Oline er endelig blevet rigtig glad for en strik fra moderens hænder. Det varmer mit strikkehjerte, når jeg ser hende spadsere ud af døren iført den nye islænder, som er blød som smør og så klæder den hende bare rigtig godt, synes jeg … og jeg er jo slet ikke forudindtaget.
Sweateren er ikke vasket endnu, for det var der slet ikke tid til. Den er i brug. Resten er jeg ligeglad med og så lever jeg fint med, at maskerne ville lægge sig smukkere på plads, hvis de fik et kærlig bad. Den smukke ungmø bruger rent faktisk en af mine strik! Heureka!
Trøjen er strikket oppefra og ned. Det er den dejligste måde at strikke den slags på, for man kan så nemt prøve undervejs og på den måde få en strik, som har den foretrukne pasform.
For Olines vedkommende, er jeg startet med at slå 64 masker op på en pind 5,5 og så har jeg strikket en dobbelt rib og er skiftet til glatstrik efterfølgende. Jeg har inddelt maskerne i forstykke, ærmer og ryg. Fordeling er, hvis jeg tæller rigtigt: 24 m til forstykke, 8 masker til ærme, 24 m til ryg og igen 8 m til ærme. Jeg har efterfølgende taget ud på hver anden pind omkring to masker, som danner stolpen i raglanudtagningerne. Altså ialt 8 nye masker på hver anden omgang.
Undervejs har Oline prøvet sweateren. Da vi syntes, at ærmegabene var store nok, skilte jeg maskerne i ærmer (sat på hvil) og krop. Kroppen strikkede jeg med lidt ind- og udtagninger undervejs (her må man prøve, for at finde de rigtige steder), så Oline fik den ønskede taljering. Jeg har taget 4 masker henholdsvis ind og ud på disse omgange. Dette er gjort i begge siderne af sweateren og ved i hver side at tage en m løs af, strikke en r og trække den løse m hen over samt strikke to m r sm.
Ind- og udtagningerne er lagt med cirka 6-8 rækkers mellemrum og Oline har været i trøjen mere end én gang undervejs, men det har været de mange tilpasninger værd, for den passer som fod i hose.
Fakta:
Model: Olines Islænder af Liselotte Weller.
Garn: Blackhill Cashmere Angora Tweed; et helt fantastisk og luksuriøst garn.
Pind: 5½ – KnitPro Hurtigstrikkere.
Garnforbrug: I alt 353 gram inden vask.
Ny teknik: Ingen, men jeg er ikke hjemmevant i flerfarvestrik. Jeg øver mig.
Bemærkninger: Jeg elsker, elsker og dobbeltelsker, at Oline bruger denne sweater. Jeg ville ønske, at jeg var en slank sild. Så havde jeg også en!
PS – Jeg kan IKKE hjælpe dig med strikkehjælp til sådan en sweater. Jeg har bidraget med det, jeg synes, at jeg kan overskue at bidrage med, hvilket kun er en grovskitse af sådan en sweater. Hvis du er garvet strikker, kan du sagtens strikke en magen til. Hvis ikke, må du alliere dig med en, som er og som kan guide dig igennem et forsøg :-)
48 kommentarer
Elisabeth Selvstrik
18. november 2012 at 09:57Den er rigtig fin – gid jeg havde en mor der strikkede til mig. Min datter gider heller ikke mine trøjer, hun er så kun 4 år, men heldigvis synes hun mine udklædnings strik er sjove :)
Elisabeth
18. november 2012 at 07:29WoW! Både gnser og datteren er flotte! Mønsteret likner på genseren til hun som spiller i Forbrytelsen, syns jeg.
Nydelig søndag der sør.
Henriette
15. november 2012 at 22:18Gudrun & Gudrun Go Home!
Den er rigtig, rigtig flot!
Inge
15. november 2012 at 18:14Hvor er de smukke, troeje og datter! Og hvor klaeder det Oline godt med den haarlaengde.
Ine
15. november 2012 at 12:38Den ble helt fantastisk!!!
Jeg har aldri strikket ovenfra og ned, men det må jeg prøve!!!
Ine
Trine
15. november 2012 at 12:33Hvor er den blevet smuk, Liselotte! Jeg kan godt forstå, at Oline ikke kunne vente på vask, før den røg på!
Liselotte
15. november 2012 at 11:44Tusinde tak for alle jeres dejlige kommentarer til Olines islænder. Jeg er utrolig glad for, at det lykkedes med den sweater, for det har åbnet op for Olines tro på, at hendes mor godt kan bidrage til den uldne del af klædeskabet ;-)
Jeg elsker generelt at strikke oppefra og ned og det er typisk den vej, jeg vælger, når jeg improviserer. Det er den nemmeste måde at justere i strikken på, fordi den hele tiden kan prøves undervejs.
Jeg har glemt at fortælle, at jeg har forlænget ryggen en anelse med forkortede rækker, så halsen er lidt dybere fortil. Det behøver man ikke gøre, men det giver yderligere et plus til pasformen :-)
Bodil
15. november 2012 at 10:38Hun er smuk – og det er sweateren også..
Jane
15. november 2012 at 09:01Så smuk….ja både islænderen og Oline :-)
Joan
15. november 2012 at 08:43Sikke billeder – smuk datter og lækker trøje!
Tak for tippet til, hvordan man strikker sådan en – det må vist forsøges. Har aldrig strikket noget “oppefra”.
ingegerd
15. november 2012 at 08:36Det er lige en opskrift efter mit temperament. Sådan en sweater skal min “Oline” også ha. Hun hedder nu Ylva ;-) Tak Liselotte!
Helle
15. november 2012 at 07:55Forudindtaget eller ej : Oline OG islænderen ser begge skønne ud – og de klæ’r hinanden rigtig godt :-)
Pernille
15. november 2012 at 00:18Wauw, den er lækker, jeg får næsten lyst til at kaste mig over flerfarvestrik :)
Hilde
14. november 2012 at 22:41Kjempefin genser og jente.Har selv en voksen datter som endelig har ønsket seg strikk fra sin mor og ingenting gleder en strikkende mamma mer, som snart skal igang med en Mariusgenser .Hilsen Hilde
Det blev sgudda helt godt! | EaViola.dk
14. november 2012 at 20:51[…] Disse to er allerede afsat til Ældste og Næst-ældste…. yaiii, så bliver man da stolt, som hende her. […]
Rosanna
14. november 2012 at 22:05Øv… Jeg er kommet til át linke på en eller anden forkert måde, og nu kan jeg ikke fjerne det – beklager :-(
Rosanna
14. november 2012 at 20:32smuuuukt! Jeg forstår dælme godt, at du er stolt… Af flere grunde:
din skønne datter, dit lækre strik OG at de to passer SÅ godt sammen…. tralalalaaa, så bliver man da bare SÅ glad!
gittesp
14. november 2012 at 20:25smuk smuk smuk
Marianne Bentzen
14. november 2012 at 20:22Ja de er heldige de 2 med hinanden, faderen er de da også godt tjent med, idet jeg hører fra min datter at Kenneth har vundet en pris på Ravelry —– godt gået.
Kh Marianne
Marie-Louise
14. november 2012 at 19:46Wow, godt gået Liselotte. Hvor er den lækker. Hun er en heldig én, hende Oline :-)
Natalia
14. november 2012 at 18:52Tak for den korte introduktion til freestyle-strik, jeg overvejer jævnligt at forsøge mig, og så er det rart at læse nogle små bemærkninger til metoden, mens man overvejer hvordan det kan gribes an… Dit resultat er blevet meget flot!!
Gitte
14. november 2012 at 18:46Hvor er de begge skønner. Foretrækker også helt klart at strikke opppe fra og ned og har derfor også sat Top Down Sweaters på min ønskeliste.
Lis
14. november 2012 at 18:44Smuk smuk sweater, som klæder din unge datter ualmindelig godt. De er et skønt par.
Jeg må ind og lurer på det garn og finde mig en udgave, og måske kan jeg så nå en til jul til datter 1 el. 2, hvem ved.
God og varm onsdags aften til dig og dine.
Kh. Lis
Maiken
14. november 2012 at 18:41Super lækker trøje! Det er jo lige sådan en jeg ku’ tænke mig! Har dog ikke prøvet hverken en (hel) sweater eller top-down før, men jeg må alliere mig med din gode beskrivelse og andre erfarne folk på ravelry (og hvis alt andet glipper – min mor! Man er vel 26 og VIL klare sig selv :)) og gå i krig. Når jeg engang får noget tid… Men super lækker trøje!
innestemmen
14. november 2012 at 18:32Så vanvittig fin den var!! Jeg har boka, og må nok snart lage en til minst en av mine små, kjenner jeg :D
Sole
14. november 2012 at 18:27Er du vimmer, hvor er den blevet flot…..
Birgit
14. november 2012 at 18:12Den er bare så flot! Sara Lund må være grøn af misundelse;-)
Tora
14. november 2012 at 18:06Den er virkelig blitt utrolig fin, og kler henne fantastisk godt!
Christunte
14. november 2012 at 17:39Hvor er den flot! Tillykke med, at hun også bruger den.
Dine anvisninger er da præcis det, man skal bruge til sådan en sweater – hverken mere eller mindre.
Beate
14. november 2012 at 17:36Man kan se det på henne, at hun også synes hun er fin i den nye genseren:)
Det beste kompliment til en strikkekjærlig mamma!!!
Jeg forundres stadig over hvor “fjærlett” du strikker,
det må være deilige kvaliteter som kommer fra “nærbutikken” din.
Klem Beate
FRØKEN LARSEN I/S
14. november 2012 at 17:18Kys til den smukke pige – OG til hendes moder..!
Kh. Lene.
Lene
14. november 2012 at 17:18Smuk pige, smuk strik, det går op i en højere enhed :-)
Grethe
14. november 2012 at 17:13den er superflot til en lige så flot pige
Hanne Hector Schrøder
14. november 2012 at 17:12Hvor er den bare flot – det er godt, jeg har et pigebarnebarn, jeg kan strikke den til! Har du et diagram til mønsteret, eller kan man selv finde ud af det? Jeg har bestilt garn, det må kunne blive en julegave.
Maj-Britt
14. november 2012 at 17:03Hvor mange gange tager du ud og hvor mange…. Ej – driller bare… ;-) Jeg synes, det er en super fin model. Det ser ud til at være et godt og simpelt mønster at øve sig i flerfarvestrik på. Du er godt nok sluppet godt om ved det. Vildt flot arbejde – hatten af for det!!!
Helle Gommesen
14. november 2012 at 17:02Hvor er den flot til Oline. Kan godt forstå, den bare måtte på. Jeg skal også i gang med en sweater til min datter på 17 år. Håber hun bliver lige så glad for den, som jeg kan se Oline er….for man ved jo aldrig HELT….vel. Kh Helle ;O)
Fríða
14. november 2012 at 16:56nöj, hvor er de fine begge to, pigen og tröjen. måske jeg sku igang også med din fine vejledning, mangler jo en julegave til yngste datter.
kh.fra Island
Frida
Lisbeth vissing
14. november 2012 at 16:37Hvor er den blevet fin. Jeg får lyst til en selv, dog lidt mere rummelig.
Jjeg har lige strikket en til mit kommende barnebarn i str. 0 -3 mdr. I farverne
sand og paprika. Jeg ville ønske jeg kunne sende et billede af den.
Ha en fortsat rolig dag og pas på din skulder.
Marianne
14. november 2012 at 16:21Hvor er de flotte sammen – kan godt forstå din glæde over at kunne levere strik hun vil bruge :)-vi vil så gerne vi forældre !
marianne
Koselig
14. november 2012 at 16:19Kjempefin genser og flotte bilder av datteren :)
Susanne
14. november 2012 at 16:14Den er meget smuk og hvor er det sødt af dig at dele opskriften med os. Hvis ikke lige min to-do liste var alenlang, ville jeg hoppe på med det samme.
Betina Carlsen
14. november 2012 at 16:10Feeeed sweater og feeed grovskitse. Så tager vi den selv derfra :-) Tak fordi du gider dele.
Pernille
14. november 2012 at 16:09Det er også en flot trøje, kan godt forstå at hun er glad for den.
Charlotte
14. november 2012 at 16:09Wauw, skøn trøje. Jeg er vild med det look – tyk trøje strikket i en elegant pasform. Og så er jeg for evigt misundelig på de krøller dit afkom er udstyret med. :-)
Erika
14. november 2012 at 16:06Lækkert match, Oline og sweateren. Jeg kan godt forstå, at hun ikke havde tid til at vente på en vask, men måtte tage den i brug med det samme. :-D
Louise
14. november 2012 at 16:05Nej hvor er den blevet flot, godt klaret af en som øver sig i flerefarve strik :-)) Skønne billeder i naturen.
Bente Jespersen
14. november 2012 at 15:53Den er bare fin og flot og for mig rækker det med din beskrivelse :) fantastisk. Jeg kender nemlig et siv, som ville klæde denne sweater . Lur mig om jeg ikke kan nå det før jul, jeg tror det.
Tante T
14. november 2012 at 15:53Oline og sweateren klæder hinanden SÅ flot. Skønne unge tøs…