Fredag er her. Om lidt starter weekenden og den er tiltrængt og ventet. Den er også fuld af hygge. I eftermiddag er vi to kolleger, som tager ud til visit hos en tredje. Det bliver dejligt og hyggeligt, er jeg sikker på. I morgen er det tidligt op og byen rundt for at samle kolleger op. Vi skal til Horsens. Vi skal mødes med en masse af vores kolleger fra det meste af landet, for der er tema-dag med indlagt hygge og hilsen på. Det gider vi gerne, os heroppe nordfra, for vi bor ved verdens ende og ser sjældent kollegerne. Vi er vel hjemme omkring midnat. Måske.
Der er altså nok af aftaler at tage hul på, men inden er der en arbejdsdag på kontoret. Det sker efterhånden sjældent, så jeg glæder mig hver eneste gang. Også i dag, hvor gråvejret dominerer og vejrprofeterne lover regn, regn og atter regn fulgt af en eftermiddagsopklaring. Måske.
På sådan en regnvåd fredag kan en parkeringsbillet til Frederikstorv snildt være noget, jeg vælger at forkæle mig selv med. Ikke måske.
Fredag er allerede godt i gang. Jeg vil pakke dagens ingredienser. De inkluderer strikketøj. Lediggang er roden til alt ondt.
Må din fredag blive, som fredage er bedst :-)
7 kommentarer
Liselotte
5. november 2012 at 07:33Så skal jeg da lige love for, at den weekend fløj forbi :-)
Gitte K
2. november 2012 at 19:59Min weekend startede også med samvær med skønne kollegaer, vi mødtes i skolekøknet og brugte et par timer på at lave ikke mindre end 13 forskelling tapas retter, de er nu indtaget sammen med et godt glas vin og de skønneste kollegaer man kan tænke sig, det kan kun blive en god weekend.
Helle K.
2. november 2012 at 15:33Du ønskes en dejlig weekend fyldt med fristelser :)
Mia Folkmann
2. november 2012 at 09:05Det lyder som en god plan! God fredag… :-)
Liselotte
2. november 2012 at 09:58Tak og i lige måde, Mia :-)
Solveig
2. november 2012 at 08:08God fredag og helg til deg!
solklem
Liselotte
2. november 2012 at 09:58Tal Solveig og i lige måde. En god weekend til dig :-)