8

Parrot eller hvordan uld alligevel får en plads i Toscana

Ved middagstid er varmen så intens, at der kun er én ting at gøre. Vi trækker indenfor, lukker alle døre og vinduer, skodder og alt andet, som kan holde varmen ude, mens vi indtager en sen frokost, snupper en middagslur og i det hele taget bare nyder livet. Det er ikke skidt.

Indtil temperaturen bliver for høj, strikker jeg. Jeg nyder morgen og formiddag i skyggen, mens Parrot vokser i meget, meget langsomt tempo. Jeg er måske heller ikke så flittig, men varmen gør altså, at mine bøger også bliver interessante. Jeg er ikke god til strik, som ikke glider frit på pindene, fordi hænderne sveder. Så opgiver jeg, men indtil det sker, lader jeg masker glide mellem fingrene og farvernes tilfældige orden tage over og bestemme det meste.

Måske bliver det strikketøjet til bilturen nordpå, for der er ikke mindre varmt i Frankrig og tilmed er der pool, som har det med at trække mig i vandet, hvor jeg ligger det meste af dagen, mens jeg ligner en rosin, men er fuldstændig ligeglad med samme. Jeg håber dog stadig på stille, kølige morgener i skyggen, hvor der kan strikkes en pind eller to. Jeg hygger mig med det :-)

Du vil sikkert også kunne lide