Gusten tirsdag men med udsigt til gylden onsdag

Det er da efterår i dag. For alvor efterår, synes jeg og skutter mig, for der blæser, regner og er gråt som i ekstra gråt og nok elsker jeg den farve, men efteråret er kommet alt for tidligt efter min smag. Ikke Olines. Hun sagde lige, da vi kørte hjem – jeg henter hende på gymnasiet på vej ud af byen – at hun synes, at dette er den bedste årstid. Hun elsker det grå. Det lys, der kendetegner efteråret (eller mangel på samme) holder hun meget af og til dels forstår jeg hende, for jeg er heller ikke uimodtagelig for den skønhed, der ligger gemt på bagsiden af sensommeren. Jeg er bare ikke helt klar til den endnu.