Slatten søndag

Det blev efterår, mens jeg lå og finsov på sofaen. Jeg er nemlig ikke på toppen endnu. Jeg er stadig træt, slatten, snottet og hostende, men det er bedre og der er håb om, at jeg er helt rask om et øjeblik, men jeg skal love for, at denne virus er sejlivet. Den er ikke sådan at bide skeer med og jeg har været forsvundet fra omverdenen i en uge nu, hvor tiden bare er smuldret mellem fingrene på mig.

Det blev tydeligt for en time siden, da jeg kortvarigt var udenfor, for lige at mærke, at den friske luft findes endnu.

Kastanjen er gylden og sender et slør af guld ind over terrassen, som egentlig skulle være elimineret på nuværende tidspunkt. Sådan er det ikke gået, men kommer tid, kommer råd. Indtil da, fungerer den ganske udmærket som trinbræt til haven.

Om lidt vil jeg igen finde sofaen. Vi er bedste venner i disse dage. Snart slår jeg op, men det må vist lige vente en dags tid, kan jeg mærke og så gør det jo ingenting, at der venter nærende og langtidssimret gryderet forude. Kraft og krudt kan jeg mangle.

Må din søndag aften blive uden et eneste host og ellers fuld af alt det, du holder af :-)