14

Hvis du spørger mig…

– så er måltidet et af de steder, hvor jeg i den grad lader mig forføre. Jeg elsker, når der er kærlighed at mærke i den mad, jeg skal nyde. Det bedste jeg ved er, at når kærligheden til kogekunst gifter sig med en lokalitet, som understøtter alt det gode her i livet. Sådan et sted var jeg i går…

På toppen af en bakke sad jeg i går i en behagelig stol ved et smukt bord og lod mig omslutte af Toscanas smukke landskab. Vinden var lun og smøg sig bare behageligt om nøgne skuldre og bare tæer. Jeg var sammen med dem, jeg elsker. Jeg var faktisk så tæt på Paradis, at jeg næsten kunne overtales til at tro på det.

Vi spiste lækkert, rigeligt og rimeligt. Vi drak god, Toscansk vin og lige meget hvilken vej vi vendte os, var der betagende smukt.

Da mørket kom, blev der ikke grimmere. Vi spiste også desserter og drak italiensk kaffe og da vi var helt mætte af både mad og landskab, trillede vi forsigtigt hjemad ad en snoet, smal, men overmåde hyggelig vej gennem de Toscanske bakker. Vi var mætte helt ind i sjælen, hvor den slags øjeblikke lagres og lader os huske, at vi ind imellem er mere end almindeligt heldige. Det var vi i går aftes.

Vi er enige om, at dette sted må og skal opleves mindst én gang mere, inden vi pakker taskerne og rejser ind i Frankrig. Vi glæder os allerede :-)

Du vil sikkert også kunne lide