– gemmer til katten.
Jeg ved godt, at Oline er forkælet. Jeg er en af dem, som gør det, men ind imellem sker det, at mennesker gør det af ren og uforfalsket lyst til at glæde.
At en kvinde, som ellers har rigeligt med mennesker at forkæle og for øvrigt ikke kender Oline mere, end det hun på ingen måde behøver føle sig forpligtet, fylder det meste af en kuffert op med alle Olines yndlinge, for at fragte dem tværs over Atlanten, det må vist siges at være forkælelse ud over alle grænser.
På spisebordet lå tidligere i dag et bjerg af amerikansk slik, som er nøje udvalgt og håndplukket af en kapacitet indenfor uselvisk forkælelse. Et BJERG, sagde jeg!
Oline jubler. Nu er juleslikket på plads og nærig er hun også, for det er ingen smagsprøver i utide. Det hele skal gemmes, for så kan man gå og glæde sig så grumme meget, så det gør hun. Jeg overvejer til gengæld, om jeg ikke skulle benytte mig af, at jeg bor i umiddelbar nærhed af skatten og derfor lige så stille bortføre lidt hver dag. Bare fordi jeg kan og fordi den der gemmer til natten, gemmer til katten. Jeg kan sagtens spinde og sige miaw :-)
Tusinde tak, Sole, for at gide pakke kufferten med alt det godis. Du er kandidat til fortjenstmedaljen :-)
19 kommentarer
Susan
18. december 2012 at 23:42Sole, det kender jeg godt, det med at kufferterne er halvtomme paa vej til Danmark, der skal jo vaere plads til alt det (ost og slik) man b;iver noedt til at slaebe med hjem igen :-)
Sole
20. december 2012 at 14:21Susan, ost, ost, ost og så lige lidt mere ost…. det skal fyldes i kufferterne sammen med bl.a. makrel i tomat og gær. De mærkeligste ting, man pludselig får behov for, når man nu ikke kan få fat i dem i hverdagen ;-))
Sidsel
18. december 2012 at 22:39Nøj, hvor dejligt. Sød Sole:-)) mennesker ER jo gode. Og Liselotte, du holder snitterne for dig selv;-))
Sole
18. december 2012 at 10:40Der kommer nye forsyninger næste gang, hun sender bare en ønskeseddel!!!! Kufferterne er alligevel halvtomme på vej til Danmark, og slikket fylder så godt op ;-))) Jeg glæder mig til at høre, hvordan de der helt mærkelige tingester smager.
Liselotte
18. december 2012 at 14:33Tusinde tak, Sole… og nu drømmer jeg pludselig om kanel-tyggegummi, for det er jeg da HELT vild med og har i mange år ikke kunnet finde det sydpå, som jeg ellers kunne engang :-)
Inge
4. april 2013 at 20:43Det findes skam i vores naboland mod syd … I mørkerøde pakker med lange stykker enkelt indpakkede …. Held og lykke på jeres næste færd den vej …. Ellers skal jeg sende jer noget :) kh og Tak for en inspirerede og intelligent måde at formidle livsglæde på.
Liselotte
4. april 2013 at 21:26Mener du det, Inge? Kaneltyggegummi? I Tyskland? Jeg var der i mandags og fandt intet og jeg kigger ALTID efter det, når jeg er udenfor Danmarks grænser, for jeg ELSKER det bare :-)
Liselotte
18. december 2012 at 08:22Jeg bortfører langsomt én pakke ad gangen. Jeg er et skarn ;-)
Sidse
18. december 2012 at 08:18Hvor skønt.. .
FRØKEN LARSEN I/S
17. december 2012 at 22:11Mjauvvvvv – altså !
Kh. Lene.
Susan
17. december 2012 at 20:33Maaske du kan vaere saa heldig at hun pakker en enkelt Reeses ind og laegger under juletraeet til dig Liselotte. :-)
Mia Folkmann
17. december 2012 at 20:03Jeg er sikker på, at hun opdager det, hvis “katten” tager for sig at retterne. Men mon ikke hun tilgiver… her i en juletid? ;-)
Lis
17. december 2012 at 19:28Dejligt at ens barn bliver forkælet bare fordi man kan gøre en forskel. Det er jo ikke sager man kommer i nærheden af hver dag, vel.
Du må godt snige dig ind og hente lidt, gemme det og se om hun mon opdager det, måske gør hun !
Kh. Lis
Susan
17. december 2012 at 19:27Ej, havde jeg dog bare vidst at Oline elsker Reeses! Alle de Reeses vi har smidt ud efter Halloween, fordi ingen af os spiser dem – det er jo spild! Nu er Cathrine for gammel (siger hun selv) til at Trick-or-Treat, saa nu kommer der ikke de maengder af Reeses hjem mere.
Selvfoelgelig er Oline forkaelet, boern SKAL forkaeles (og ja de bliver ved med at vaere boern uanset alder). :-)
Ulla Røjkjær
17. december 2012 at 19:04Det nænner du jo slet ikke Liselotte;)
Lone Veggerby
17. december 2012 at 18:57Åh hvor er hun heldig:-)
Marianne
17. december 2012 at 18:49Hvor skønt – der findes bare så mange fantastiske mennesker :) Marianne
Gitte
17. december 2012 at 18:45Mmmm Skittles, dem elsker jeg, tror ikke jeg kunne gemme dem.
Charlotte
17. december 2012 at 18:40Når det er jul skal man da bare have sit yndlings guf. For mig er det mest noget med marcipan og nugat.
For et halvt liv siden tilbragte jeg et års tid i USA hvor jeg optrænede en smag for penutbuttercups og kaneltyggegummi. Men da jeg fornyligt fik hjembragt en pakke Reese’s fra NY var smagen mest som et hyggeligt minde, mere end ren nydelse.