Torsdag blev en af de dejlige, lange og sjove dage. Lone var med hjemme og vi skulle hygge ved langbordet med garn og te, men det går altså sjældent helt, som vi spår. I går var der landet endnu en omgang garn hos Kenneth. Nyt garn. Egenproduktion og ny kvalitet. SilkMohair. Lækkerier, som findes i – tror jeg – seksten forskellige og vældig smukke farver. Det måtte vi lige have fingre i.
Jeg er specielt forelsket i den lyse kit, men jeg er nu også vild med resten og nej, det endte ikke med nogen af dem. Endnu.
Jeg er kedelig, så disse var den palette, jeg trak med indenfor for at lave en lille strikkeprøve og det til trods for, at der findes smukke, klare og sjove farver også. Jeg er vist bare sådan lidt brun-agtig.
Kvaliteten med silken er utrolig lækker og nu fås den i 50 gram med en løbelængde på 500 meter.
Der er egne labels på og det er lidt surrealistisk at se dem i virkeligheden. Jeg synes, at de er blevet vildt flotte, men det er ikke mig, som skal være glad. Det er chefen. Kenneth er heldigvis glad for dem og så kan jeg jo ånde lettet op, for det er selvfølgelig mig, som har været kortvarigt ansat som grafiker – naturligvis efter hans anvisninger.
Kenneth faldt i søvn tre gange i går aftes. Han er frygtelig brugt, for han pakker nærmest dag og nat. Nu har vi andre aflyst alle planer for weekenden og aftalt, at vi vil hjælpe ham, så godt vi kan, så han måske får chancen for at starte med rent bord på mandag. Der skal laves status og der skal pakkes pakker. Der skal ryddes op og der skal gøres klar, så vi kan tage billeder af alt det nye garn og få det lagt på de virtuelle hylder i butikken. Der skal også finsoves, for det trænger han vist til.
Du kan sikkert finde de nye garner i butikken i slutningen af næste uge, hvis du skulle have fået lyst til at eje lidt af det.
Go’ fredag til dig. Min starter med et par ture ud i byen, inden jeg kan holde weekend, men hvem klager med det vejr? Ikke mig :-)
39 kommentarer
Susanne Risby
13. august 2012 at 23:38Ved du mon hvornår det kommer på hylderne/i shoppen?
Kh
Sus
Liselotte
14. august 2012 at 07:15Jeg vil tro, at det sker sidst på ugen eller i weekenden, Susanne, for der skal først tages billeder af alle garner og den slags forberedelser er overraskende tidskrævende :-)
Liselotte
12. august 2012 at 09:24Åh, jeg bliver så glad, når jeg læser kommentarerne her, for jeg synes jo, at Kenneth er dygtig til at finde lækkert garn til supergode priser, men jeg er ikke den eneste, kan jeg læse :-)
Der er masser af dejlige fibre til efterårets og vinterens smukkeste strik. Vi har noget at glæde os til :-)
Mokken
11. august 2012 at 13:47Hov! Var det lige garnet til mit “nu-skal-jeg-tilbage-på-arbejde-efter-barsel-og-til-at-køre-i-tog-dagligt”-projekt i form af lækker poncho, der var der? Det tror jeg! Glæder mig til at se alle farverne :-)
AnetteI
11. august 2012 at 08:30Jeg har længe nydt at følge med på din blog, så allerførst stor ros til den! Jeg er altså en af de kunder, som er årsag til din mands træthed, for jeg har købt store mængder af 2 omgange, mens I havde ferie. Min undskyldning har været, at nu kunne jeg konsoilidere og have tilstrækkeligt til vinterens projekter. Jeg kan nu se, at den plan holder ikke mere. Jeg glæder mig til at se de nye garner i butikken, for de må bestemt prøves. Rigtig god weekend – også selv om det tyder på at I må arbejde i noget af den.
Helle
10. august 2012 at 22:35Hold op, hvor ser det garn lækkert ud. Det må være dejligt at strikke med…. måske sammen med en tråd Blackhill…så er der mange muligheder. I er virkelig et godt team…Kenneth og dig. Dejlige garner og flotte labels. Håber I når det hele i weekenden, også at få hvilet lidt ud.
God weekend til jer begge.
Dorthe Johansen
10. august 2012 at 20:27Endnu engang lækre sager fra min favorit garnbutik, for der kan jeg nemlig være med økonomisk på at købe nogle af de garntyper som jeg ellers kun ville drømme om.Eneste problem for mig, min strikkehastighed er ikke til hverken klip i kortet eller blot bøder for den sags skyld ;) Et andet problem er at jeg også er patchworker, så der har jeg også lige et projekt eller to..gid døgnet havde flere timer eller at jeg havde flere arme og hænder :))) go weekend
Strikmus
10. august 2012 at 18:42-Det er godt at du sådan advarer i god tid, så man kan bruge weekenden til at færdiggøre et par projekter. Så kan man jo købe med god samvittighed :-)
Liselotte
10. august 2012 at 20:14Ja, nu er du blevet advaret, Strikmus ;-)
Natalia
10. august 2012 at 18:02Er den “karry” samme farve som jeres blackhill uld “kommen”?
Liselotte
10. august 2012 at 20:13Det har jeg ikke haft mulighed for at efterprøve, Natalia, men det er jo en anden kvalitet og formentlig ikke samme farve, men den kan sagtens kombineres med den, hvis man vil det, er jeg sikker på :-)
Ulla Røjkjær
10. august 2012 at 16:13Kæmpe stående bifald skal du have for de smukke labels Liselotte, og skæld ud skal Kenneth ha for at jeg igen bliver nødt til at købe garn.
Nej selvfølgelig skal han da ikke det!!
Jeg er så lykkelig at jeg fandt ham, han er MIN mand, i hvert fald når det gælder garner. Du må få ham for resten, da har jeg selv en god én af slagsen.
Glæder mig til igen at lave en bestilling!
Liselotte
10. august 2012 at 20:12Tak Ulla – til det hele og snart leverer jeg altså til døren nede ved dig :-)
Ulla Røjkjær
11. august 2012 at 11:15Jeg tager dig på ordet.. Vi SKAL finde en dag hvor det kan passe ind! Bare sig til. Jeg kan jo afpasse afbejdstiderne så du har udspillet;)
Karin Grøn
10. august 2012 at 13:38Jeg er imponeret- I udvider bare sortimentet hele tiden— hold da op, hvor ser det lækkert ud. Det må desværre blive til os voksne i familien, men jeg glæder mig til at smovse. Det nye lille barnebarn er et varmebarn— så hun skal i halvt uld og halvt bomuld eller ren silke— det er vel også hvad prinsesser går i—undskyld kravler i— Fantastisk med de små labels— det er virkelig proft.
Nu håber jeg så bare også at I engang vil forhandle mine yndlingsstrikkepinde til en lav pris- så kender jeg mange, der vil blive glade. Det er selvfølgelig Addi turbo og Addi Lace rundpindene i de lange udgaver— hold da op hvor er de gode. For første gang i mit liv var jeg med i en Shawl KAL på Ravelry og der var ikke arbejde nok til mig, så jeg måtte skifte frem og tilbage med en pind og lade strikketøjene ligge uden pind bare for at bruge de pinde. De gør bare livet SÅ meget nemmere.
Liselotte
10. august 2012 at 20:11Tak for de pæne ord, Karin – og selvfølgelig skal prinsesser gå i silke ;-)
Omkring strikkepindene, så har Kenneth undersøgt det, men der er distributører i Danmark, som bestemmer, hvad prisen skal være på både Addi og KnitPro, så han kan ikke få lov til at sælge dem til den pris, han synes, de skal have :-(
Fríða
10. august 2012 at 12:18uuuhhh, det ser lækkert ud! men pas nu på at han ikke overanstrenger sig, det har jo kunderne heller ikke godt af, og slet ikke familien.
kh.fra Island
Frida
Liselotte
10. august 2012 at 13:24Vi prøver at passe på ham, Frida :-)
Natalia
10. august 2012 at 11:26Åååhhh, jeg er slet ikke færdig med grå og karry, og jeg drømmer om tværstrikket poncho, som jeg endelig har fået opskriften på, så det er virkelig eyecandy, du viser der, også etiketten.
Og jeg venter spændt på nye forsyninger uld/bomuld, så det lyder fantastisk at I hjælper Kenneth og passer lidt på ham…
Jeg hepper på jer!
Jeg glæder mig allerede til at se de nye fibre og farver i webshoppen!
Liselotte
10. august 2012 at 13:23Nej, grå og karry er jeg også vild med, så lad os endelig holde fast i dem lidt endnu :-)
Eline
10. august 2012 at 10:45Hold nu op altså – hvor ser det bare rigtig fint ud! Både garn og labels – det har I gjort godt. Glæder mig meget til det rammer butikken.
Herfra skal i hvert fald gives en kæmpe TAK til Kenneth: jeg er vild med hans butik og jeg synes det er så fedt, at han opstøver alle de lækre garner (og oven i købet får sat en produktion i gang!), som han så vælger at sælge videre til virkelig fine priser. Takket være ham har jeg kunnet strikke af garner, jeg ellers aldrig ville komme i nærheden af at have råd til – og det er bare en kæmpe fornøjelse, at kvaliteten er så god, når nu man lægger nogle timer i sit arbejde. Så mange tak til Kenneth for hans indsats – og til Jer, der hjælper ham:)
Liselotte
10. august 2012 at 13:17Jeg vil vise Kenneth din kommentar, Eline. Den vil gøre ham glad :-)
Tante T
10. august 2012 at 10:37Brun, grå, hvid, sort, – velkommen til min verden ;) Og når det er rigtig vildt, så piftes der op med dæmpet/støvet grøn og lilla…
Betages af mange farver, men trives bare ikke rigtig med dem i hverken hjem eller garderobe!
God fredag :)
Liselotte
10. august 2012 at 13:22Samme her – elsker farver, men ikke lige i garderoben :-)
Kirsten
10. august 2012 at 10:09Øjj, hvor ser det lækkert ud, det nye garn – Glæder mig til det ligger på hylderne :-)
…og så må du passe godt på Kenneth, sørge for at han får holdt nogle pauser indimellem så hoved og krop når at geare lidt ned, indimellem :-)
Sussi
10. august 2012 at 09:48Det er nogle rigtig fine labels. Selv jeg – som ikke kan strikke andet end ret – får lyst til at købe mig fattig i det fine garn. Når jeg går fra på barsel om 7 uger må jeg altså se at få lært at strikke – jeg bliver jo så misundelig hver gang du poster fotos af dine fine strikkeværker!:)
God købmand skaber gode kunder:) Måske Kenneth kunne ansætte en pakkehjælper til de travle perioder.. :)
Ilse Aranti
10. august 2012 at 09:48Ajjj, det ser lækkert ud, det silkmohair. Tiden nærmer sig vist for, at jeg bliver nu kunde i butikken. :-)
Liselotte
10. august 2012 at 13:19Du skal være så hjertelig velkommen, Ilse :-)
Koselig
10. august 2012 at 09:33Det garnet der så helt utrolig herlig ut!!! Kanskje jeg må kjøpe litt fra dere og spørre mamma om å strikke noe til meg?! Jeg håper dere sender til Norge???
Liselotte
10. august 2012 at 13:19Jo, det skulle jeg da bestemt mene, at han gør, Koselig, så bestil du endelig :-)
Koselig
10. august 2012 at 14:19Jippi!!!
Jeanette hegaard
10. august 2012 at 09:30Øj, øj, øj. Lækkerier! Og farverme på den stribede strikkeprøve er da bare helt fantastisk! Glæder mig pludselig til sidst i næste uge :) -det passer vel egentlig også med en lille trøst til mig nu når ældste sønnike rejser på efterskole og vi skal klare os 10 mdr uden ham.
Liselotte
10. august 2012 at 13:18Uha, det bliver svært at undvære ældste, Jeanette, men så må du da bestemt trøsteshoppe ;-)
Balles Bazaar
10. august 2012 at 09:27Uhhh, hvor ser det altså bare lækkert ud. Jeg har endnu ikke fundet garn her Down Under som når Kenneths til sokkeholderne. Måake jeg skal lave et lille udsalg af hans lækkerier hernede. Er du sød at hilse, og sige at hans garner er fantastiske – intet mindre.
God weekend – må der blive tid til en hel flok morfædre.
Liselotte
10. august 2012 at 13:18Jeg skal sende din hilsen videre, Jane. Den vil gøre ham glad :-)
Erika
10. august 2012 at 09:16Åhhh, lige som man bedst tror, at der er lidt ro i fristelserne, slår Verdensfirmaet til igen. Det ser spændende ud!
– og farverne til din strikkeprøve er meget, meget smukke.
Liselotte
10. august 2012 at 13:18Ja, de striber har altså potentiale, Erika :-)
yt
10. august 2012 at 09:12Uha, det ser lækkert ud ;)
Ikke dårligt med en arbejds weekend i disse lokaler,
så chefen kan komme til igen.
Yt
Liselotte
10. august 2012 at 13:17Nej, det går da fint an, Yt :-)