Jeg er så priviligeret, at jeg arbejder midt i byen. Vi har til huse på kanten af et af vores hovedstrøg, så det er nemt at tage turen op forbi alle fristelserne. Jeg gør det stort set aldrig. De gange, jeg har været oppe i byen, mens jeg har arbejdet med base i midtbyen – og her taler vi altså snart tre år – kan tælles på én hånd. Jeg er ikke fristet af det længere. Engang var jeg, men jeg gider ikke, når jeg får fri. Jeg vil hjem. Jeg mangler ikke noget.
Til gengæld elsker jeg at smutte hen til grønthandleren på hjørnet af Danmarksgade og Klokkestøbergade, inden jeg vender hjemad. Der er masser af farverige fristelser. Her er søde kager, seje karameller og små glas med stærkt, sødt eller bare krydret sylt. Her er de sødeste mennesker bag disken og altid tid og lyst til at vejlede.
Jeg elsker at komme i butikken, men jeg skal lære, at jeg ikke behøver at tage den med hjem.
Jeg fristes nemt til at købe alt for meget af det meste. Heldigvis er jeg god til at få tingene anvendt alligevel, men det er langt mere fornuftigt at trække håndbremsen, købe lidt, men godt og resten i morgen.
Forleden fik jeg købt alt for meget persille. Heldigvis smager persilleolie pragtfuldt, ligesom persillepesto slet ikke er dumt, men i dag skal jeg altså ikke have persille. Bare lige lidt løg, en chili, søde kartofler, citroner, brød, et glas syltede peberfrugter, lidt af de søde mango, lidt frugt og måske en lille smule af de gode blommer, lidt friske hvidløg, nogle poser af de gode krydderier og… og…
22 kommentarer
conny
17. oktober 2012 at 11:05He he, hvis ikke jeg tager meget fejl, så siger teksten på persillekassen noget i retning af “Lad os forsvare den friske smag” – det er jo derfor, du bliver nødt til at tage hele butikken med hjem. Jeg forstår så udmærket, at du er fristet.
Liselotte
17. oktober 2012 at 17:02Frisk grønt har altid lokket mig :-)
Pernille
11. oktober 2012 at 23:48Det er skønt at grønthandlerne ikke er slået af banen af de store landsdækkende supermarkedskæder.
Her ude i forstaden har vi også en grønthandler der er lagerførende af det meste – og alt det jeg slet ikke vidste jeg manglede.
Deres grøntsager er desværre ikke altid lige friske… men alle glassene og bøtterne og dåserne og flaskerne med spændende nyt fra den store verden. De holder heldigvis som regel længe :)
Janni
11. oktober 2012 at 18:12…og oliven, både sorte med sten, grønne med mandler, salt mandler, fetaost i store blokke….fristelser er der nok af! :-P Et lille tip: tilsæt en smule optøede ærter til pestoen, det giver en dejlig sødme.
Deborah
10. oktober 2012 at 11:20Du kan tro, jeg kender det. Jeg har den dejligste grønthandler lige oppe for enden af vejen her. Der har jeg også været nu her til morgen og købte bl.a. – ja lige netop Persille! :-)
Liselotte
10. oktober 2012 at 19:05Persille kan man aldrig få for meget af, Deborah. Jeg ELSKER persille :-)
Eva_O
10. oktober 2012 at 09:32Det er også min yndlings grønt”pusher”… Altid smilende, god service og altid rigtig mange fristelser! :-)
Liselotte
10. oktober 2012 at 09:34Lige akkurat. De er virkelig rare at besøge :-)
Anne-Mette/Hverdag på Æblelunden
9. oktober 2012 at 16:37Uh det er svært IKKE at blive fristet. Får lyst til at storshoppe hos den lokale grøntbazar-pusher. Lige nu her midt i blæsvejret synes jeg også vi trænger ekstra meget til grønt og spicy mad.
Kh.
Liselotte
10. oktober 2012 at 08:04Ja, endelig noget spicy ruskemad, Anne-Mette :-)
Violykke
9. oktober 2012 at 15:24Hæ hæ det kender jeg godt det der med ikke at få stoppet i tide :0) men det lyder jo som lækre sager du skal købe :0)
Liselotte
10. oktober 2012 at 08:03Det er jo ikke det værste at have rigeligt af :-)
Gitte K
9. oktober 2012 at 14:13Det lyder lækkert, kan godt forstå at det er svært at vælge. Det er også bare dejligt med et stort lager at alle mulige lækkerier, men selvfølgelig ærgeligt, hvis man ikke får det hele brugt. En overgang fik vi en frugt og en grønsags kasse fra årstiderne, men til slut oplevede vi for mange gange at vi ikke fik brugt alle tingene og jeg hader at smide gode råvare ud, så det er sat på pause for en tid.
Liselotte
10. oktober 2012 at 08:03Jeg ærgrer mig også altid over madspild og det er derfor, jeg ikke får nogen kasser noget sted fra. Jeg vil selv bestemme indholdet af mine skuffer, selvom det ikke afholder mig fra at overkøbe ;-)
Marianne
9. oktober 2012 at 14:12Hvor skønt at have et godt sted at lade sig friste – der var værre ting at lade sig overfriste med :0)
Liselotte
10. oktober 2012 at 08:02Nemlig Marianne :-)
Ulla S.
9. oktober 2012 at 11:19Gid vi stadig havde en ordentlig grønthandler her hos os; men vi må nøjes med supermarkedernes ikke altid spændende udvalg…
Liselotte
10. oktober 2012 at 08:02I de første år herovre savnede jeg også mine grønthandlere fra København, men de er her nu og jeg elsker det :-)
Dorthe lige om hjørnet
9. oktober 2012 at 10:56Så enig. Lader mig også friste :-)
Liselotte
10. oktober 2012 at 08:01Det er heldigvis overvejende sundt, Dorthe ;-)
Fruen i Midten
9. oktober 2012 at 10:42Åh ja, det kender jeg alt for godt :-) Iøvrigt forbløffende som man forandrer sig med tiden. Som helt, helt ung, troede jeg ikke, jeg kunne gå forbi en pladebutik. Nu trækker boghandlere, grønthandlere og delikatesseforretninger.
Kom lige dumpende forbi. Det bliver ikke sidste gang :-)
Liselotte
10. oktober 2012 at 07:59Velkommen til :-)
Ja, alderen giver os lidt andre interesser. Det oplever jeg også ;-)