Farven på mine decembermorgener er ikke som flest. Den er varm, orange og en snert til den selvlysende side, for min indiske (jow, den er ægte håndlavet indisk med skævt indsat glanspapir, limpletter og glimmer på steder, hvor der ikke burde være glimmer) stjerne er hængt op og hænger nu i gangen og sender spæd og forsigtig lys ind i dagen.
Jeg elsker den stjerne. Jeg har en bunke af dem takket være denne skønne kvinde, men denne er min yndling. Farven er skøn og den er tilpas skør til at virke for mig.
Nu kunne jeg påstå, at den udelukkende hænger i december, men det ville være løgn. Det er ikke mange måneder siden jeg pillede den ned og pakkede den væk. Hvorfor? Jeg ved det ikke helt, men måske fordi jeg syntes, at jeg trængte til nyt at kigge på. Nu er den heldigvis oppe igen og jeg mærker, hvor meget jeg har savnet den.
I de mørke måneder gør stjernen en positiv forskel i mit morgenliv.
Det er fredag. Min yndlingsdag. Om lidt vil jeg gå ud og prøve at være stjerne i nogle andres morgenliv. Man kan jo altid smile. Og give plads. Og huske at sætte pris på.
Må din fredag byde på masser af stjerner :-)
13 kommentarer
Liselotte
9. december 2012 at 09:56Jeg elsker stjernen og jeg elsker, at den sender lidt lys ud i de mørke vintermorgener, som jeg hader af et godt hjerte. Jeg er et forårs- og sommermenneske, tror jeg ;-)
Anja
8. december 2012 at 08:44Hvor er den fin. Sådan en gad jeg godt at have :)
Dorthe
7. december 2012 at 21:23Dejligt med noget man glædes ved – hold fast i det!
Helle K.
7. december 2012 at 14:52Du får lige et par stråler fra mig – jeg elsker også lys og farver og stjerne og … i de mørke måneders morgener :) God fredag.
FRØKEN LARSEN I/S
7. december 2012 at 10:41Tusind tak Liselotte. Det skal nok lykkes.
Din smukke stjerne bliver man da glad i låget af. Kan godt forstå, hvis den bliver hængende.
Kh. og god weekend Lene.
Rikkeprikke
7. december 2012 at 09:56Jeg elsker også stjerner med lys, de er så fine og varme.
Rigtig god fredag og rigtig god weekend til dig :)
Mia Folkmann
7. december 2012 at 09:01Et varmt, orange stjerneskær må gøre underværker på en frostkold og snefyldt fredag. :-)
Marianne
7. december 2012 at 08:39Den er smuk din i gladefarverstjerne – må der findes mange flere stjerner også på din dag.
Et morgensmil til en derude, kan gøre deres dag til en stjernedag :)
***** – hilsner
Marianne
Stine
7. december 2012 at 08:30En stjerne til at vise vejen hjem… Det kan den da passende gøre hele året!
Randi
7. december 2012 at 08:12Det var da den dejligste opgave at tage på sig – at prøve at være stjerne i nogle andres morgenliv. Thumbs up!
Sole
7. december 2012 at 07:51Det er altså også bare en superlækker farve. I år VIL jeg til julemarked på Christiania, så mon ikke det kunne lykkes mig at finde noget tilsvarende!!! Ha’ en superfredag, Liselotte og god week’end.
Lis
7. december 2012 at 07:48Kære Liselotte, jeg kan godt huske den stjerne fra sidste år. Den er så smuk. I år må jeg vist forbi dit link og se på stjerner til mig selv, for hvorfor skulle jeg ellers falde for stjernen to år i streg. Det giver mening for mig.
Jeg håber du får lige så mange stjerner retur som du ønsker for mig.
Kh. Lis
gittesp
7. december 2012 at 07:30Smile, give plads og sætte pris på……….. åh, findes der et bedre manifest :-)
Tak for ordene
Rigtig god fredag :-)