Oline var vild med Nikolajs islænder. Faktisk så vild, at hun begyndte at ønske sig en, så jeg strikker. Jeg forstår ikke, hvordan det er gået til, men jeg strikker endnu en sweater med flerfarvestrik, som jeg er ikke er bedste venner med.
Jeg improviserer. Vi har ingen opskrift, så Oline prøver undervejs. Det betød, at jeg måtte pille en god del mønsterstrik op i går, fordi jeg forlængst havde overhalet hendes størrelse. Hun er jo tobak for en skilling. Ikke i højden, men i drøjden.
Jeg strikker også småting i størrelse småt. Det er små arbejder, som kan tages med i en snæver vending. Børneveste. Små strikketrøjer. Varme, uldne bukser. Det ender måske med at blive færdigt engang, men først venter Olines islænder.
10 kommentarer
Liselotte
27. oktober 2012 at 14:48Jeg håber, at hun bliver glad og tilfreds :-)
Eva
27. oktober 2012 at 14:11Du er en vild strikker. Hvor bliver det flot.
Elin Torvik Grov
27. oktober 2012 at 12:00Jeg har bestilt mønsterboken, men der er vel ikke genseren i større størrelser? Hvor kan man finne den, eventuelt?
Liselotte
27. oktober 2012 at 14:48Nej, den er ikke i større størrelse. Jeg improviserer bare, Elin.
unikarina
27. oktober 2012 at 11:22Oline forstår rigtig at tage til den blødeste del i dit hjerte – nemlig morhjertet. Så selvfølgelig strikker du en to- eller flerfarvet strik til hende, når hun kigger på dig med de store brune øjne…
Lækkert strik, som jeg også kunne ønske mig
Helle D
27. oktober 2012 at 11:17Jeg er også vild med Nicolajs islænder…………!
Joan
27. oktober 2012 at 11:11Det er klart du nemt lader dig overtale, mønsterstrik eller ej – når vore piger ønsker noget strik, så er vi på PINDENE, ikke?
Den bliver da også skøn, forstår godt Oline har set sig lun på den. Forhåbentligt kommer der billeder med hende og islænderen!
God weekend :)
Kh Joan
amstrik
27. oktober 2012 at 11:11hej
fed trøje kan godt forstå at hun blev inspiret til at ønske sig en. hvad er det for noget garn du strikker i, det ser ud som noget bomuld er det? det er vild flot.
Ulla V.
27. oktober 2012 at 11:09Der er bare noget helt særligt ved tofarvede grafiske mønstre – de har power og en tidløs elegance. Jeg kan godt forstå, at Oline forelskede sig i den lille trøje du strikkede. :) Det var også den trøje der fængede mit øje først i Susie Haumanns bog.
Fuglemamma
27. oktober 2012 at 11:05Du er nok ikke den første som har latt seg overtale til å strikke akkurat det en elsket mottaker ønsker seg, uavhengig av hva som er den enkleste utveien;-) Skjønner at Oline ville ha sånn genser, for den er kjempefin!