Det er femte år, jeg finder juleglæden frem i form af min elskede nøddeknækker. Han er en af mine yndlinge og jeg elsker, når jeg endelig kan finde æsken frem, trække silkepapiret til side og sætte nøddeknækkeren til rette på langbordet, hvor han holder øje med alt det, som sker i huset her.
Han er med til at fremmane mindet om barndommens jul. Han hænger uløseligt sammen med min oplevelse af Tsjajkovskijs ballet og jeg forbinder ham med sødt, nær- og samvær. Jeg husker alle de dejlige, lange juledage i selskab med mine fætre og kusiner. Skønne, varme og sødmefyldte dage. Dage fulde af konfekt, leg og voksne i dejligt, gavmildt julehumør.
Julen var magisk i min barndom. Jeg elskede den. Den var fuld af skønne mennesker og sne, skovture og ubegrænset afgang til alt det, vi ikke fik i hverdagen; slik og frugt, nødder og legetøj.
Oline har andre minder om sin barndoms jul. Sådan skal det være. Vi har gjort det anderledes, men glæden ved gentagelsen har hun også.
Måske jeg skulle introducere hende til Nøddeknækkeren. Det er jo aldrig for sent.
15 kommentarer
Liselotte
9. december 2012 at 13:28Vi må have fat i nogle nødder… :-)
Eva
9. december 2012 at 12:08Et besøg i Tivoli i går gav oplevelse af “Nødeknækker-stemning”. Lysshowet ved den idylliske se blev akkompagneret af den skønneste “Nøddeknækker-musik”. Og nu fortsætter du temaet….. Man får lyst til at knække en nød.
Liselotte
9. december 2012 at 10:03I de første år af vores forhold, lod Kenneth og jeg os stadig indhylle i vores forældres jul, men med Alexanders ankomst og siden behov for mange forskellige hjælpemidler, blev det meget nemmere at være dem, der lagde hus til julen. Sådan har det været siden. Vi holder julen hjemme og vores dør står åben. Oline kan ikke forestille sig det anderledes, men der kommer vel en dag, hvor vi inviteres ud… ;-)
henriette hald
9. december 2012 at 09:05Han er altså også et særligt eksemplar af arten af nøddeknækkere. Jeg selv mindes min barndoms jul når jeg går i gang med havregrynskuglerne :)
Rigtig god adventssøndag, jeg går ud fra at I allerede nu er helt sneet til, men her er sneen først begyndt at falde for en lille time siden.
Kh Henriette
Michelle
8. december 2012 at 22:22Dejlige juleminder! Den kære Nøddeknækker får mig til at tænke på Tivoli og harlekintern:-)
kirsten pauli
8. december 2012 at 21:22jeg har også skønne barndomsjule miner fra danmark..
Lis
8. december 2012 at 17:55Jeg ønsker mig også en Nøddeknækker og jeg ved lige hvor de kan købes :D Nemlig hos Ratags i Tyskland.
Traditioner af denne slags er jo af de gode, mange gode minder følger med. Og som du selv skriver så har vi jo også givet vores børn gode minder med fra deres barndom. Det er så dejligt, at hører dem snakke om.
Kh. Lis
Ulla Røjkjær
8. december 2012 at 16:47Kun du og hans mor kan elske ham.. Liselotte han er altså grim;)
Sole
8. december 2012 at 16:31Jeg elsker altså også din Nøddeknækker….. en skønne dag falder jeg lige over en original også, men de kopiversoner man ser rundt omkring, de er godtnok noget sølle ;-))))
Anne-Mette
8. december 2012 at 13:34Det ER så dejligt at have minder tilbage til barndommens jul. Og at kunne give sine unger andre barndomsminder – nogle overlapper måske. Vore ældste (på lige snart 17) gav min mor tårer i stemmen da han ringede i nov. for at planlægge den årlige konfekt og småkage dag for ham, hans to søskende og mine forældre. Hun var intet mindre end lykkelig. det har været tradition siden han var 1 år (kun afbrudt af sidste år hvor det ikke passede med efterskolelivet) De troede han (og måske det nuværende efterskolebarn) synes de var blevet for store… Mormor… traditioner bliver man ikke for stor til!! Og jeg er helt enig!!
Hvis du har tid så se mit indlæg fra den anden dag om det som ER jul for mig; et billede min far har købt ved købmanden for 50 øre – og som nu hænger hos os…. http://www.gallerilarsen.blogs.....er-og.html
Rigtig glædelig 2. adventsweekend
Lene
8. december 2012 at 13:29Den er så fin og står rigtig godt sammen med din juledekoration :-) Gæt hvem der har bestilt billetter til Nøddeknækkeren i Tivoli? Og har inviteret sin lille familie med? Jeg glæder mig, kan ikke huske den fra min barndom, selvom den nok blev sendt i fjernsynet. Og dine juleminder passer godt sammen med mine :-)
Mette
8. december 2012 at 13:28Han ligner mest af alt en, der er lige før han eksplodere af raseri… :)
Helma
8. december 2012 at 13:13Så fin … så fin.
Besøgte en lille butik – i sommers – nær Hakesher Markt, Berlin. Her var Nøddeknækkere, lyskarrusseller og mange andre smukke sager. “Heldigvis” var der ikke plads i kufferten, for ellers … :-)
Gitte
8. december 2012 at 12:56Hvor er han fin, om end lidt bister. Juleminder er en sjov størrelse, anledning til stor glæde, men også nogle gange udfordringer. De oplevelser vi har haft i barndommen tager vi med os, enten fordi vil kopiere dem eller fordi vi vil noget modsat. Det er vel også derfor julen kan være en følsom tid, når to mennekser vælger at skabe en familie, for man har jo hver især noget, som på en en eller anden måde er rigtig for en. Her hjemme valg vi for nogle år siden at gøre julen til vores egen og slippe ideen om, at vi skulle genskabe vores barndomsjuleminder for vores børn, men dermed ikke sagt at alt det “gamle” skulle forkastes, så jeg tænker da at Nødeknækkeren godt tåler at blive støvet af.
Pia
8. december 2012 at 12:07Så skønt med minder fra barndommens jul – vigtigt at holde fast i dem og føre nogle traditioner videre :)
Ha’ en dejlig weekend!
Gran i håret :)