Jeg strikker. Jeg strikker flittigt og meget. Jeg strikker alle steder. Når en lejlighed byder sig, sidder jeg med strikkepindene og er i gang med endnu et projekt.
Jeg elsker, at mine opskrifter fylder ingenting. De ligger på min iPad. Den har jeg med allevegne og dermed ligger alle mine opskrifter også til fri afbenyttelse. Det er så let, som at klø sig i nakken, at finde opskriften frem, når det er nødvendigt. Det er praktisk og jeg elsker, at jeg har et stort bibliotek at tage fra, når jeg får lyst til et nyt projekt.
Jeg strikker ind imellem efter diagram. Her er jeg hidtil stødt ind i den begrænsning, som er min; nemlig at jeg ikke er vældig god til at huske, hvor jeg er nået til. Jeg er afhængig af en papirkopi, hvor jeg kan notere række for række. Det er alligevel lidt irriterende, har jeg tænkt, men jeg er hidtil ikke stødt ind i noget, som kunne erstatte papir og blyant, men det skete altså i dag!
Jeg vil gerne anbefale jKnit. App’en er gratis i sin mest enkle form og foreløbig er jeg tilfreds med den model. Den kan nemlig det, jeg har savnet så længe. Se bare en fin, grøn streg i mit mønsterdiagram. Den har jeg placeret der med jKnit. Den kan flyttes op og ned efter behov. Den kan reguleres i højden, så den passer til rækkerne i det diagram, man lige er i gang med. Den er fantastisk!
Jeg er faktisk svært tilfreds med endelig at have fundet svaret på nogle af mine bønner. Jeg er kun ked af, at jeg ikke strikker efter diagram lige nu, men det er vel kun et spørgsmål om vilje(styrke) og tid :-)
22 kommentarer
Tove
13. april 2013 at 17:45Tak for oplysning om den app – helt fantastisk :-))
Jeg kan se, at du har tastatur til din iPad.
Er du glad for det – og hvis ja, vil du så fortælle , hva det er for et, og hvor du har købt det ?
God lørdag aften :-))
Liselotte
14. april 2013 at 09:19Jeg er meget glad for mit tastatur, som er et LogiTech og jeg husker ikke, hvor det er købt, men det kan fås alle vegne, så prøv at google det :-)
Susanne Møller
10. december 2012 at 12:11Lige lidt info til de som har problemer med at hente mønsteret til Jknit. Det skal være PDF filer, ellers virker det ikke.
Pernille
9. december 2012 at 20:10Hvor er det smart. Jeg hører også til dem, der sætter streger i diagrammet, for at huske hvor jeg er.
Det fortsætter jeg med lidt endnu, for jeg har ingen Ipad. Men hvor er det smart… endnu smartere end den elastik, jeg lige nåede at se stregen som, rundt om hele herligheden ;)
Liselotte
9. december 2012 at 18:52Jeg synes, at den er skøn og lige det, jeg mangler :-)
App til ravelry? Hmmm… det ved jeg faktisk ikke, for jeg bruger min browser :-)
FRØKEN LARSEN I/S
9. december 2012 at 17:45Hmmm, endnu en god grund til at ønske sig en iPad i julegave, ikk´?
Kh. Lene.
Sonnie
9. december 2012 at 17:33Det var da godt nok fantastisk smart. Den må straks hentes.
Gitte S
9. december 2012 at 16:52Tusind tak for denne geniale app – så kan det da ikke blive nemmere :) Man kan jo sende opskrifter til egen mail eller bruge dropbox, smart….smart.
Ved du om Ravelry har en app til ipad – har ikke kunnet finden nogen endnu ?
snehilsner fra Nordsjælland
Rosanna
9. december 2012 at 14:29tjek…et stk smart strikke-app hentet og installeret. Nu skal jeg bare lige sidde og lege lidt med at få opskrifterne lagt ind…. perfekt søndags-aktivitet. TAK for tippet!
God og smuk sne-søndag :O)
Lisbeth
9. december 2012 at 13:59Jeg har brugt knitcompanion, som er en rigtig god app, brugsvejledningen er dog svær, så jeg har ikke knækket koden fuldstændig for, hvordan jeg bruger hele app’en. Men min ipad er højt elsket og totalt uundværdlig.
Lise
9. december 2012 at 13:46God pointe!
kan læse mig til jeg skal åbne i safari. Vist her problem er – den bliver ved med at læse ind uden at blive færdig :0(
Bruger I dropbox?
jeg har mine opskrifter i papirudgave (lige ud over den fra garnstudio som ikke vil åbnes i safari).
hvordan dælen får jeg dem ind?
plejer at bruge bamboo hvor strengeren skal laves manuelt (og linierne er lige små nok till mine tykke tvinger)
Conny
9. december 2012 at 13:36Så smart -har også været på pen og papir ved siden af IPad’en indtil nu. Tak for info :)
Liselotte
9. december 2012 at 13:29Det er bare den smarteste lille applikation, er det :-)
Lise, ingen kan vist hjælpe uden at vide, hvad du prøver at importere på :-)
Lise
9. december 2012 at 13:22Æv jeg kan simpelthen ikke finde ud af at få importeret :0(
nogen der har fif ?
Christina
9. december 2012 at 13:18Smart.
Jeg kan også anbefale pdf-notes. Så ligger ens PDF’s (strikkeopskrifter) i et samlet bibliotek og jeg kan lave understregninger og noter med fingrene, så jeg kan se hvor langt jeg er kommet.
Lisbeth Andersen
9. december 2012 at 13:17Hvor det fantastisk….. Der bliver da lige reddet en regnskov eller to der….. Printer og stregere ud, smider væk og printer igen….. Det kan jeg da så slippe for nu….. Tak for det….
Solveig
9. december 2012 at 12:50Takk! Den har eg savna, så takk for at du deler!!
God søndag til deg;0)
solklem
Charlotte
9. december 2012 at 12:29Smart! Den app må straks tjekkes ud.
Erika
9. december 2012 at 12:09Åh ja, den har jeg manglet! Tak!
Gitte
9. december 2012 at 11:40Endnu en grund til at jeg må have en ipad snarest, det er godt nok smart.
Ulla Røjkjær
9. december 2012 at 11:35Formidabel, fantastisk, uundværlig… Den har jeg godt nok manglet…
Vi må bare ikke få ned på udstyr….
tak fordi du fandt den og delte…
Trine
9. december 2012 at 11:22Jada! Jeg har ledt længe, tak!