15

En hård nød at knække

Det er femte år, jeg finder juleglæden frem i form af min elskede nøddeknækker. Han er en af mine yndlinge og jeg elsker, når jeg endelig kan finde æsken frem, trække silkepapiret til side og sætte nøddeknækkeren til rette på langbordet, hvor han holder øje med alt det, som sker i huset her.

Han er med til at fremmane mindet om barndommens jul. Han hænger uløseligt sammen med min oplevelse af Tsjajkovskijs ballet og jeg forbinder ham med sødt, nær- og samvær. Jeg husker alle de dejlige, lange juledage i selskab med mine fætre og kusiner. Skønne, varme og sødmefyldte dage. Dage fulde af konfekt, leg og voksne i dejligt, gavmildt julehumør.

Julen var magisk i min barndom. Jeg elskede den. Den var fuld af skønne mennesker og sne, skovture og ubegrænset afgang til alt det, vi ikke fik i hverdagen; slik og frugt, nødder og legetøj.

Oline har andre minder om sin barndoms jul. Sådan skal det være. Vi har gjort det anderledes, men glæden ved gentagelsen har hun også.

Måske jeg skulle introducere hende til Nøddeknækkeren. Det er jo aldrig for sent.

Du vil sikkert også kunne lide