Det bliver sommer i dag. Kaffe i koppen, Oskar som selskab og udsigt til en virkelig dejlig dag. Sådan er min morgen. Den er dejlig.
I går fik Oline lokket mig med på handlen. Jeg havde nogle ærinder og normalt låner Oline og Gergely nemlig Kenneths bil (min får de ikke lov til at røre, uden jeg sidder ved siden af), men i går kunne det ikke lade sig gøre, så de spurgte, om jeg ikke lige ville agere chauffør? Lige efter arbejdsdagens ophør. Tålmodighed er ikke en dyd, Oline dyrker ofte.
Selvfølgelig ville jeg godt lige køre med ud i City Syd. Oline vidste allerede, hvad hun skulle kigge efter. En enkelt ting. Hvad der derefter skete, ved jeg ikke, men jeg ved, at der gik adskillige timer, inden vi kom hjem igen og det var ikke tomhændet. Det var til gengæld nogle trætte mennesker, der satte sig tungt ned i hver vores hjørne og jeg trøstede mig med, at også unge mennesker lader sig overmande af powershopping og derfor passer det mig så vældig godt, at vi i dag kan vende arbejdsbyrden om og lade de unge mennesker hjælpe mig med at hjælpe Kenneth.
Der skal sorteres og smides ud, der skal flyttes hundredevis af kilo og der skal lægges gulvtæppe. Der skal samles reoler og udpakkes garn. Der skal laves frokost og kaffe og serveres forfriskninger undervejs. Der skal opmuntres, piskes og roses. Der skal være gang i den.
Jeg er klar. Efter endnu en kop kaffe og lidt langsom starthjælp i form af en klapsammen med kommensost. Vi er jo nogen, som elsker den slags :-)
16 kommentarer
Liselotte
12. august 2012 at 09:27Jeg skal lige love for, at vi har arbejdet igennem. Hele dagen. Mange mennesker. Vi er til gengæld også nået rigtig langt og det er dejligt, for det lysner nu :-)
Kenneth skal have etableret mere lagerplads. Oline og Gergely skal flytte ind i lejligheden bageste værelser og der skal etableres gæsteafdeling herinde. Der skal flyttes enorme mængder garn, elektronik, ejendele og skrammel, som skal smides ud. Der er kørt ufatteligt meget på lossepladsen. Der venter mere i dag. Der er stadig nok at tage fat i, men vi er ved godt mod :-)
Dortheivalo
12. august 2012 at 03:44Indkøbs-centre får jeg også hurtigt rigeligt af, men til gengæld får jeg aldrig nok af at man hjælpes om tingene.. det er hyggeligere og lettere at løfte en opgave, når man er mange om den
Gitte
11. august 2012 at 17:31City syd, kan vist tage pusten fra enhver. God arbejds lørdag, håber at han får en skøn butik/arbejdsplads efter jeres hjælp. Godt at I gider hjælpe og forkælde ham, så vi kan nyde godt af hans lille butik. Elsker Kenneths garn og meget rimlige priser.
Tina Dalbøge
11. august 2012 at 15:20Ja vi er jo nogen der kan li den slags ;)
Anne-Marie
11. august 2012 at 15:02Sikke et ualmindelig dejligt billede!!! Solhat? Her på Sydsjælland er det også det skønneste vejr – vi har lige taget den sidste honning fra bierne. En hyggelig beskæftigelse. Bier er nemlig de eneste husdyr, der altid lugter godt – selv når man gør materiel rent, dufter det af honning, pollen, voks og propolis!
pernille henriksen
11. august 2012 at 13:33Fik lige en ubændig trang til kommensost!
Sidsel
11. august 2012 at 11:54Hold da nu helt op…. Skal butikken laves om? Eller har Kenneth væltet vægge og udvidet ?
Jeg har overtalt drengene til at tage isen og frokosten! Så har har FRI et par timer:-)
Balles Bazaar
11. august 2012 at 10:44– Skal hele butikken endevendes? Lidt af et projekt I har gang i, men god fornøjelse og nyd en kærkomen og sjælden (kan jeg forstå) sommerdag.
Ulla Andreasen
11. august 2012 at 10:17PU HA det lyder som en rigtig travl lørdag forude i sådan et dejlig vejr, det bliver en hård dag for jer.
Jeg er snart på vej ud at spille en runde golf, det bliver en varm tur, med dejlig.
Rigtig god weekend til alle.
Kirsten
11. august 2012 at 10:14Hvis det er i dag sommeren kommer, så er det jo lidt synd at I har booket dagen med hårdt arbejde ;-))
Så husk at nyde sommertimerne i pauserne ! God arbejdslyst :-)
Merete
11. august 2012 at 09:47God Fornøjelse … Hyggeligt at være sammen om det selvom det er arbejde ;0)
anette lyskjær
11. august 2012 at 09:40…og jeg hæfter mig først og fremmest ved indgangsordene til dagens indlæg: “Det bliver sommer i dag”.
Måske fordi vi trænger. Os der har passet på Danmark hele juli måned.
Rigtig god fornøjelse med lang-lørdag-fuld-af-arbejde-og-sommer.
Karina Simonsen
11. august 2012 at 09:21Rigtig god sommer- og arbejdslørdag til jer alle 4. Må den også blive rar og hyggelig.
Sidse
11. august 2012 at 09:01JA, det bliver sommer idag. Og en dejlig arbejdsdag til dig og de andre. Det lyder forbandet hyggeligt!
stine
11. august 2012 at 08:49Det lyder som en dag med gang i. Rigtig god arbejdslyst, Stine:))
Rikkeprikke
11. august 2012 at 08:46Rigtig god arbejdslørdag til jer alle :)