådan for alvor at komme i julestemning, der har godt nok været meget at se til her i december. Hvor bliver din poncho fin, stod faktisk og bladrede i den bog, den anden dag inde i Arnold Busk, måske den skal på ønskelisten.
Liselotte
19. december 2012 at 19:37Juleferien glæder jeg mig til, men de sidste arbejdsdage inden er nogle af mine yndlinge på hele året, fordi vi alle er i det dejligste humør :-)
Mia Folkmann
19. december 2012 at 13:51Julen skal være en glæde og ikke en byrde (siger jeg, der ikke skal huset fuldt af gæster… ;-) ). Det, man ikke når, må man nå til næste år eller en anden gang, hvor det hele måske flasker sig bedre – julen bliver sikkert både god og dejlig alligevel.
Liselotte
19. december 2012 at 19:37Julen bliver skøn uanset, Mia :-)
Louise
19. december 2012 at 13:27Hvor er det dejligt at læse at du både kan være i det svære, samtidig med at du kan støttEr andre. Godt klaret, du husker julens vigtige budskab om kærlighed. Og jeg kan glæde mig over at din ynglingsfarve stadig er grå :-) god dag
Liselotte
19. december 2012 at 19:36Stadig grå… og det med at vi skal hjælpe hinanden og være der for hinanden prøver jeg at huske og så må kræfterne række, som de kan .-)
Letten
19. december 2012 at 13:23Jeg har godt nok gaverne i hus. men den der julestemning, den er der ikke endnu. Jeg har prøvet med klejner og småkager, men uden held. Jeg er dog helt sikker på, den nok skal komme. Den der bog har jeg kigget meget i hos boghandleren. Den må jeg forære mig selv i julegave, for der mange modeller der frister.
Liselotte
19. december 2012 at 19:35Jeg tror, at julestemningen kommer snigende. Jeg synes, at jeg kan mærke den ;-)
Bogen er skøn!