15

En god fredag med udsigt til våde veje og varme grin

I dag er våd og grå. Udenfor regner det. Faktisk siler det bare ned. Indenfor sidder jeg og har god tid. Arbejdsdagen starter først kvart i elleve. Til gengæld slutter den ikke før ved otte-tiden i aften.

I mellemtiden har jeg været i Fredericia. Jeg har blinket til Landsoldaten. Jeg har grinet og nydt, at jeg har været i selskab med kolleger fra hele landet. Jeg er blevet tilbudt viden. Måske har noget lagret sig og jeg er blevet klogere. Jeg har kørt nogle kilometer op og ned gennem Jylland i My’s dejlige selskab. Jeg er sikkert træt. Så venter skoldhed og svedestærk Chili con Carne og en überlækker blommekage, jeg bagte i går, fordi det var torsdag.

Annes Blommekage med marcipan og Amaretto. Den kan varmt anbefales.

Udsigten til denne fredag er slet ikke tosset. Jeg gider det hele og når jeg lander, venter også sofaen og de sidste pinde på Olines Raven. Og weekenden. Ikke mindst!

Må din fredagsudsigt være en af dem, du rigtigt gerne gider :-)

Du vil sikkert også kunne lide