16

Moon – eller hvordan tre måner må være tilstrækkeligt

Klog af skade vidste jeg, at min nye vaskemaskine tilsyneladende holder meget af at filte uld, men denne gang måtte den gerne. Bare lidt. Huer må gerne være tætte og varme, når de skal afhjælpe den ørepine, som ellers uden forfølger mig hele efteråret og vinteren, så mine tre Moon røg i maskinen i går.

Hele natten og det meste af i dag har de ligget til tørre. Det tog lang tid, for de er tætte. Helt som jeg drømte om. Perfekte, faktisk.

Gul og Grøn er strikket i to tråde Blackhill Højlandsuld og én tråd Blackhill Alpaca og hold da op, som de er lækre og varme og bløde og elskelige.

Grå er strikket i Blackhill Chunky Højlandsuld og én tråd Blackhill Silk Mohair. Den er drømmedejlig. Mere er der vist ikke at sige om det.

Jeg elsker jo den Blackhill Silk Mohair. Nogen er ikke vilde med det fluffy. Jeg elsker det!

Den grå er allerede bestemt til at skulle ledsage mig til Skotland om en uge. Den er helt perfekt. Jeg elsker den og jeg elsker tanken om, at jeg om en uge er landet i Skotland. Det er svært at vente.

Fakta:

Idéforlæg: Moon af Kim Hargreaves

GarnBlackhill Højlandsuld, Blackhill Silk Mohair, Blackhill Chunky Højlandsuld og Blackhill Alpaca.

Pind:  4½ og 6  – KnitPro hurtigstrikkere i metal.

Garnforbrug: Til hver af huerne mindre end et nøgle af Blackhill Højlandsuld og kun små mængder af følgetrådene i mohair og alpaca.

Ny teknik: Ingen.

Bemærkninger: Et herligt lille strikketøj, som passer perfekt til skødet. Jeg elsker små stykker strik, som er nemme at have med :-)

Du vil sikkert også kunne lide