Vi kom på den skønneste søndagstur. I første omgang gik den ud på Hjørringvej i Nørresundby, for der ligger en Genbrug, som så selvfølgelig ikke havde åbent. I stedet for at dreje tilbage ned på Hjørringvej, fortsatte Kenneth op af Vangen og da vi passerede skiltet til Lindholm Høje, var han ikke sen til at dreje indenom, så der endte vi. Med det smukkeste vejr og en følelse af første gang for os begge. Vi ved selvfølgelig godt, at det er her vi har spor efter vores forfædre, vikingerne, men ingen af os havde været her tidligere, så det var vel på tide.
Vi gik gennem skoven og lyset var vidunderligt. Der var varmt, men det lufter på en af de syv høje, som Aalborg ligger på og omkring, så det var til at holde ud.
Vi forcerede bakken med forsigtighed, for her er fritgående dyrehold og derfor også sjove ting, man ikke har lyst til at træde i, men det lykkedes til sidst at komme “tørskoet” op.
Foran os lå sten på sten. De markerede alle sammen grave eller huse. Det har været et godt sted at bo, for her har været udsyn og nemt at holde øje med fjenderne på afstand. Man kan se viden om. I dag er der bevoksning, men der er stadig en fantastisk udsigt.
Der er museum at besøge. Vi gjorde det ikke i dag, for vi var enige om, at det er endnu en udflugt værd sammen med de unge mennesker, som også bor under vores tag, så vi er klar til endnu en tur derover, når vi igen finder tiden til den slags.
Lindholm Høje ligger 42 meter over havoverfladen og lige her er Limfjordens smalleste sted, så selvfølgelig har man måtte slå sig ned akkurat her, hvor man har haft en naturlig overfart mellem Himmerland og Vendsyssel og tillige med haft en sikker ud- og oversigt over sund og sand.
Vi brugte tiden fornuftigt. Vi satte os på en bænk og nød udsigten. Vi lyttede til brægen. Og vindens susen. Vi var bare stille og vi nød det.
Lindholm Høje er en gravplads fra yngre jernalder og vikingetiden. Der er fundet over 700 grave fra år 500 og frem, ligesom der er fundet spor efter en by. Man kan se både gravenes markante stensætninger og få et indblik i størrelsen på nogle af de huse, som vores forfædre boede i og det hele foregår i et meget smukt naturområde med fritgående lam og får.
Tænk engang at jeg skulle blive otteogfyrre år gammel, inden jeg kom op og se det smukke sted. Det fortjener endnu et besøg og næste gang med tid til fordybelse på museet, som havde spændende udstillinger også. Oplevelsen er gratis, hvis du bare vil se de udendørs faciliteter, men vil du på museet, må du betale et beskedent beløb, for at få adgang til alle herlighederne og så er der endda en skøn café med mulighed for at spise eller drikke kaffe, hvis du orker det også.
7 kommentarer
Liselotte
21. august 2012 at 13:10Jeg blev så glad, da vi fandt vej derover. Det er ikke sidste gang, vi har været der, for der er smukt alene på grund af beliggenheden :-)
/Dorthe
21. august 2012 at 11:49Og vikingespillene om sommeren derovre er (eller måske desværre var) knippelgode i de kulisser.
GitteSP
20. august 2012 at 15:27Sikke da et fantastisk sted – en skam der er så langt til dit område, du giver så mange gode idéer. Håber I har fået solen at se i dag.
Gitte
20. august 2012 at 13:33Holder også meget af stedet, om efteråret er der også skønt der og ikke mindst hvis msn tager en drage med.
Sole
20. august 2012 at 13:10Det er dog det sejeste foto af Kenneth, kæmpende sig vej opad!!!! Super-, supersejt!!!! Og en fantastik tur!!! Ha’ en dejlig uge!!!
Stella Dea
20. august 2012 at 12:21Tak for endnu en god opskrift. http://engle-gaarden.blogspot......cirka.html. Jeg har intet ændret eller rettet. Alt var meget forståeligt og lige til at gå til og gå videre efter. Rigtig fin lille bluse til vores kommende Lui.
Tak for fine billeder fra en dejlig tur. Spændende læsning.
God dag og hils manden og sig, at vi nok er mange som glæder os til nyt på hylderne. Altid meget spændende.
god dag til jer begge.
pia
20. august 2012 at 09:47Det er også på Lindholm Høje man afholder en af landsdelens mest stemningsfulde Skt Hansfejringer – efter min mening…