23

Skuffet & ledig

Skuffet er, når man står op lørdag morgen og har glemt, at kaffemaskinen døde aftenen før …

Jeg må ty til te. Det går an, men det er ikke det samme. Jeg drikker ikke meget kaffe, men lørdag formiddag er gerne bedst med en kop kaffe. I dag bliver det urtete med pebermynte. Bare fordi. Og strikketøj og radio lidt endnu, mens vi langsomt beslutter os for, hvad vi vil fylde lørdagen med.

Arbejdsopgaverne har vi lige udskudt. Om en uges tid, vil de være meget nemmere at løse, så hvorfor starte nu, når man er en af dem, der helst springer over, hvor gærdet er lavest.

Lørdag er altså ledig. Det er jeg også. Og min kæreste. Så kan man aldrig vide …

Du vil sikkert også kunne lide