9

Reggello og så lige ud til verdens ende…

Vi har boet så dejligt, smukt og stille, at jeg kommer til at savne stedet, når vi i morgen skal forlade det til fordel for La Gaude i Frankrig. Kontrasten mellem Toscana og den franske Riviera er til at tage og føle på. Her er en anden stilhed, en anden slags mennesker og slet ikke de turister, vi skal over og træde over tæerne, når vi vender bilen mod vest, men jeg elsker nu begge dele og jeg synes, at jeg får det bedste af begge verdener.

Vi har haft det dejligste og rareste værtspar, jeg nogensinde har mødt. Utroligt hjælpsomme. Helt ud over det forventelige. Vi er dem for altid taknemmelige for al hjælpen, for den gjorde vores uge her til en dejlig oplevelse på trods af biludfordringerne først på ugen.

At flytte mellem to steder er slet ikke dumt, kan jeg mærke, men der er altså ualmindelig dejligt her…

Abrikoserne er en gave fra vores værter. De smager akkurat lige så dejligt, som de ser ud :-)

Nu skal der pakkes. I aften skal vi igen sidde med smuk udsigt og nyde mad, som smager, så englene synger. Jeg glæder mig.

Du vil sikkert også kunne lide