Min dag blev helt anderledes, end den var tegnet. Sådan går det ind imellem, når man er tegnsprogstolk. Der kan nå at ske så meget, inden klokken slår ti, så jeg fik omarrangeret det meste af dagen, inden jeg overhovedet havde fået klemt den første kop kaffe ned.
Det gjorde ingenting. Jeg fik en dag, hvor der var plads til frokost. Rugbrød med kommensost. Yndlingsmad.
Ostemaden blev indtaget til en kop Vanilla Chai fra Pukka med kanel og kardemomme. Mums, siger jeg bare og så nød jeg for øvrigt også, at der var tid til lidt strik ved langbordet, inden jeg måtte ud i verden igen.
Arbejdsmobilen lå klar, for den skulle fortælle mig, hvornår jeg skulle trille af gårdspladsen igen. Det skulle være i god tid, for sådan er jeg, så der var sat alarm, så ingenting kunne overraske. Jeg har et stort behov for styr på alt arbejdsrelateret.
I mit privatliv er det en helt anden og langt mere sløset tilgang, jeg har til tid. En kombination ville være perfekt, men sådan skal det ikke være. I hvert fald er der et smukt gennemsnit ;-)
Når man er sådan en tidskrakiler, er det klart, at man skal rammes hårdt, ubarmhjertigt og mærkbart i nakken af Nemesis.
Der var et lille vejarbejde på Nyhavnsgade, så de syntes, at det var en god idé, at sende os alle ind over Nytorv. Jeg kunne ikke være mere uenig og så forstår jeg slet ikke, at der skal være ti minutter mellem de grønne lamper lidt længere fremme. Nu brugte jeg en evighed, hvor jeg kunne have passeret en kyllingefond, parteret en mindre gris eller renset Amaliehaven for brændenælder. I stedet for at opføre mig lovlydigt, ringede jeg straks til kontoret og bad dem melde videre ud i verden, at jeg blev forsinket.
Da jeg slap fri af køen, slog jeg min personlige rekord og nåede bestemmelsesstedet på noget, der i mistænkelig grad kunne ligne, at jeg skal tage mig alvorligt sammen eller alternativt begynde at gå med cap, få en tatovering og gro en sænket golf med alu-fælge og hækspoiler.
Jeg elsker, når jeg når frem til tiden. Det gjorde jeg. Stik imod alle odds. Og lidt vindblæst.
12 kommentarer
Liselotte
27. oktober 2012 at 10:50Jeg blev nu ikke stresset, men bare irriteret over, at jeg pludselig blev forsinket :-)
Smørebrikkerne elsker jeg. Jeg har også lyseblå melamin, som jeg spiste af som barn :-)
marremorr
26. oktober 2012 at 21:58Mmmm..! Dansk kryddost, jag älskar den! Luktar fruktansvärt men smakar alldeles underbart!!=0) Här i vår stad är den inte så lätt att få tag på, men jag ska kolla i butiken i mprgon om jag kan finna den och unna mig lite helglyx! Hoppas du får en fin helg efter arbetsveckan!
Mette
26. oktober 2012 at 07:41Jeg spiste af de blå harlekintern som barn, så bringer minder om en forlængst svunden tid i min mors køkken :)
GitteSP
26. oktober 2012 at 06:11…. men ostemaden og kaffen og strikken ved langbordet ser superhyggeligt ud.
Jeg ser du også bruger de skønne blå harlekin-striber, dem nyder jeg også herhjemme.
God fredag :-)
kagekonen
25. oktober 2012 at 23:59Jeg er sikker på du ville være skøn med alu-fælge ;)
Fuglemamma
25. oktober 2012 at 22:55Godt at du rakk det. Jeg har etterhvert erfart at det er svært sjelden at ting starter helt nøyaktig når det skal, og at selv om det gjør det så er det ingen katastrofe om man er noen minutter sen. Men jeg liker det altså ikke!
Ulla Røjkjær
25. oktober 2012 at 19:26Jeg har det som du. Hellere starte hjemmefra 5 min for tidligt end for sent og når der så er en forhindring som din, kan jeg også godt få “krampe” i højrefoden for at nå aftalen..
Gitte
25. oktober 2012 at 19:24Skønt når det lykkedes, hader også at komme i sidste øjeblik når det kommer til arbejde, ellers er jeg også bedre til at tage det som det kommer. Kom forresten sådan til at tænke på dig i dag, da jeg så en gribende dokumentarfilm som hedder Tal til mig, den handler om en døv og hvordan hun er afhæning af en/nogle som kan oversætte for hende og de udfordringer det medføre, ja det var lidt af det den handlede om. (kan ses på filmstriben helt gratis)
Anne-Mette/Hverdag på Æblelunden
25. oktober 2012 at 18:49Ikke så tosset når det hele går op i den sidste ende. Dejlig start din morgenen fik :-)
Kh. Anne-Mette
Louise
25. oktober 2012 at 18:16Lyder som en skøn anderledes torsdag. Godt at du har særlige evner indenfor hurtig bil-kørsel :-)
Helle Gommesen
25. oktober 2012 at 18:09Stress, stress…stress…er ikke godt Liselotte. Godt du nåede hel frem…og ellers havde de nok bare ventet på dig. (siger jeg så klogt…og kun…fordi jeg har måtte lære det) ;O)) Ønsker dig en fredelig aften Kh Helle ;O)
Sole
25. oktober 2012 at 18:06Jeg ser cap, tatovering osv for mig….. NOGET så tydeligt…..