19

Oktoberhimlen er nu heller ikke helt ringe…

Ja, de er et af mine gentagne motiver, disse beholdere på kanten af fjorden. Jeg forbinder dem med min barndom. De er en del af mit verdensbillede da jeg er 7-12 år gammel og bor og derfor færdes hjemmevant i Vestbyen, hvor DDS ligger. De ligger ned til den havn, som altid kunne danne rammen om et spændende eventyr. De ligger lige bagved biblioteket, hvor jeg tilbragte en stor del af min tid, fra jeg begyndte at kunne læse andet end enstavelsesord. De er et dekorativt indslag i et område, som efterhånden antager mere og mere karakter af beboelse og kontor end den industri, jeg husker fra min barndom.

Vejret i dag er intet mindre end fantastisk. Jeg har ventet i flere timer på, at jeg kunne komme ud i det. Ikke længe, men længe nok til, at jeg kan mærke efterårets sprøde, friske luft og lugten af havnebassinet, som ligger lige for, da jeg endelig stikker næsen udenfor.

Himlen kan være helt utrolig smuk i oktober. Klar og på en eller anden magisk måde æterisk, tynd og forsigtig blå ligesom den ikke rigtigt har fået lov, men alligevel ikke kan lade være.

Der hænger enkelt skyer oppe, hvor vi ikke kan nå, men det er kun få og solen har skinnet hele dagen efter morgenens tåge er lettet.

Jeg bliver i godt humør, når jeg tager mig tiden til at dvæle. Når jeg bliver langsom, fordi jeg har lyst. På efterårets milde dage er det en gave at huske at være langsom. Der er så smukt derude. Bladene antager de mest fantastiske farver og måske er der ikke mange træer på havnefronten, men lidt har også ret.

Et kig hen langs havnefronten afslører, at der skam er træer. Bare ikke så mange.

De der er, er smukt orange. De ligner flammer, som lyser langs kajen. Ude i horisonten ligger den del af havnen, som lige nu er indhyllet i et tæt lag støv.

De bygger musikhus og i samme åndedrag vælter de gamle siloer, bygninger, som ikke længere er i brug og i dag vendte vinden rigtigt, så alle kom forbi skyen uden at miste udsyn. Det er ikke altid, at det er sådan.

Jeg snupper et par minutter på en bænk, men det er i skyggen og der bliver hurtigt koldt, så jeg bliver ikke siddende længe.

Til den anden side ligger jernbanebroen, som udfordrer logistikken heroppe. Broklappen mangler fortsat. Den er klar på min fødselsdag. Naturligvis :-)

Du vil sikkert også kunne lide