Det lykkedes at lokke chefen i fordærv. Først en tur ud i verden, som jeg fortæller lidt mere om i morgen, men bagefter vendte vi kareten, satsede stort og kørte en smule nordpå, fordi vi ville overraske Lene og hendes familie med et besøg. Hun havde nemlig inviteret her i kommentarfeltet, men jeg havde ikke turdet svare, fordi jeg var meget usikker på, om det skulle lykkes at slippe hjemmefra.
Det er stadig grønt derude, men der er blade, som daler fra træerne, som fastholder, at det er sensommer. Man skal nyde, mens man kan.
Det lykkedes jo. Vi kom af sted. Jeg var sikker på, at jeg havde Lenes telefonnummer på mobilen, men vel havde jeg ej. Heller ikke adressen havde jeg, men vejen kunne jeg da huske. Som om, men det endte med at lykkes og vi har nydt den dejligste eftermiddag i det bedste selskab, man kan forestille sig. Vi fik den skønneste pause og på vej hjem i bilen snakkede vi om, hvor heldige vi er, at vi har så skønne mennesker at besøge på en søndag, som egentlig skulle være brugt på arbejde, men i stedet fik helt andet og meget dejligere indhold.
Vi sad i skyggen af træer, som lod små, varme solstrejf indenfor, mens vi nød både sødt og vådt og allerbedst det gode selskab. Det gav energi af den gode slags, er vi enige om. Vi håber, at vi kan gøre gengæld en dag :-)
4 kommentarer
Sidsel
20. august 2012 at 00:11Det er så dejligt at komme ud. At vende stort og småt i venners selskab. Det giver positiv energi.
Godt at I kom afsted:-)
Sidse
19. august 2012 at 22:19Hvor er det utroligt dejligt at mennesker findes af dejlige slags alle steder i Danmark. Vidunderlige sommerdage!
Lene
19. august 2012 at 21:20Og vi følte os også heldige og rige, at nogen gad køre ud og finde os og være sammen med os, tak for en dejlig eftermiddag :-)
Liselotte
19. august 2012 at 21:48I lige måde, Lene. Vi sad lige og snakkede om, at det havde været SÅ hyggeligt :-)