11

En stak rødder og så det løse

Vi er hjemme. Vi er landet. Vi er snart for enden af ugen. Vi har handlet. Vi har snittet og skrællet. Vi har forberedt, for man er vel gammel spejder.

I aften skal vi have masser af grønt- og rodfrugter i fad med kylling. Vi elsker det. Der er omtrent ingen fedt, masser af grønt og god smag. En stak af det, der er tilgængeligt snittes rustikt og kommes i fad. Det får lidt bouillon i bunden, lidt ekstra krydderi, som vi synes og toppes med god, glad kylling. Så passer det sig selv en god times tid ved 200º.

Vi skal sidde i sofaen og lave ingenting, mens det hele simrer i ovnen. Lige om lidt. Vi skal vente på Gergely, for han har haft forelæsninger til klokken 16 og det tager nogle timer at nå hjem. Vi spiser ved 19.30-tiden. Så er vi alle sultne. Og bagefter møre og mætte.

Godt det er fredag i morgen, siger jeg bare :-)

Du vil sikkert også kunne lide