Weekenden starter om ganske få timer. Den er velkommen. Jeg glæder mig til, at jeg kan lave andet end løbe spidsrod. Jeg glæder mig til, at jeg kan kaste håndklædet i ringen og erklære, at jeg ikke rører mig ud af flækken, medmindre jeg gider.
Først skal jeg hygge omkring langbordet med Lone og min familie. Vi skal drikke te, kigge i bøger, mærke på garn, strikke lidt og grine, mens vi fortæller røverhistorier. Vi skal lave mad og nyde den. Vi skal bare spise fredagen. Langsomt og nydelsesfuldt.
Jeg skal også bruge weekenden på at læse lidt. Jeg skal ud i naturen. Jeg skal hygge mig med familien og jeg skal rydde op. Det sidste er måske ikke så spændende, men det kan faktisk være svært tilfredsstillende at få gjort, når det har ventet alt for længe.
Bøgerne er købt på Amazon. Jeg synes, at det er alt for nemt. Og sker alt for ofte.
Jeg skal læse gode historier. Jeg skal også øve mig i en lydbog. Jeg skal vaske enorme mængder af tøj, som jeg ingen ide har om, hvor kommer fra. Jeg skal måske bage gode brød og jeg skal gerne hente frugt på torvet.
Måske når jeg ingen af delene, fordi jeg bliver siddende, men så trængte jeg nok til det og heldigvis er jeg et menneske, som har nemt ved at tilgive. Også mig selv.
Må din fredag blive fuld af rundhåndet rummelighed overfor dig selv. Du fortjener det! :-)
27 kommentarer
Elisabeth
8. september 2012 at 09:51Mmm, nyyydelig! Takk.
God helg, du fine :o)
Liselotte
8. september 2012 at 14:14Tak Elisabeth :-)
Sidsel
7. september 2012 at 21:30Det lyder tiltrængt og velfortjent :-)
Flotte bøger du har fundet. Alene bare farverne.
Vi har været i smut i Aarhus. Er nu på hotel i vejle( flot by ) og tager til Kbh i morgen. Det gode er, at der kan strikkes undervejs:-)
Liselotte
8. september 2012 at 09:25Åh, det lyder jo skønt med hotelovernatning og strik i bilen på vej gennem Danmark. Jeg elsker sådan nogle ture :-)
Katrine
7. september 2012 at 19:31PS. Jeg synes også, at det er ALT for let at få købt mange bøger på Amazon. Udvalget er jo enormt i forhold til i vores sprogområde…;-)
Katrine
7. september 2012 at 19:29Det lyder som gode planer og idéer for en dejlig weekend. Weekenden har også ramt os, og det var tiltrængt.
En rigtig god en af slagsen til dig og dine. :-)
Liselotte
8. september 2012 at 09:25Tak og i lige måde, Katrine :-)
Violykke
7. september 2012 at 15:49Det lyder som en weekend lige efter mit hovede, men denne tager jeg altså lige til Gardersøen med beboerne på mit job, i en uge.
Liselotte
8. september 2012 at 09:24Det er nu heller ikke helt skidt, er jeg sikker på. Rigtig god tur :-)
Tine
7. september 2012 at 15:00Den weekend-plan copy-paster jeg lige……..!!!!
Liselotte
8. september 2012 at 09:24Ja, ikke? Det er jo en supergod plan :-)
Gitte
7. september 2012 at 14:04Så er det weekend her matriklen, og en tiltrængt en af slagsen, planen for min weekend, lyder meget som din, lyst og energiniveauet for lov til at bestemme indholdet.
Liselotte
8. september 2012 at 09:24Det er skønt, når man har muligheden for at lade lyst og energi bestemme, Gitte :-)
Wong Wai
7. september 2012 at 12:23Liselotte, det lyder smadder hyggeligt og hyg dig nu godt :-)
Jeg hygger mig – fik afhængighedsgufgarn i onsdags, fra “Mr. Weller” ( den rare mand!)
God weekend til dig og dine :-)
Liselotte
8. september 2012 at 09:23Rigtig god fornøjelse med garnet. Her strikkes der også hyggeligt :-)
Anne-Mette
7. september 2012 at 11:01En god idé… dét med at være god til også at tilgive sig selv.
Dejlig weekend lyder det til :-) Hér er også gjort diverse weekendforberedelser så den bare kan komme an; glæder mig til at få mellemste-barnet hjem på weekend fra efterskolen. det skal blive godt med et kram. Eller to. måske mere, hvis han kan lokkes :-)
Liselotte
8. september 2012 at 09:23Åh, som man kan savne de unger, så rigtig god fornøjelse :-)
Merete
7. september 2012 at 08:32Lyder dejligt og hyggeligt…
Her står fredagen på fridag og en tur til husflidsmesse i Viborg – det blir vist også hyggeligt ;0)
God weekend
Liselotte
7. september 2012 at 08:53Åh, din heldiggris og god fornøjelse med det hele :-)
Ulla Røjkjær
7. september 2012 at 08:05En rigtig batteriopladerweekend … Det lyder skønt…
Rigtig god fornøjelse…..
Liselotte
7. september 2012 at 08:53Den er tiltrængt, Ulla – og en af samme kaliber til dig :-)
Solveig
7. september 2012 at 08:02Dette høyres ut til å bli ei god helg!
Kos deg og nyt dagen og helga!
Solklem
Liselotte
7. september 2012 at 08:53Også dig, Solveig – en god weekend til dig oppe nordpå :-)
GitteSP
7. september 2012 at 07:23Jeg synes det lyder som en af de absolut bedste weekend-planer. RIGTIG god fornøjelse …. med det hele ;-)
god fredag
Liselotte
7. september 2012 at 08:52Tak Gitte og en rigtig god weekend til dig :-)
Catarina
7. september 2012 at 07:12Det lyder som en god beslutning, at tage de næste dage som de kommer og kun kaste sig over det som lysten er til.Her er fredagen og weekenden også mere end velkommen og skal foregå i det tempo jeg gidder. Du må have en skøn ef af slagsen Liselotte. :-)
Liselotte
7. september 2012 at 08:52Tak og i lige måde, Catarina. Minut for minut snupper jeg weekenden og jeg har tænkt mig at nyde den :-)