22

Når fristelsen bliver for stor eller hvorfor vi er lagerførende i krydrede olier, pesto og sylt

Jeg er så priviligeret, at jeg arbejder midt i byen. Vi har til huse på kanten af et af vores hovedstrøg, så det er nemt at tage turen op forbi alle fristelserne. Jeg gør det stort set aldrig. De gange, jeg har været oppe i byen, mens jeg har arbejdet med base i midtbyen – og her taler vi altså snart tre år – kan tælles på én hånd. Jeg er ikke fristet af det længere. Engang var jeg, men jeg gider ikke, når jeg får fri. Jeg vil hjem. Jeg mangler ikke noget.

Til gengæld elsker jeg at smutte hen til grønthandleren på hjørnet af Danmarksgade og Klokkestøbergade, inden jeg vender hjemad. Der er masser af farverige fristelser. Her er søde kager, seje karameller og små glas med stærkt, sødt eller bare krydret sylt. Her er de sødeste mennesker bag disken og altid tid og lyst til at vejlede.

Jeg elsker at komme i butikken, men jeg skal lære, at jeg ikke behøver at tage den med hjem.

Jeg fristes nemt til at købe alt for meget af det meste. Heldigvis er jeg god til at få tingene anvendt alligevel, men det er langt mere fornuftigt at trække håndbremsen, købe lidt, men godt og resten i morgen.

Forleden fik jeg købt alt for meget persille. Heldigvis smager persilleolie pragtfuldt, ligesom persillepesto slet ikke er dumt, men i dag skal jeg altså ikke have persille. Bare lige lidt løg, en chili, søde kartofler, citroner, brød, et glas syltede peberfrugter, lidt af de søde mango, lidt frugt og måske en lille smule af de gode blommer, lidt friske hvidløg, nogle poser af de gode krydderier og… og…

Du vil sikkert også kunne lide