I dag er det seks år siden og sårene heler for hver eneste dag, der går. Jeg siger heler, for det er stadig en igangværende proces. De bløder fortsat. Pludseligt og uventet kan de springe op og sende floder af tårer ind i vores hverdag, for sådan er det, når man har elsket og mistet.
November måned er svær for os.
Jeg hader november. Den bliver aldrig mere en af mine yndlinge, men denne måned har været svær, for jeg er tilfældigt, men konstant kommet i situationer, hvor jeg er blevet nødt til at forholde mig til Alexanders liv og død. Det stjæler mine kræfter og min energi at skulle det. Det tager mange kræfter at finde den professionelle side frem, når tårerne presser på og overskuddet ikke rækker til lange og personlige forklaringer, så jeg har slugt mere end én klump i halsen. Jeg er tyndhudet og følsom. Jeg savner og jeg tænker, at der var så meget, vi ikke skulle have oplevet.
Til gengæld husker jeg også alle de sjove, dejlige og finurlige oplevelser vi fik med Alexander. Der er nemlig så meget, vi heldigvis fik lov til at opleve. Jeg husker stadig hans duft. Jeg husker stadig følelsen af hans kys. Jeg kan genkalde hans grin endnu og jeg ved, at det kan ingen tage fra mig. Jeg ved, at Alexander forandrede mig for altid. Det er stærke spor at sætte i et andet menneskes liv, at man for altid har forandret og aldrig vil blive glemt, men sådan er det med mit første barn. Jeg bærer ham i mit hjerte og hans sidste hjerteslag ligger lige her i min højre hånd. Jeg tager det med mig hver eneste dag.
Vores store, dejlige familie er helstøbte, stærke og rummelige mennesker. Det gav Alexander os med videre i det liv, som fortsætter, selv når man synes, at verden burde stå stille.
Om et øjeblik ville Alexander være fyldt 23 år. Livet kunne på alle måder have set anderledes ud. Jeg ville ikke have undværet mange dage af det.
I dag tænder jeg et lys for Alexander.
60 kommentarer
Liselotte
30. november 2012 at 10:20Tusinde tak for alle jeres kommentarer. De varmer. Hver og en!
Dagen gik. Ikke med raske fjed, men den gik. Jeg fik gjort det, jeg gerne ville. Det var godt :-)
Pollyanna
30. november 2012 at 08:21Det må være den største sorg i verden at opleve! Jeg husker for 6 år siden, hvor jeres virkelighed pludselig kom meget tæt på, på den anden side af skærmen. Tanker til jer!
Sidse
30. november 2012 at 01:21Kære Liselotte
Jeg ville ønske at jeg kunne rydde op, rydde op i alle mødres sorg over, at miste et barn. Det spænder om mit hjerte, min hals bliver for snæver, og impatien flyder over bægerets kant. Hvor mange gange, er tanker ikke tænkt ind i andres sorg. Og tiden bliver vel aldrig så gammel, at sorgen er slidt op. Godt, du har din familie. Og dine støtter.
K@ri
30. november 2012 at 00:08Vakre tanker fra meg til deg ღ
Anette
29. november 2012 at 22:28Varme tanker til jer
Louise
29. november 2012 at 21:58Mange tanker til jer
Erika
29. november 2012 at 21:22Jeg sender mine varmeste tanker.
Tea
29. november 2012 at 21:18De varmeste klemmer du sterke kvinne.
Helle Gommesen
29. november 2012 at 21:01Sender mange tanker og knus af sted til dig i dag. Håber lyset stadig brænder i jeres stue, og kaster sit varme lys over alle jeres minder. Kh Helle
Fisker & Fernández
29. november 2012 at 20:51Jeg har tænkt meget på jer i dag <3
Karina
29. november 2012 at 20:36Af hjertet tanker til jer Liselotte!
Tante T
29. november 2012 at 20:24Jeg sender varme tanker mod nord, og tænder et lys sammen med dig …
Ulla GC
29. november 2012 at 20:10KNUS!!
Moster Tulle
29. november 2012 at 19:10Knus og tanker herfra på en svær novemberdag – 6 år er på samme tid 10 sekunder og 100 år.
Helena Kjær
29. november 2012 at 18:54I dag tænder jeg også et lys for Alexander <3
Koselig
29. november 2012 at 18:20Det kommer noen ganger noen inn i våre liv som “korte” , men intense blaff – og det lyset de ga oss og den flammen som brant vil alltid være der i hjertet og leve videre. <3
Sole
29. november 2012 at 18:07Også her er der tændt lys for jer, det var det første jeg gjorde her til morgen og tankerne røg en tur over Atlanten!!! STORT knus herfra (((((((((((((((((((Liselotte & Co.)))))))))))))))))
Hybel
29. november 2012 at 18:03Kæreste Liselotte,
Jeg husker med vemod, den skæbnesvangre dag på din blog, som jeg havde fulgt i et stykke tid på det tidspunkt. Husker, at jeg tænkte, at jeg på ingenmåde kunne sætte mig ind, hvilken daglig kamp det har været, for jer at holde liv i Alexander, og tanken om hvordan det vil være miste en så tæt på, en som har elsket så meget indtil for en måned siden – hvor jeg desværre mistede min egen far som også kæmpede til det sidste. Jeg ved nu, at det er en livslang sorg som aldrig vil forsvinde, for ligesom med Alexander, som med min far er der utroligt meget vi ikke vil få oplevet sammen. Jeg fik 34 år med min far, men det var alt fortideligt at miste ham. Men du/I skal vide at i også giver håb.. (det er vigtigt for mange men i særdeles for jer selv) For jeg har forsat fulgt med i de sidste 6 år og har set, at latteren kan vende tilbage, lyset kan vende tilbage, man kan leve videre for det skal man…. Men glemme dem vi har elsket gør vi aldrig.
Dette fandt jeg forneden på en site:
“Remembering you is easy, I do it everyday, missing you is the heartache that never goes away.”
De varmeste hilsner
Nadia
Marianne Bentzen
29. november 2012 at 17:55Ord er så fattige så derfor tænder vi et lys for Jeres dejlige Alexander.
Kh Marianne
jytteb
29. november 2012 at 16:49Et tændt lys og varme tanker fra mig, som nu i 10 år har haft et barn i hjertet
Ella
29. november 2012 at 16:43Kærlighed og knus :-)
Lisbeth
29. november 2012 at 15:37Han har tydelig satt spor..<3
anette
29. november 2012 at 15:21Smukke ord til og om Alexander.
FRØKEN LARSEN I/S
29. november 2012 at 15:19Føler med dig, tænker på dig, kender det, tænder lys for min mor…
Kh. Lene.
Ulla Røjkjær
29. november 2012 at 14:50Jeg tænder et med og for jer.
kærlige tanker og visuel kæmpekrammer fra mig til dig
gittesp
29. november 2012 at 14:47… bare en masse tanker på en svær dag.
Maria Jensen
29. november 2012 at 14:22KNUS OG TANKER på denne dag
fra Maria
Merete
29. november 2012 at 14:07Kommer sådan til at tænke på dette digt (selvom få har så god grund til at hade den som jer):
“Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.” (Henrik Nordbrandt)
Må jeres december til gengæld blive fuld af kærlighed, stearinlys og julehygge. Mange tanker herfra
Lone
29. november 2012 at 13:48Stille varme tanker og en cyber-omfavnelse herfra.
Balles Bazaar
29. november 2012 at 13:21Rørte følelser og varme tanker til jer.
Hanne Schjødt-Pedersen
29. november 2012 at 13:06“Sorgen er kærlighedens pris” skrev én engang i en dødsannonce, og selvom jeg har det hårdt med sorgen, når den pludselig og uden varsel vælter ind over mig uagtet hvor eller hvad jeg er i gang med, så er det jo fordi jeg har elsket. At jeg har fået lov til at være nær et andet menneske. Dette kan jeg sige med min forstand, men når jeg er i følelsernes vold, og sorgen trækker mig langt ned, så er det godt, at der findes andre mennesker, der holder mig fast med kærlighed og omsorg.
Tak for dine fine og bevægende ord på denne grå dag. Jeg tror at vide, at du også har nogle, der sørger med dig og har omsorg med kærlighed tillige med….
mona
29. november 2012 at 13:06Kære Liselotte. Jeg sad og ledte efter skabelonen til en engleuro du engang gav os, og så dumpede jeg lige ned i November 2007, hvor jeg også dagligt læste med på din blog – og den 29 læste dit indlæg, som skar mig sådan i hjertet. Jeg havde jo her på sidelinien, fulgt Jeres kamp med at få en hverdag til at fungere på urimelige betingelser og beundret Jeres evne, til at få gode oplevelser ud af selv de mest utålelige forhold. Jeg undres ofte over, at man sådan kan leve og føle med i nogen helt ukendte menneskers liv, men sådan er det altså. Du er så god til at formidle dine tanker og følelser. Tak fordi du deler og giver mig stof til eftertanke. Jeg glædes, når jeg læser med i dag, og ser en lille stærk familie, som har formået at lave et godt liv sammen trods forfærdelig modgang.
Gitte
29. november 2012 at 12:37Sender de varmeste tanker, og beundre at du formår at holde fast i det gode, også selv om det må være ubeskriveligt svært.
Louise
29. november 2012 at 12:14Her skriver vi 4½ år og af samme årsag har vi det svært med december, hvor vores lille pige fuld af lys, glæde, lykke og spræl havde fødselsdag.
Der er dage, vi aldrig glemmer, fordi de har sat så dybe ar. Dage og oplevelser som aldrig glemmes, fordi de betød så uendligt meget.
Jeg har også tændt et lys og sender mange varme tanker til jer.
Tine
29. november 2012 at 12:12Fantastiske ord – sidder med tårer i øjnene – et kram gennem space skal du have i dag
Kh Tine
Sidsel
29. november 2012 at 11:32De bedste tanker til jer alle. Jeg har tændt lys for jer og Alexander. Største kram til dig. Det er sådan et dejligt billed du har sat på.
Anne Marie
29. november 2012 at 11:28Hej
det må været den sværeste oplevelse som mor og far at opleve. Der er ingen ord der kan trøste eller rigtig forstå. Dog kan varme ord give en håb. Jeg kan læse her på din blog at rigtig mange kan sende jer mange tanker og gode ord. Det er det som jeg syntes er noget af det beste ved vores blog liv. Der findes masser af mennesker som ikke kender en personligt men stadig vil give en det beståede kan. Fedt. Jeg vil slut med at sige at jeg følger med jer og bliver glad når du skriver om de dejlige oplevelser, hOrsan han dufter. Det giver ham liv og varme til os som aldrig har mød jer og ham. Tak For det, det er en stor ære at få lov til at dele tin følger og tanker nedrig.
Lise
29. november 2012 at 11:28Det gør mig så ondt for dig og din familie. Tab af børn er umenneskeligt..
Håber dagen giver plads til st sørge, på lige den måde det er bedst for hver isæi.
mange varme tanker fra mig
Charlotte Illum
29. november 2012 at 10:59sikke et dejligt billede af dine dejlige børn Liselotte… jeg sender varme, stille tanker til jer alle
Frau Putz
29. november 2012 at 10:25Godt at november snart er slut. Må I komme godt igennem denne dag også – og jeg håber december bringer glæde, lys og mange dejlige stunder som kompensation for en tung og mørk november.
Virtuelt kram til dig og dine sendes herfra igennem cyberspace.
~ Karina
Mette G.
29. november 2012 at 09:49Stort kram og masser af varme tanker.
Ulla Andreasen
29. november 2012 at 09:19Ja, det er en hård dag at komme igennem.
I må have en dejlig minderig dag i dag.
KH
Ulla
Joan
29. november 2012 at 09:11Som altid på denne dag, skriver du, så det rører end dybt, omend jeg aldrig har kendt dig eller din familie personligt.
Må du og dine i dag mindes, lige netop som I har brug for det.
Kh Joan
Letten
29. november 2012 at 08:49Jeg er glad for at jeg er alene hjemme lige nu mens jeg læser dette, for så skal jeg ikke forklarer hvorfor mine tårer render ned af mine kinder. Så smukke ord, og et lige så smukt billede. Jeg er også tyndhudet. Tanker til dig og familien.
Marianne
29. november 2012 at 08:49Jeg tænder et lys og sender varme tanker til dig og dine.
marianne
Pernille
29. november 2012 at 08:48Varme tanker og knus herfra.
Mads Peder Nordbo
29. november 2012 at 08:48Kære Liselotte. Mellem dine ord ligger den kim, der burde få alle forældre til at elske deres børn over alt på jorden. Der findes intet større end at få et barn og intet værre end at miste det igen. God december.
Fríða
29. november 2012 at 08:36varme tanker til jer alle på denne dag.
kh.fra Island
Frida
Helle K.
29. november 2012 at 08:29Varme tanker fra mig til jer. Jeg tror aldrig, at man glemmer – og det er heller ikke meningen med at have elsket. Forhåbentlig vil der en dag udelukkende være de gode og varme minder tilbage.
ingrid fra norge
29. november 2012 at 08:25en hilsen fra meg i Norge på denne dagen
med forståelse og varme tanker
og velsignelse over minnet
knus , ingrid
Randi
29. november 2012 at 08:24En smuk kærlighedserklæring!
Lene
29. november 2012 at 08:15Kære Liselotte, I har været i mine tanker mange gange de seneste dage, for jeg vidste jo at i dag er dagen. At sætte spor i andres liv er ikke alle forundt, Alexander gjorde, og det er stort. Lis Sørensen synger tiderne læger ikke alle sår, men vi må leve med de ar, vi får. Ar kan gøre ondt, ar kan gøre det svært at være, men ar kan også minde os om et smukt og dejligt menneske. Og Alexander blev det dejlige menneske blandt andet pga en fantastisk mor, far og lillesøster. Knus og varme tanker til jer.
Christunte
29. november 2012 at 08:11Hvor er det smukt og stærkt skrevet. Jeg ville ønske, at alle børn som Alexander kunne have haft forældre som jer! Jeg håber, du kommer godt igennem denne dag.
Varme tanker.
Sandra
29. november 2012 at 08:07Kæreste Liselotte, jeg tænker på dig og jer! Kh og knus
Hanne
29. november 2012 at 08:05Et smukt billede og smukke ord.
Lis
29. november 2012 at 08:05Varme tanker til jer.
Knus herfra.
Kh. Lis
et cetera
29. november 2012 at 07:54Åh, Liselotte – tiden læger jo ikke alle sår, som vi bliver fortalt. Den kan lægge et plaster så sårene ikke smerter så konstant og insisterede hele tiden, men de er der. Alexanders liv fortjener at blive husket – men I skulle alle have været forskånet for nogle omstændigheder omkring hans farvel til livet …
Susanne
29. november 2012 at 07:46Det vil jeg også gøre, for jeg ved hvad du mener. 1000 tanker til Alexander og til jer der fik lov at være omkring ham.
Catarina
29. november 2012 at 07:38Mine tanker er med dig og din famile i dag. i som hver dag må leve med det koloenorme tab det er at midste et så skønt et liv alt alt for tidligt. Jeg vil tænde lys for både Alexander og for resten af din familie.
Knus
Jette Hyllested
29. november 2012 at 07:33Knus <3