Skagenskuppet

På turen til Skagen faldt jeg over en strikket poncho fra Sirri. Færøsk uld strikket og valket, så den er omtrent både vand- og vindtæt. Krads ad Pommern til er den, men varm, så den kan være efterårsbeklædning med vindtæt indenunder. Jeg er ikke sart, så jeg udholder sagtens, at den stikker og prikker. Jeg synes bare, at den er utrolig lækker og så kan jeg lide, at den er så lang, som den er. Ikke at det er illustreret specielt godt på billederne nedenfor, hvor jeg ligner en dværg og så lang er den trods alt ikke.

Måske Lone ikke skulle have stået oppe og taget billederne af mig, men i stedet nede eller på linje med og måske jeg ikke skulle have så travlt med at bøje mig ned, for at snakke med Oskar, men du får helt sikkert en ide om, hvordan den er.

“Hvorfor strikker du ikke bare selv sådan en, Liselotte”, tænker du måske, men det ville jeg aldrig orke eller kunne gennemføre, for den er strikket i tyndt, krads uld, som ville have givet mig udbrud af tennisalbue med det samme. Det er godt, at man kan betale sig fra nogen ting. Det gjorde jeg så.

Ponchoen fås i et bredt udvalg af farver; sort, grå, grøn, råhvid, rød, blå og gul er dem, jeg husker. Måske flere, men jeg er jo til grå, så der var ingen vaklen. Det skulle være den, så det blev det.