De sidste dage af efterårsferien var vi så heldige, at vi fik selskab af gode venner. Mille, som den sprøde teenager hun er, ønskede sig en hæklet krave. Milles mor hækler ikke, men det gør jeg, så det var bare at finde lidt bomuldsgarn i gemmerne og en hæklenål fra kassen. Så var jeg i gang.
Efter en halv time, kunne jeg overrække Mille en krave helt efter hendes specifikationer og til hendes store tilfredshed. Der er noget ved at være god til at lynhækle, når man får en glad teenager i tilgift.
Opskriften fandt vi lige her. Den er godt nok engelsk, men med masser af pædagogiske fotos, som hjælper godt på vej.
PS – nej, jeg snyder ikke Oline. Oline synes, at hæklede kraver er åndssvage og sådan er vi jo heldigvis så forskellige :-)
21 kommentarer
Pernille
26. oktober 2012 at 11:04Jeg synes den er fin, men derudover er jeg nok tilbøjelig til at give Oline ret :)
Rikkeprikke
24. oktober 2012 at 11:18En halv time!! Det må jo se helt vildt ud, når du sådan folder dig ud :D
Liselotte
24. oktober 2012 at 10:28Jeg kommer vist heller ikke til at gå med krave. Det har jeg gjort ;-)
Helle
24. oktober 2012 at 09:24Åh ja, dem kan jeg godt huske fra mine egne teenage-år, de var meget populære dengang, jeg tror nu ikke, jeg havde lyst til at gå med en idag. Så er det jo fint, at der er andre, der kan lide det :-)
Helle
Trine
24. oktober 2012 at 09:06Hejsa..
Hvad strikker du den fine islænder i af garn– har lige købt bogen, og kender også en Nicolaj der ville være skøn i en sådan :-)
Tak og dejlig dag
Liselotte
24. oktober 2012 at 10:27Prøv at tage et kig på dagens indlæg. Der står det hele, Trine :-)
innestemmen
24. oktober 2012 at 08:57Å himmel! En halv time på å lage den?? Jeg hadde vel måttet hatt en uke, men heklekurs først ;) Kjempefin! Mvh Siv
Maj-Britt
24. oktober 2012 at 08:00Sød krave… men er de virkelig populære igen??? Har ikke set dem – måske bevidst. Godt vi er så forskellige…
Dortheivalo
24. oktober 2012 at 00:22Jeg hæklede også et par stykker i sidste uge engang, men jeg er ikke teenager (og den af slagsen, jeg har i huset, rynker på næsen af kraverne) så mine er kommet i gavekassen og så må jeg krydse fingre for at der dukker een op som gerne vil have en krave om halsen :-)
Moster Tulle
23. oktober 2012 at 22:54Wauv….du er god (siger jeg, der heller ikke kan hækle, men dog har fremstillet grydelapper i hobevis, da jeg var præ-teenager). Har i øvrigt en hel kasse fuld af fine kraver fra min Farmor, så de må have nogle år på bagen efterhånden – vil tro de er lavet til min faster engang i 30’erne
Sole
23. oktober 2012 at 22:24Hvor er den fin…. sådan en kunne jeg da vist godt tænke mig at hækle, bare sådan for sjov – altså når jeg engang bli’r færdig med min lilla folkevogn!!!
Mokken
23. oktober 2012 at 21:43Hhahahahahahaaaaa…. er det kravetid igen? :D åååhhh, hvilke minder! Fine kraver og Diana-hår….wohoooooo :-)
marremorr
23. oktober 2012 at 21:18Åh, en så vacker krage!!=0) Så glad hon måste ha blivit för den! Och bara på en halvtimme, det var bra jobbat!
Helle Gommesen
23. oktober 2012 at 20:45Hvor er den sød…og den vækker minder ;O)….men om jeg fatter, at du kan hækle den på en halv time…du er godt nok hurtig OG dygtig. ;O))
Karin Grøn
23. oktober 2012 at 20:18Fin fin krave. Tak for tagget- det tror jeg kommer i brug til barnebarnet. Der skal så lidt til at gøre en t-shirt “fin”.
Sjovt som historien gentager sig. Jeg tror det ca 25 år siden det var moderne for alle- i hvert fald på min arbejdsplads. Modellen af krave var den måde man promoverede sig på. Ja ja så er der så meget.
Gitte
23. oktober 2012 at 20:12Husker også jeg havde sådan en krave eller en der lignede, sådan en gang i 80erne, det var så hot. Din er rigtig fin, men jeg må nok indse at “I have been there and done that”.
Marianne
23. oktober 2012 at 19:48Smuk – sådan nogen har jeg også haft i mine yngre dage ;0))
Erika
23. oktober 2012 at 19:48Milles krave er blevet rigtig sød. Kraverne var også toppopulære, da jeg var ung. Det er sjovt som tingene kommer igen og igen. *mimre* *mimre*
Violykke
23. oktober 2012 at 19:31Ha ha ja heldigt vi er forskellige :0)
Liselotte
23. oktober 2012 at 19:42Ja, heldigvis er vi det, Lykke :-)
PS – i min ungdom var de ret populære også, så det er ikke den første, jeg har hæklet ;-)
Violykke
23. oktober 2012 at 20:52Det var også min ungdom, og jeg har haft mange også i blonde uha uha