Min dårlige samvittighed overmandede mig, så jeg genoptog Olines Raven. Nu er jeg faktisk temmelig langt og udsigten til endelig at kunne aflevere et stykke hjemmestrik til den “voksne” Oline er indenfor rækkevidde.
I morges nåede vi at tage et kig på den. Hun synes, at den kradser lidt, men lidt bomuld indenunder og så går det nok alligevel, for farve og model er hun svært tilfreds med.
Måske når jeg at strikke lidt senere i dag. Lige nu knokler jeg. Der ligger ting på hylderne med bestillinger, som skal vendes, luftes og arrangeres og ind imellem råber vaskemaskinen på mig, fordi den vil tømmes, fyldes eller bare have lidt opmærksomhed, men senere… og så må Skylark måske vente med at se Skotland. Det er jo ikke fordi, jeg mangler strikketrøjer ;-)
12 kommentarer
ohhhappy
20. september 2012 at 14:14Hvor er den bare flot! Er også i gang med Raven, men opskriften er forsvundet under flytningen. Må nok hellere se at få pakket de sidste kasser op.
I må have en rigtig god tur til Skotland! Der er så flot (men også koldt, så striktrøjer er i hvert fald en god ide…)
yt
19. september 2012 at 18:01Den ser godt nok flot ud ;)
Hun er et heldigt asen ;))
Yt
Erika
19. september 2012 at 14:47Hvor er den smuk. Oline er et heldigt asen (eller som min 5 årige tror, det hedder: ‘et heldigt æsel’ ;-)).
Jeg er sikker på, at du kan holde varmen i Skotland, selv uden Skylark. ;-)
Liselotte
19. september 2012 at 15:51Oline er bare et heldigt æsel, er hun ;-)
Gitte K
19. september 2012 at 14:37Elsker også at strikkee til mine drenge, desværre er det kun den ældste der rent faktisk bruger det jeg strikker. Han bruger det til gengæld rigtig meget, så det er en fornøjelse at strikke til ham.
Liselotte
19. september 2012 at 15:51Måske kommer den mindste efter det – ligesom Oline ;-)
Charlotte
19. september 2012 at 11:41Det gælder bare om at nyde, at ens afkom godt gider at gå i det man strikker til dem. Så må man prøve at glemme at strikketiden går fra de projekter man har planlagt til sig selv. Lige nu strikker jeg en Colorblock til ungen mens jeg drømmer om Slanted Sleeven til mig selv. That’s life!
Liselotte
19. september 2012 at 11:58Jeg er bare glad for, at hun endelig gider hjemmestrik, Charlotte – og så mangler jeg vist ikke noget selv ;-)
Lisbeth vissing
19. september 2012 at 11:40Godt vi andre ved at garnet bliver blødere efter første vask.
Hvor er det bare en skøn farve.
Jeg kender godt det med flere strikketøjer, og nogle gange bliver jeg bare nødt til at sparke røv til et bestemt stykke strik, for at kunne nyde det endnu mere med de andre.
Ha en dejlig dag. Knus
Liselotte
19. september 2012 at 11:57Farven kommer slet ikke til sin ret på billederne. Den er endnu smukkere end det ses, Lisbeth, men senere må jeg prøve at gøre den ret med bedre fotos .-)
Liselotte
19. september 2012 at 11:23Ha!
Lone Veggerby
19. september 2012 at 11:20Du er i risiko for total nedsmeltning med alt det uld du har:-)