Vi har været af sted på noget så eksotisk som klinkemarkedsafdækningstur. Altså sådan en tur, hvor man kører rundt til byggemarkeder og kigger på klinker. Længe.
Man tager også klinkerne og flytter dem rundt mellem hinanden. Man tager f.eks. én klinke og flytter hen ved siden af en anden, for at sammenligne. Så forkaster man. Måske kun den ene. Måske dem begge. Hvis det sidste er tilfældet, starter man forfra. Man kan også godt ende med at synes, at ens kæreste er en idiot eller har dårlig smag. Vildt dårlig smag. Måske synes man også, at han er meget, meget irriterende, når han ikke kan se, hvor pæne de klinker, man selv har fundet frem, er.
Så starter man forfra. Kører et nyt sted hen. Starter på en frisk. Smiler til hinanden.
Endelig finder man noget, som kunne ligne klinkekonsensus.
Så spiser man den halvårlige franske hotdog og bliver egentlig overrasket over, hvor godt den smager. Og holder hånd med kæresten, inden man kører hjemad i tusmørket. Tilfreds, fordi man nærmer sig. Hinanden og enighed. Det er nu så rart.
14 kommentarer
Liselotte
20. november 2012 at 14:25Uha, forude venter meget arbejde ;-)
HanneC
19. november 2012 at 15:20Jeg fik flashback – big time – til da vi fik lavet badeværelse for 4-5 år siden. Godt det ikke kser så tit, og godt i fandt noget I begge kunne li´.
Lisbet Bula
19. november 2012 at 06:41Høres fint ut, synes jeg. Og god bedring!!
Lene
18. november 2012 at 22:45Du er dejlig og danner ord som jeg med det samme holder af. Klinkekonsensus, jeg tror det kan blive til et begreb :-)
god dag i morgen og god bedring :-)
hANNE
18. november 2012 at 22:22Hvor er du altså dejlig i dine betragtninger, sansninger !!
kim
18. november 2012 at 21:46Jepsen, klinkekonsensus er hvad der skal til :)
Sole
18. november 2012 at 20:37Hvorfor mon det lyder så bekendt!!!! Meget tidligt blev vi enige om, at vi da aldrig ville komme til at bruge mange penge på nye møbler, maling osv, for vores smag er så forskellig, at det vil tage laaaang tid at blive enige ;-)))) Meeeen, der er håb forude, min kære mands smag har vist sig at være foranderlig, uden at jeg har presset på. Sååååå mon ikke der snart sker noget her i hytten :-) God resten-af-søndag-aften til dig og dine, håber din skulder snart bliver mere medgørlig.
Sidsel
18. november 2012 at 20:23Haha ha…. Det kender jeg ALT for godt:-) nogen gange forstår jeg simpelthen ikke, at vi kan være rygende uenige, når nu vi begge faktisk har samme smag? Det største uenighed er 70’er huse. Jeg bryder mig ikke om dem. Sådan er det bare. Holger mener, det er uanet muligheder i dem. Det kan (vil) jeg ikke se. Så jeg håber I fandt en god løsning:-))
Susanne
18. november 2012 at 19:52Parforhold består jo af en endeløse række af kompromiser. Man må give og tage og mødes på midten. Godt I er så gode til at finde en fredelig løsning.
Ulla Røjkjær
18. november 2012 at 19:49Hvor jeg husker da vi skulle finde klinker til vores hus.. Vi måtte opgive at gøre det sammen.. Vi var slet ikke enige.
Ole var til firserbrunt eller noget der lignede og det var jeg bestemt ikke.
Først da Lone kom til og valgte for os (med mig) lykkedes det..
Sådan kan den også klinkes kringles..
Marianne
18. november 2012 at 19:36Dejligt at kunne mødes uden at skulle klinke skår. ;0)
Anne-Mette/Hverdag på Æblelunden
18. november 2012 at 19:10Ak og suk… Ja det er ikke altid nemt at blive enig :-) Bare i så ikke gør som jeg regel gør, nemlig bliver i tvivl og fortryder. Det sætter i allerhøjeste grad mandens tålmodighed på prøve..
Kh. Anne-Mette
Helle Gommesen
18. november 2012 at 18:55Ja, det kan ikke betale sig at komme på “kant” over en “klinke” ;O) Her i huset har vi den regel at vi kun køber noget, vi begge kan lide. Igennem tiden har det vist sig, at udvalget altid er så stort, at vi ender med at finde noget begge kan lide….og på den måde bliver det vores fælles hjem…i stedet for noget jeg har indrettet. Kh Helle ;O)
Lis
18. november 2012 at 18:49Det der kære Liselotte, lyder nøjagtigt lige som når vi (manden min og jeg) er afsted og ser på ting.
Det er nu så rart.
kh. Lis