22

Kærkommen mulighed for langsom morgenstart giver plads til at gøre Oline glad

Jeg skal møde sent i dag. Det giver tid til en langsom start og det benytter jeg mig af. Jeg tænder stearinlys, brygger kaffe og finder Olines islænder frem, for den er færdig og kun enderne skal hæftes. Med mig har jeg også et nyt strikketøj. En forsigtig opstart. Måske ender det godt. Måske opgiver jeg, men først Olines sweater.

Trøjen sidder som støbt på hende. Hun ønskede sig en sweater, som sad tæt, men med mønster som Nikolajs Islænder, som hun straks forelskede sig i. Det er lykkes.

Jeg har strikket den oppefra og ned. En helt ideel metode, når man strikker på gehør. Der kan prøves undervejs, så taljen kommer til at sidde, hvor den skal, ligesom ærmerne bliver akkurat så tætsiddende, som ønsket. Oline er meget tilfreds og så er der jo absolut ikke mere at tilføje :-)

Om lidt er enderne hæftet og så tror jeg, at jeg lige piller afslutningen på den nederste rib op igen. Jeg synes, at den er blevet lidt for løs. Det er vist kun mig, der har det sådan, men det er jo også rigeligt. Jeg har ellers en glimrende metode til elastisk aflukning, men jeg tog den nemme vej og lukkede traditionelt, men løst af. For løst. Så kan jeg lære det. Måske.

Du vil sikkert også kunne lide