Vi snuppede lige en returbillet til København

Om et øjeblik vil jeg smide mig inde i sofaen ved siden af Oline. Vi skal se underholdning af en sådan beskaffenhed, at vi ikke behøver tænke det mindste. Vi trænger. Vi er landet herhjemme for ikke alt for lang tid siden.

Oline har været syg i halvandet døgn. Opkast. Konstant. Hun er udmattet, men kan til gengæld sole sig lidt i den heltestatus, hun nyder i familien lige nu. Hun har klaret noget, de fleste af os ikke bryder os om og det endda uden et kny. Hun har været syg ude og ikke hjemme. Vi har været i København denne weekend. Den korte version ser sådan ud…

Den lidt længere kommer her…

Heidi fylder halvtreds år i morgen. Det skulle fejres i går og det blev det. Med manér. Sikke dejlige venner hun og hendes medsammensvorne har. Der er blevet festet igennem og vi har hygget os rigtig dejligt. Oline måtte melde forfald, men var forbi en halv times tid. Ellers lå hun brak, mens vi andre festede nede i fælleshuset.

Der var ikke langt at gå fra fælleshuset og op til en af Danmarks mest sirlige kolonihaver…

Her lå Oline på sofaen og prøvede at komme til de hægter, der for længst var gledet hende af hænde. Hun var stakkels og hvor havde vi dog ondt af hende, men vi andre kunne sagtens feste, mente hun, så det gjorde vi.

De forstår at feste på allerhyggeligste manér, de par kvinder, som sammen fejrede, at de er/bliver halvtreds. Der var  taler, underholdning og leg på plænen foran fælleshuset. Der var den mest overdådige buffet med alt, hvad hjertet kunne begære. Der var de to lækreste halvtredsårige, jeg længe er stødt på og der var den herligste og rareste stemning.

Der var også godt vejr. Der var en enkelt byge. Der var sjov og ballade. Der var også skønne, dejlige og indforståede grin venner imellem.

Der var stemmer, der forsvandt. Der var smøger at ryge, øl at drikke og snakke at dele. Der var myg og terrasse. Der i det hele taget alt det, som gør en fantastisk fest. Vi er meget glade for, at vi fik lov til at være en del af den.

Nu er vi trætte, for…

Både lørdag og søndag morgen er der ankommet et omfangsrigt hold polske arbejdere klokken syv om morgenen, hvor de er begyndt at arbejde med renovering af lejligheden ovenpå Annemette og Heidis lejlighed. Det har vi haft fornøjelse af, for vi lånte lejligheden og havde alle sammen glædet os til, at vi kunne sove længe. Som om. Først håndværkervækning og bagefter Oline, som havde det så frygtelig skidt.

Vi er i underskud på søvnfronten. Vi glæder os altså til den sofa, men allermest glæder vi os over, at Heidi holder Annemette ud, for vi er ret glade for dem begge to :-)