Nogen gange drømmer vi. Lidt. Forsigtigt og overmåde fornuftigt. Drømmer, sagde jeg. Vi realiserer ikke, for vi har så rigeligt at bestille i forvejen, men derfor kan man ind imellem falde over noget, man bare må forbi. Sådan var det med Solhytten.
Den ligger det – for os – helt rigtige sted. På en kæmpestor grund med udsyn og rigelig udenomsplads til aldrig nogensinde at opdage naboerne som andet, end små pletter i horisonten, ligger Solhytten. Omgivet af fyrretræer og mos ligger den og gør sig til, men kun lidt, for der skal helt bestemt nyt stråtag til…
Og pudsning af vægge. Og omlægning af terrasser. Og i det hele taget en totalrenovering både inde og ude…
– men hvad stedet ikke har i kvadratmeter, har det i potentiale og beliggenhed. Man kan cykle ned til Vesterhavet og når man kommer hjem igen, kan man sætte sig med morgenkaffen på terrassen og nyde udsigten.
Indenfor var der kun ganske få kvadratmeter. Jeg har set de mindste værelser nogensinde, tror jeg. De var højest 2 x 2 meter. Der var ikke plads til mere end en enkeltseng. Af den smalle slags. Og en Nivea i vindueskarmen.
I enden af garagen var der anneks. Ekstra soverum. Gæsteværelse. Kald det, hvad du vil.
Vi kunne sagtens forestille os stille sommermorgener lige her, men vi skal ikke have mere at bestille, så vi betakker os og nøjes med at drømme. Om engang.
Bagefter kørte vi ind til Løkken og spiste en sen frokost. Med sweater. Og tæppe om benene, for den danske sommer er, som den plejer.
Det var dejligt :-)
16 kommentarer
hanne
1. august 2012 at 16:21Jeg drømmer om den sweater du har på ;) ligger der en opskrift som du sælger ?
Liselotte
1. august 2012 at 17:10Nej, det gør der desværre ikke, Hanne, men jeg har skrevet lidt om den lige her :-)
Gitte
31. juli 2012 at 16:22Det er godt at drømme :-)
Liselotte
1. august 2012 at 09:58Det er det, Gitte :-)
Liselotte
31. juli 2012 at 09:26Jeg elsker at drømme og Kenneth og jeg er drømmere, men vi er heldigvis også gode til at minde hinanden om, at vi trænger til at have mindst muligt at vedligeholde, så vi fortsætter med at drømme og kun det :-)
GitteSP
31. juli 2012 at 07:07Åh ja – at drømme – det er skønt. Men det er også fint at kende sine muligheder – og nyde dem.
Det er ser hyggeligt ud i Løkken, det maaaaange år siden jeg har været i Nordjylland, mange!
Fine billeder – og fine grå striber du har strikket.
Rigtig god dag :-)
Sidsel
31. juli 2012 at 01:20Det kender jeg desvære….. Alt for godt. Jeg elsker faldefærdige huse med potentialer. Jeg elsker at få ideer. At forskønne. At forbedre. Min mand elsker det også, men det er hårdt. Vi kan jo kun bo et sted. Jeg trænger til en base!!!!
Men jeg ideer. Bla Hedegaards gule bygning på nr.sundby siden. Megarum. Mega plads. Sådan 4 fede lejligheder ud i et. Ala NewYork loftsrum. Og det fedeste udsigt til Aalborg i sollys:-))
Tina - omme i London
30. juli 2012 at 22:17Uha, saadan et bette hus kan saette gang i droemmene. Er I ikke bare liiiiidt fristede? :)
Sole
30. juli 2012 at 20:35Droemme er bare det bedste!!! Nogle gaar i opfyldelse, nogle skal IKKE gaa i opfyldelse, andre ligger bare der og roder rundt i knoppen paa en og er fine potentialer!!! Saadan er det vist med det hus, det har potentiale….. og er et haandvaerkertilbud ;-) Og saa ser det ualmindeligt skoent ud.
Britt
30. juli 2012 at 20:07Jeg har, sammen med min mand, drømt de eksakt samme drømme – bare om et andet hus. Det er dejligt at vide, at man har noget sammen, selv i drømme.
Alice
30. juli 2012 at 19:00Sikke en dejlig sweater du har på der
Liselotte
30. juli 2012 at 19:29Tak Alice, den er jeg også svært tilfreds med :-)
Gitte
30. juli 2012 at 18:14Det er skønt med drømme, livet ville være kedeligt uden dem, og så er det fantastiske ved drømme at man ikke skal realisere dem og man må have lige så mange som man har lyst til.
Liselotte
30. juli 2012 at 18:25Nemlig, Gitte! :-)
Ulla Røjkjær
30. juli 2012 at 18:06Man SKAL have drømme Liselotte.
Liselotte
30. juli 2012 at 18:25Ja, det skal man, Ulla – og vi har masser :-)