Vi har været ude at nyde solskinnet, der har fundet vej til Aalborg denne lørdag. Himlen er blå. Kulden påtrængende, men vi var friske.
Vi snuppede en kærestetur til indre by. Jeg fik de blødeste, sorte skindhandsker med smukke, flødefarvede stikninger. Kæresten fik to par (fede og seje) sko/støvler. Der er 50% på en stor og fornuftig del af Sallings varer. Det har der været de sidste to uger. Nu er det sidste udkald. Vi nåede det lige.
Vi nåede også min yndlingsgrønthandler, for vi parkerede på Frederikstorv og så er det kun alt for oplagt at smutte ned i kælderen i Danmarksgade efter forsyninger. Nu har vi tørrede limoner, krydderier, frisk mynte, brød, sødt og masser af grønt, så resten af weekenden kan blive en fest.
Om lidt er der omelet med frisk grønt og et smukt drys persille. Bagefter er der kaffe og søde mandler, grønne rosiner og Ingrid Marie i mundrette bidder. Og netflix. Fordi vi kan.
10 kommentarer
Liselotte
28. oktober 2012 at 07:18Det var en dejlig, men kold tur til byen i går. I dag er dynen dejlig varm :-)
Mia Folkmann
27. oktober 2012 at 20:46Også her har det været dejligt vejr, men bidende koldt. Men har man strik på halsen, ørerne og fingrene klarer man sig fint. Det kender du nok alt til… ;-)
Sofie
27. oktober 2012 at 20:38Vejret har også været til en hyggelig gå tur – har selv været på legeplads men en veninde og hendes datter :D
Marianne
27. oktober 2012 at 19:5450 % er rigtig godt. Min mand og alle hans søstre(5 stk)har været der i dag – tror desværre ikke der er gaver med hjem ;0)
rigtig dejlig lørdag aften
Britta A.
27. oktober 2012 at 17:26Stemningsfyldt billede med blå blå himmel. Her var det smukkeste fine klare frost til morgen og i formiddags…., men pist … senere blev det gråt i gråt for nu at ende ud i flotte blå – grå – hvide og rødlige striber. Fascinerende! :-)
Charlotte Illum
27. oktober 2012 at 17:20jeg har det sorte bælte i Kærestedage i Aalborg… jeg er så vild med det
Anne-Mette/Hverdag på Æblelunden
27. oktober 2012 at 16:18Siger ja tak til sol, blå himmel, kaffe, sødt og Netflix. Sådan omtrent ser også vores lørdag ud :-)
Kh. Anne-Mette
Ulla Røjkjær
27. oktober 2012 at 16:03Vejret er forunderlig. I går kørte vi til Vejle i sne og slud!
men man kan altså ikke lade være med at bliver benovet af denne årstid. Den er så usandsynlig smuk .
Liselotte
27. oktober 2012 at 16:11Det er den, Ulla og farverne er jo et kapitel for sig :-)
Ulla Røjkjær
27. oktober 2012 at 16:15Så helt og ærdeles.