Første etape eller hvordan vi aldrig nogensinde nåede at se Goslar, men til gengæld fik set Bilhuset Vojens

Vi efterlod mor og Oskar på dørtrinet til Tjørnevang den 5. juli ved ni-tiden om morgenen og satte kursen mod Kolding, hvor vi skulle hente Gergely og Oline. De var dagen før kommet hjem fra Budapest, hvor de havde været på ferie en uges tid. De havde ramt en hedebølge dernede, så de var glade for at være landet i Danmark med humane temperaturer. Der havde været godt og vel over de fyrre grader, når vi om aftenen talte med dem, så de havde blandt andet lånt Gergelys bedsteforældres bil, for at køre ud af byen og ned til familiens sommerhus ved Balaton-søen, hvor der ikke havde været mindre varmt, men dog en bademulighed.

Nu stod de klar i Kolding, hvor Gergelys forældre lige er flyttet ned. De var landet i Billund aftenen før, så de havde taget en overnatning i huset på toppen af byen, hvor vi fandt dem et par timer efter, vi havde vinket farvel til mor og Oskar. Det tog ikke lang tid at smide deres tasker ind bag i bilen og så var vi klar til turen ned gennem Danmark og et stykke ned i Nordtyskland til den første destination; nemlig en forudbestilt overnatning i Harzen med indlagt udflugt til Goslar, svævebane og hvad har vi. Troede vi…

Oberharzen, Tyskland

Vi nåede kun lige at passere Haderslev, da bilen gav op og meldte motorfejl. Det var bare at koble ud og så ellers tage et elegant, men frustrerende glid ind i nødsporet, hvor vi kunne prise os lykkelige over, at jeg i timerne inden afgang havde downloadet Trygs applikation “Tryg på rejsen” og derfor bare kunne finde den frem og få ringet til relevant hjælp. Det fungerede upåklageligt og ros skal de altså have hos SOS International, for de ikke alene beroligede. De ringede to gange, mens vi holdt på motorvejen, for at informere om, hvornår vi kunne forvente at autotransporten var fremme og siden for at fortælle, at nu var der truffet aftale om, at vi blev kørt til Bilhuset Vojens, hvor de havde autoriseret Alfa Romeo værksted.

Her blev vi rigtig godt modtaget af chefen selv, Arne, som med det samme gik i gang med at fange Mirakelmager og Mekaniker af Guds nåde, Martin, som selv kører Alfa Romeo. Det er godt med en fælle, når man står med håret i postkassen og Martin gik da også i gang med en aflæsning af Moderskibets computer med det samme. Det var noget med et brændstoffilter. Så konstaterede Martin, at det var helt tilstoppet. Det resulterede i, at vi tømte en hel tank diesel ud i kloakken (eller hvor de nu gør af den slags), fordi det var mere slam end det var brændstof. Så tog Martin fat på resten.

Efter en kop kaffe eller to og et par timers Tour de France i hjørnet af forretningen, hvor der var opsat bekvem sofa og gratis optankning af kaffe, te, kakao og andet, man måtte ønske, havde Martin skiftet filtre og dieselbeholdning og Chef Arne sendte os retur på motorvejen med lovning på, at han ville optræde nøgen på en af bjergetaperne i Touren, hvor han omtrent var på vej ned, da vi ankom til forretningen. Jeg har kigget forgæves efter ham siden, men måske fortrød han. Jeg er ellers sikker på, at han ville have været et forfriskende pust for både ryttere og tilskuere.

Selvfølgelig var det ikke spor morsomt at starte ferien på den måde, men vi er afsindigt gode til at få det bedste ud af enhver situation, så der blev altså grinet godt og grundigt alligevel og vi blev da kun nogle timer forsinket, da vi igen trillede ud på Over Jerstalvej i retning af E45.

Kenneth var kommet ind bag rattet, da vi lagde fra land ved Bilhuset i Vojens og siden var han ikke til at vride fra rattet, så han var faktisk feriens chaufførkonge.

Jeg havde hjemmefra bestilt lejlighed i Harzen, for ideen var jo, at vi skulle ankomme lige over middag til Hotel Haus Hirschmann og lige bruge fem minutter på at slæbe bagage indenfor, inden vi skulle sætte kursen mod Goslar, hvor vi blandt andet skulle have lokket de unge mennesker i svævebane, mens vi selv drak iskoldt på byens torv og nød solen, feriestarten og hinanden. Det går sjældent som præsten spår, når vi er involveret, så vi ankom først til bestemmelsesstedet lidt før otte om aftenen. Vi blev varmt modtaget i receptionen, hvor vores mistanke måske allerede skulle være blevet vakt ved synet af lånerollatoren, men vi stormede bare op på anden, skiftedes til at benytte os af henholdsvis toilet og internet, hvorefter vi skulle ud at finde en restaurant, så vi kunne få noget aftensmad.

Som om… for det var nu blevet efter otte og så er samtlige køkkener lukket ned for den dag..

Måske Harzen virkelig er pensionistparadis og måske derfor spiser alle inden seks, men uanset så var der altså bare utrolig smukt, gæstfrit og pænt.

Hjemme havde vi heldigvis stadig rester i køletasken, så det blev til en stak klapsammen, lidt grin og så ellers en nat under åbne tagvinduer. Udefra strømmede den reneste luft ind. Den duftede af fyr, harpiks og skovbund. Det regnede ind imellem og lyden af dråber, der ramte tagvinduet var skønt akkompagnement til ham, jeg havde liggende i sengen ved siden af mig. Han sov godt. Og højlydt. Jeg havde sværere ved det, men nød til gengæld at mærke, at ferieroen indfandt sig i takt med, at lungerne fyldtes med den friske luft.

Næste morgen strakte jeg tæer og andre krøller ude på altanen med udsigt ind i en regnvåd og dampende skov. Det var et fantastisk syn. Jeg har aldrig nogensinde indåndet så frisk luft. Jeg er sikker. Lige der, med bare tæer og en linse, som duggede af fugten i luften, svor jeg, at jeg kommer tilbage til Harzen en skønne dag. Det fortjener stedet. Der er skønt!

Da jeg havde været i bad, vækkede jeg de andre, for vi skulle jo videre ned gennem Tyskland og ind i Østrig og meget gerne endda ind i Italien, inden vi skulle have næste overnatning. Vi sprang morgenbuffeten over, så vi har ikke noget begavet at bidrage med på den front, men ellers vil jeg sige, at vi boede meget fint og komfortabelt i en ren lejlighed af ganske udmærket standard og det endda til yderst rimelige penge. Vores værtspar var meget, meget søde og frau Hirschmann har altså det sjoveste og sejeste morgenhår, jeg længe har set. Du burde tage ned og se det selv ;-)