Her dufter af eventyr og 1001 nat. Her dufter af Persien, musk og mystik. Her dufter af hemmeligheder og Nørrebro. Fra østen er kommet en sending duft i form af olier med eksotiske ingredienser.
Her er sandeltræ, musk og oudh. Her er fremmedartede duftindtryk og genkendelige imellem. Jeg tænker på Provence, når jeg dufter sandeltræ. Musk er for altid forbundet med min tidligste teenageår, men det er en duft, jeg aldrig bliver træt af. Nogle hader den. Jeg elsker den. Oudh er helt speciel. Den minder mig om Nørrebro og mine søde, pakistanske naboer. Min næse oplever.
Duftene sender mig tilbage til min barndom. I baggården i Helgolandsgade delte en flok unge studerende stuelejligheden. Vi børn havde frit lejde. Vi kunne komme og gå, som vi ville. Vi kunne gøre, som det passede os. Det var i de tidlige halvfjerdsere. Lejligheden duftede af Østens mystik og fjolletobak. Dufte er stærke erindringsbærere. Jeg bliver glad indeni. Det er en god start på en onsdag.
8 kommentarer
Liselotte
30. august 2012 at 08:29Dufte er fantastiske til at sparke fantasien i gang :-)
Henriette; jeg skal dufte til dem og dufte af dem :-)
Dell
29. august 2012 at 17:34Sjovt som både dufte og musik bringer minder frem.
Violykke
29. august 2012 at 17:10Åh ja musk
Wong Wai
29. august 2012 at 09:45Kan næsten dufte “duftene” – uhmm….. Super skønt med minder ;-)
God fridag til dig og dine :-) :-):-)
Pernille
29. august 2012 at 09:28Det er vildt som dufte kan sende en omkring :)
henriette hald
29. august 2012 at 09:10Hvad skal du lave med dem Liselotte??? Er meget nysgerrig :-)))
Beate
29. august 2012 at 08:59Så sant, Liselotte.
Som en gratis reise i tid og rom:)
Gode minner dufter lykke…
Deilig onsdag til deg!
:)Beate
Marianne
29. august 2012 at 08:57Lyder som 1001 nat- rigtig god fornøjelse med dine dufte – er de til duftlamper eller til brug på huden?