Jeg elsker moussaka. Jeg synes, at det er et frygteligt stort arbejde at forberede, men det smager så godt, at man ind imellem skal ulejlige sig med at bruge tiden på det.
Nogen vil sikkert fortælle mig, at det ikke behøver tage så lang tid og de har ret. Man kan undlade alle de tidskrævende manøvrer, jeg benytter mig af, men det er sådan, jeg allerbedst kan lide en moussaka, så det er sådan, jeg laver den, når jeg endelig tager mig sammen.
Jeg laver den altid med kartofler. Og lidt auberginer, hvis jeg kan liste dem uset i, for Oline er ikke særlig glad for dem. Det er hendes forældre til gengæld, så kompromiser må indgås. Jeg snitter og salter auberginer. Jeg skræller og snitter kartofler i tynde skiver. Så oliesteger jeg samtlige grøntsager på en pande. Ikke for længe, men de skal have skorpe. De lægges til side, som de bliver færdige til. I kødet skal kanel. Den eneste ingrediens, man ikke må glemme. Alt andet kan varieres og uden de store problemer, men glemmer man kanel, smager det ikke, som det skal. Kanel er hemmeligheden.
En bechamelsauce kan man hurtigt skrue sammen. Muskat og ost giver god smag. Jeg lavede min første i går. Jeg plejer at springe over, hvor gærdet er lavest lige her i opskriften, men det er der ved den søde grød ingen grund til, for det var da den nemmeste sag i verden at lave den sovs.
Alt lægges i lag og drysses til sidst med rigelig med ost, som danner en sprød, velsmagende skorpe. Ikke helt efter bogen, men en himmerigsmundfuld og det er vel det, mad handler om.
I går sad Lone og Oline ved langbordet og underholdt, mens jeg brugte det meste af to timer på at få mad på bordet. Det smagte vidunderligt, da det endelig var klar. Det var alle forberedelser værd. Også stegeosen. Og mavepinen efterfølgende. Uhm…
17 kommentarer
birgitte
8. august 2012 at 14:46Har du prøvet at spare saltningen af auberginer væk? Jeg har aldrig saltet auberginer, og mig bekendt er det en myte/misforståelse at gøre det.
Giv det en chance :-)
Liselotte
8. august 2012 at 16:20Det er hverken en myte eller en misforståelse, men en teknik til at trække lidt af bitterstofferne ud af auberginen. I dag er auberginer ikke helt så bitre, som de var for bare ganske få år siden, men det sker stadig, at man får en af de bitre og i stedet for at risikere det, snupper jeg lige en blid saltning, inden jeg steger dem :-)
Man kan sagtens satse og undlade, som du gør, fordi det er så få, der i dag er bitre :-)
Maj-Britt
4. august 2012 at 09:01Hvis man springer over hvor gærdet er lavest mht Moussaka, er det så en knorr-udgave? Prøvede engang en knorr-lasagne engang for at teste hvad jeg fravalgte. Jeg får stadig kuldegysninger over så kedelig sådan en er! Og skal man først til at smage til og gøre den lækker, kan man jo ligeså godt lave det hele selv!!! Det samme gælder jo så nok også Moussaka ;-) Mums det er lækkert – tror det også snart skal på menuen her igen ;-) Vi laver den nogle gange kun med kartofler. Det skulle være mindst ligeså græsk, og smager mindst ligeså godt! Men auberginerne gør det altså lige en tand mere lækkert!
Liselotte
5. august 2012 at 16:28Nej, det er ikke Knorr-udgaven, men en købt sauce ;-)
Hjemmelavet ER rigtig godt, men jeg er ikke hellig og forstår godt, at nogen snyder lidt ind imellem, for hverdagen kan være barsk ;-)
Liselotte
3. august 2012 at 22:55Alle burde prøve at lave moussaka med kartofler. Det er en overbevisende kombination med de andre ingredienser. Lone fik resterne med hjem. Jeg misunder hende ;-)
Sole
3. august 2012 at 21:37Moussaka er lækkert, mums. I Grækenland laver de bechamelsaucen med sammenpisket æg, eller rettere saucen blandes i æggene. Det er slet ikke værst. Jeg har det på samme måde som dig, der er bare visse ting, der skal laves “rigtigt”, og så bli’r de altså kun lavet, når tiden og lysten er til det. Lasagne er en af dem. Det ta’r skisme også lang tid. Rigtig god week-end til dig!!
Lene
3. august 2012 at 20:41Uhm Er det ikke en fejl at jeg aldrig har prøvet at lave moussaka, når der skal kartofler i? :-) og nu er jeg snart ved at være træt af iPads stavediktatur, jeg skal simpelthen nærlæse alt jeg skriver, den laver om på det hele :-)
Sidsel
3. august 2012 at 17:56Sådan laver jeg den også! Stort arbejde, men det hele værd. Jeg trækker det bitre ud af auberginen med salt. Skylles og steges. I min ostesovs kommes 3 æg i. Så svulmer den flot i det øverste lag. Fra en gammel bog med græske opskrifter. Lækkert !
Stella Dea
3. august 2012 at 14:31Velbekomme. Det lyder lækkert.
Lige et link hvi vil hilse på et produkt i jeres/Kenneths garn. http://engle-gaarden.blogspot......orfar.html
Liselotte
3. august 2012 at 13:58Uhm, som jeg altså elsker moussaka, men som sagt er den en sjælden gæst i vores køkken. Jeg gad godt gide lidt oftere ;-)
Laura
3. august 2012 at 12:04Jeg har det lidt som Oline, men i moussaka kan jeg acceptere dem, så vi får det hver gang Aarstiderne har sendt os en aubergine. Med kanel, men doseret med varsomhed, for ellers synes jeg det kommer til at smage af dårlig græsk strandcafe.
Janni
3. august 2012 at 10:57Uhm, jeg sidder og bliver helt sulten efter moussaka og ja, kanel gør forskellen :-P Ligesom mørk øl og mørk chokolade i en god chili con carne.
Gitte
3. august 2012 at 10:51Har aldrig prøvet selv at lave det, måske fordi flere her hjemme desværre ikke er så vilde med kartofler, og hvem kan da lige forstå det, ikke mig, som elsker dem.
diana rose
3. august 2012 at 10:29Kære Liselotte.
Jeg sender lige en madbox, hvis du har noget til overs – og min adresse.
Gode week-end-knus fra Diana
Charlotte
3. august 2012 at 10:17Mousakka smager fantastisk, men jeg orker desværre heller ikke at sætte det på menuen herhjemme særligt ofte. Her i mit køkken er den hemmelige ingrediens i øvrigt kardemomme….
Irene
3. august 2012 at 09:46Uhm…kom lige i tanker om, at det er længe siden vi har fået moussaka. Jeg laver den også med kartofler, for jeg er heller ikke så vild med auberginer:-) Men kanel har jeg aldrig kommet i. Det må prøves!
Liselotte
3. august 2012 at 09:59Kanel er bare hemmeligheden, Irene. Hvisket til mig af en smuk græker for mange år siden :-)