Æbler. Friske, syrlige æbler. Madæbler. De ligger og frister på køkkenbordet, da jeg endelig får taget mig sammen til at gøre andet end lave ingenting. Så laver jeg noget. Af æblerne.
Jeg deler i små stykker, søder lidt og finder en vanillestang, som jeg glemmer at komme i, inden jeg koger æblestykkerne til en grød, der kan bruges til små, gammeldags æblekager på bordet i aften, når vi skal slappe af med nem mad, som ikke kræver anden indsats end placering på bordet. Makroner og fløde har jeg. Det dur og det er de unge menneskers yndlingsdessert, så det gider jeg gerne lave.
Resterne af æblerne deler jeg helt fint i små, delikate tern. Jeg bruger dem i æbleklatter. Kanel og groft mel, havregryn og et par rosiner kommes i en skål sammen med æg, et nip salt og mælk, til jeg synes, at det er tilpas. Så steger jeg æbleklatterne.
Jeg finder frugten frem og forbereder lidt pære. Jeg skyller blommer og dadler. Jeg vender pandekagerne.
På fadet ligger de færdige klatkager og dufter forførende af kanel. Jeg bliver sulten. Det er der også andre, der gør. De fylder langsomt køkkenet.
De finder tallerkener. Bestikket tages frem fra skuffen. Så bliver der stille en tid, indtil en af dem spørger, om pandekagerne ikke snart er klar…
– og det er de heldigvis.
Da de har spist, rydder de bordet. Jeg slår mave. Jeg overvejer, om jeg ikke skal finde sofaen og en film. Efter nogle øjeblikke er alle spredt for alle vinde. Jeg er alene i køkkenet og nu er der ikke mere tvivl tilbage. Jeg skal ind i sofaen og nyde et par af de film, kun jeg gider se. Jeg er alene, så jeg kan gøre, som det passer mig. Jeg er heldig.
18 kommentarer
Jane Bengtsen
19. september 2012 at 09:52En tyk pandekagedej med ting og sager i.
Jamen, så kan jeg vist også finde ud af det.
Det skal prøves!
Vi siger tak fra Øst.
venlig hilsen
Jane
Liselotte
17. september 2012 at 17:18Jamen jeg kan ikke bøje i neon, for jeg slumper jo… så det bedste man kan gøre er, at begynde med en tyk pandekagedej, man tilsætter lidt forskelligt. Når man efterhånden er ved at være tryg ved den, kan man jo udvide og eksperimentere med andre korn/gryn i dejen.
Jeg laver en dej, der ligner grød, mere end den ligner dej. Den er tyk og indeholder lige, hvad jeg har lyst til eller ved hånden. Forleden var det æblestykker, kanel og havregryn, groft mel og honning sammen med mælk, salt og æg.
Jane
17. september 2012 at 09:06Hej Liselotte
Jeg tænkte også “opskrift”, men jeg er en smule fatsvag udi madlavning. Hvad mener du med at røre en grød???
De eneste klatter, jeg kender, er dem, man kan lave af risengrød.
Men det ser urimelig godt ud med æbler og rosiner i osv., så bøj lige sagen i neon, når du får tid, så er du vakker.
Jeg ved godt, at du gør det i strik og tegning, men har du nogen sinde overvejet en kogebog??
I laver utrolig meget spændende mad i Jeres hus.
v.h.
Jane
Anni Simonsen
16. september 2012 at 13:461000 tak for lækker inspiration:-)
Liselotte
16. september 2012 at 10:55Jeg har ingen opskrift, men det er jo nemt at røre en grød med godt med æg i og bruge den som grunddej til klatter med alt muligt fyld. Kun fantasien sætter grænser og det smager skønt – og sundt er det måske ikke, men det hjælper, hvis man vælger groft og grønt :-)
Ducky
16. september 2012 at 09:16Uhm det lyd lækkert med æbleklatter, har du en opskrift?
Karin Abildhauge
16. september 2012 at 08:09En fantastisk hyggelig lørdag. Klatkager er en dejlig mulighed for at få ryddet resterne væk, og stadig være en delikatesse.
Rikkeprikke
15. september 2012 at 22:10Æblekage, så bliver det ikke meget bedre. Det kan ikke vare længe, før der er sådan en undervejs i gryderne herhjemme. Lige for tiden er det dog blommerne, der styrer det hele herhjemme, efter et besøg i en venindes kolonihave, på blommerov. Men det er nu heller ikke så tosset :)
Therese
15. september 2012 at 21:52Æbleklatter. Det er vist det de små syrlige æbler i vores have skal transformeres om til. Mums :-)
Karin Grøn
15. september 2012 at 21:30Lækkerier– jeg kan næsten dufte kanelen. god ide med de æbleklatter— mne mht til æblekagen, har vi fundet noget, som især vores unge synes er endnu bedre end makroner sammen med flødeskum og æblemos- nemlig rugbrødsdrys af den slags der passer til ymer. Det smager fantastisk med det syrlgie rugbrød og den søde krydrede æblemos.
Helle K.
15. september 2012 at 19:27Lækkert :) Jeg kender også kun alm. klatter med risengrød, men vil da prøve dine :) Æblekagen skal da vist også snart på bordet igen – jeg må vente til datteren er hjemme, det er nemlig hendes livret, så alt andet ville være synd -for hende :)
jonna
15. september 2012 at 19:16Holder også af æble duften lys og film, her er der kun mig så står 2 i oven fyldt med rosiner og kanel. De skal nydes til en kop kaffe og Matador som jeg skal se for ja ved ikke gang. Ja mærkelig men jeg kan stadig lide at se den film.
Gitte
15. september 2012 at 17:50Mmm det lyder lækkert, har ofte lavet risklatter, men aldrig hørt om æbleklatter, det skal bestemt prøves drengene vil elske dem.
Sonnie
15. september 2012 at 16:17Jeg kan næsten dufte dine æbleklatter, de ser ualmindelige gode ud.
henriette hald
15. september 2012 at 15:25Jeg er lidt ømskindet i dag, så jeg begyndte knagme at småtude lidt da jeg læste dit skriv. En dag som idag er sådan en slags dag, hvor jeg bare savner at have en familie ( og kræfterne til den ..) Savner dengang ungerne var små, varmen, kærligheden og at jeg ikke vidste, at alt ville få en ende.
Tak allivl for at du delte :)
Knus Henriette
Liselotte
15. september 2012 at 15:41– og et virtuelt kram til dig, Henriette. Måske du en dag finder kræfterne til igen at være noget for og med familien :-)
Liselotte
15. september 2012 at 15:19Åh, hvor er du sød, Marianne – og heldige mig med så søde besøgende her på siden :-)
Sofa, film og varm te er lige mig i dag :-)
Marianne
15. september 2012 at 15:08Uhm, kan da godt forstå de dukkede op ved lugten af kanel og æbler, lækre ser de ud de klatter .
Mindes første gang jeg besøgte din side, søgte på Google om noget med æbler og fandt dig. :) heldige mig.
Dejlig sofafilmshygge.
Marianne