Tirsdag fandt da sine ben, skal jeg love for

Det vælter ind med nyt garn hos chefen. Det er dejligt, synes jeg. Det passer svært godt med årstiden og i dag er der ankommet kasser, som i antal rækker til en lang mur, som går til taget. Et imponerende skue, men allerbedst er det, at Kenneth er så begejstret. Han bliver så glad og han kommer i tide og utide for lige at vise mig et eller andet. Senest var det en skøn, utrolig blød og lækker alpaca, som kun fås i den råhvide farve, men til gengæld er den altså så blød, at jeg slet ikke kan lade den være og så lover han, at den skal blive absolut rimelig i pris. Det sidste kan vi lide :-)

Man kan også godt mærke, at det er efterårsferie. Der er mange, som har fået tid til selv at afhente varer på lageret, så der har været en livlig trafik i dag. Jeg har på fornemmelsen, at det nok fortsætter i morgen. Flere har sikkert benyttet sig af, at de er på ferie i denne ende af landet og er kommet forbi, for selv at hente varerne hjem. Det synes Kenneth er hyggeligt.

Mig? Jeg har ryddet op og vasket tøj. Jeg har været praktisk. Jeg prøver at nå, inden den sidste del af ugen gerne skulle ende som ren afslapning og i gode venners dejlige selskab.

Jeg har også lagt dej til æbleboller. De er ikke stor kunst. Det er hylden hen og lidt revet æble, der skal danne bund for nogle af de gode oste, Kenneth havde med hjem fra torvet forleden. Vi elsker brød herhjemme, så jeg bager gerne selv og grønt eller frugt finder ofte vej ned i dejen sammen med kerner eller tørret frugt. Jeg tager, hvad jeg har. Det er et godt princip og det sikrer, at intet går til spilde.

Dejen får lov til at hæve til engang i aften. Måske til i morgen.

Aftensmaden er der styr på. Vi skal lige have lavet en tomatsalat, men grøntsagstærterne har jeg allerede lavet og de skal bare varmes. Jeg elsker, når der er nem aftensmad. Og sofa bagefter. Ah…