Og mig som troede, at jeg var klar til arbejde i dag. Det er jeg ikke. Slet ikke. Og måske ikke engang i morgen, for nu starter det hele igen med fornyet styrke.
Jeg har ikke sovet meget i nat. Jeg skifter mellem at pudse næse og hoste. Jeg sidder op i håb om, at jeg så kan sove fra begge dele. Jeg opgiver og lægger mig ned, som ryggen beder om. Jeg vender og drejer mig i frustration over, at jeg ikke kan finde ro. Jeg er i det hele taget ikke sjov at ligge nabo til. Jeg ved det, for han har sagt det.
Jeg sover om dagen. Siddende i sofaen falder jeg til ro og lurpasser mig gennem et bredt udvalg af underholdning af skiftende kvalitet. Jeg er helt ligeglad.
Jeg klager ikke. Det er småtingsafdelingen vi er i. Det er jo overstået om et øjeblik. Jeg drikker te og spiser honning. Jeg hader smagen af honning. Jeg tåler, fordi jeg ved, at det plejer at hjælpe. Og så venter jeg.
12 kommentarer
Liselotte
5. oktober 2012 at 09:59Jeg kan love dig, at jeg sløver og dermed restituerer, Ulla. Jeg laver ikke spor :-)
Ulla Røjkjær
4. oktober 2012 at 19:23Hvor er det dejligt at du tager os med på turen til Skotland..
put dig nu godt under dynen og pas på dig selv…
Liselotte
4. oktober 2012 at 16:24Tak allesammen – og ja, det er ikke sådan en ting, som giver sig let, kan jeg mærke. Jeg kommer til at indtage weekenden syg, kan jeg allerede konstatere. Jeg er slet ikke på toppen endnu :-(
Sylvia
4. oktober 2012 at 15:16Å, jeg misunner deg ikke. Jeg hadde det nemlig slik som du har det nå, etter nyttår, og det varte iallefall i 2 uker!!!
Jeg tok cognac til sengetid, men selv det hjalp ikke så bra som det pleide. Så fikk jeg hostemedisin av legen, som hjalp, og som gjorde at jeg fikk sove. Jeg hadde nemlig senga mi i sofaen, sittende, som du.
Og honning skal visst hjelpe….men jeg hater honning. Men når man er så sauset, så kjenner man hverken lukt eller smak.
Jeg håper du er på bedringens vei, for det er skikkelig ille å være så syk.
Og i morgen er det jo fredag, den beste dagen i uken. God bedring til deg, Liselotte.
Gitte
4. oktober 2012 at 14:16Det lyder som min mand, her er det dog ikke på grund af influenza, men fordi han i fredag blev opereret i næsen og det stadig ikke er til at få luft, er træt, måske fordi narkosen stadig sidder i kroppen og fordi han heller ikke for sovet om natten. Man bliver kuldret når står på for længe. Håber dit er overstået lige om lidt. God bedring.
Ine
4. oktober 2012 at 12:44Det er ikke gøy å være syk!!!
Brandy med en skje honning pleier å hjelpe, ifølge morfar.
Hvertfall på humøret:)
Fortsatt god bedring!!!!
Karin
4. oktober 2012 at 12:37Kære Liselotte.
Som den utålmodige “sygesjæl” du er, så forstår jeg godt, du synes, det virker som spild af tid at være syg. Fat mod, og find noget underholdning, der er mere lødig. Må jeg foreslå dvd´en Vand til Elefanterne eller den nye film om den burmesiske frihedskæmper Aung San Suu Kyi. Dvd´en hedder The Lady. Skulle være rigtig god. Rigtig god bedring. :-)
Anita Lucie Jenssen
4. oktober 2012 at 11:44Jeg forstår deg så godt, Liselotte. Selv kom jeg hjem fra DK for 2 uker siden i dag. Jeg kom hjem med influensa; ører, hoste og kraftig forkølelse + feber. Jeg har som deg pleiet meg godt. Nu først er jeg oppe å køre sånn noen lunde. Mandag skal jeg i arbeid. God bedring – det gir seg nok.
Hannah
4. oktober 2012 at 11:31Har du et badekar selv, eller er der nogen der kan arrangere en sygetransport hen til et? Så ville jeg fylde det til randen med ca. 47 grader varmt vand, putte dejligt tysk badesalt i og få fat i en lydbog og så lade mig anbringe i det.
Randi
4. oktober 2012 at 11:23Sådan noget tager jo den tid, det tager. Rigtig god bedring :-)
Lone Veggerby
4. oktober 2012 at 11:20Du er da godt nok voldsomt underdrejet… God bedring
Britta A.
4. oktober 2012 at 11:09Rigtig god bedring, Liselotte – og gerne meget snart ! Spændende er det at følge dine smukke foto’s og beskrivelser fra Skotland :-)