32

Rigid og belastende monoton eller hvordan det hele ender gråt

Vi havde gang i en frygtelig masse projekter inden dagen var blevet særlig gammel i går, men det hele skulle ende med en eftermiddag i sofaen med The Tudors. Der skulle strik til og jeg var bare slet ikke i humør til at genoptage de projekter, der ligger og venter, så jeg forsøgte mig med noget, jeg ellers aldrig gør, nemlig rødt.

Jeg fandt det i hvert fald frem. Jeg vidste, at jeg ville strikke Sukkertrøjen, for jeg mangler sådan en kort, praktisk cardigan og rødt ville være nyt og udenfor min comfortzone, så det skulle det være. I en tid…

– for så endte det alligevel gråt og nu fortryder jeg. Jeg synes, at jeg er så lidt modig, at det er til at kaste op over. Jeg vil i virkeligheden så gerne bære nogle farver, men jeg har faktisk en rød cardigan, som jeg bruger alt, alt for lidt på trods af komplimenter, hver eneste gang jeg har den på. Jeg er bare sådan gennemsnitlig kedelig og grå og latterlig rigid…

– men den er så blød og lækker, at jeg slet ikke kan finde ud af at pille op igen. Overhovedet, så nu bliver det vel gråt. Og måske rødt, for man kan da godt have to. Ikke?

I dag starter sent, men ender også først engang ved sengetid. Først tolkeopgaver, så tolkemøde og herefter hygge med mine dejlige kolleger. Vi skal have hækle-workshop og jeg er ansvarlig for materialer og instruktion, så de skal nok få det svært.

Må din dag blive fuld af farveoverraskelser – og kig endelig et andet sted end her så ;-)

Du vil sikkert også kunne lide