14

Det skal jo til …

Vi har været af sted på noget så eksotisk som klinkemarkedsafdækningstur. Altså sådan en tur, hvor man kører rundt til byggemarkeder og kigger på klinker. Længe.

Man tager også klinkerne og flytter dem rundt mellem hinanden. Man tager f.eks. én klinke og flytter hen ved siden af en anden, for at sammenligne. Så forkaster man. Måske kun den ene. Måske dem begge. Hvis det sidste er tilfældet, starter man forfra. Man kan også godt ende med at synes, at ens kæreste er en idiot eller har dårlig smag. Vildt dårlig smag. Måske synes man også, at han er meget, meget irriterende, når han ikke kan se, hvor pæne de klinker, man selv har fundet frem, er.

Så starter man forfra. Kører et nyt sted hen. Starter på en frisk. Smiler til hinanden.

Endelig finder man noget, som kunne ligne klinkekonsensus.

Så spiser man den halvårlige franske hotdog og bliver egentlig overrasket over, hvor godt den smager. Og holder hånd med kæresten, inden man kører hjemad i tusmørket. Tilfreds, fordi man nærmer sig. Hinanden og enighed. Det er nu så rart.

Du vil sikkert også kunne lide