Mandag er forberedelser. Mandag er rod på spisebordet, som sander til i underligheder, opdateringer, strikkeeksperimenter og drukket kaffe. Mandag er også konstante opdateringer på motorvejskøen i baghaven. Der er mere end en times ekstra transporttid, hvis man skal passere Limfjorden. Ham, som syntes, at dette var det perfekte tidspunkt for vejarbejde, står til smæk med en våd søndagsberlinger. Var jeg ham, ville jeg skynde mig på ferie. Langt borte og uden at skulle passere Limfjorden på vejen.
Mandag er også en tur ud i haven med Oskar, fordi vi kan. Solen skinner, men der er ikke varmt. Oppe på motorvejen holder de i kø og venter. Godt det ikke er os, tænker jeg, da jeg fortsætter ned i bunden af haven, for at kigge til solbær og ribs. Det bliver vist mor, som igen i år skal plukke.
Inde ved langbordet går jeg igen i gang med nogle af de forberedelser, som er nærmest usynlige, men ikke desto mindre vigtige. Dem som foregår elektronisk og ikke udmønter sig i fyldte tasker eller strygebunker, der bliver mindre. De andre kommer jeg til.
Ind af døren nåede også at komme pakke fra Tyskland. Man må være forberedt, når man skal tage turen gennem en god del af Europa. Værktøjet skal være i orden. Jeg er opdateret på strikkepinde nu. Nye, firkantede træpinde skal afprøves. Måske de viser sig at være gode, men jeg nøjes med et enkelt sæt i første omgang. Akrylsættet skulle være godt, når man spænder lidt rigeligt hist og pist. Vi får se, om det er sandt.
Det går fremad i behageligt ferietempo.
18 kommentarer
/Dorthe
3. juli 2012 at 09:29Jeg er SÅ glad for, at jeg ikke boede nordenfjords i går. Og det blev ikke bedre af et uheld og svigtende signaler. Det skulle være langt bedre i dag.
Ikke for at forsvare, men idéen med vejarbejdet lige nu er jo netop, at når mange går på ferie, jamen så er der de færre, der absolut skal krydse fjorden i morgenmylderet. Dog burde de (om muligt) have ventet til jernbanebroen var i drift igen efter min mening, så folk havde toget som alternativ. Mange togpendlere tager sikkert også bilen i stedet for tiden.
Liselotte
3. juli 2012 at 11:37Jeg var også meget glad for, at jeg kunne blive lige her :-)
Uanset at de netop har forsøgt sig med at tage hensyn til morgenmylderet, så synes jeg, at den slags skal laves om natten, hvor det kun ville få konsekvenser for en brøkdel af de biler, som rammes nu. Jeg tror, at de fleste af os er ligeglade med, om det tager tre eller seks uger, hvis bare det foregår om natten :-)
Ulla Andreasen
2. juli 2012 at 20:59Jeg er også gået over til Knit Pro, strikkepinde i træ, jeg strikker dejligt med dem, da jeg har lidt gigt i hænderne.
De firkantede du har bestilt i Tyskland, dem kan du købe hos Frøkner og Fruer i Nørregade.
God travl aften til dig og din familie.
Liselotte
3. juli 2012 at 08:25Ja, jeg er jo ikke til træpindene, Ulla, men de firkantede pinde findes kun i træ, så vil man prøve… ;-)
His jeg bliver vild med dem, vil jeg huske, at de kan købes inde ved Frøkner og Fruer, men ellers bestiller jeg ofte i Tyskland og sparer omkring 50% på den måde :-)
didde
2. juli 2012 at 18:52Hej Liselotte jeg er nysgerrig ;-) hvor har du handlet pindende henne? jeg var heldig at få lov til at stavre mellem kasserne efter det heftige regnvejr i fredags i kenneths garnverden og fandt det lækreste mint farvet garn og jeg kunne drømme om at prøve kantede pinde. God aften mvh Didde
Liselotte
3. juli 2012 at 08:23Jeg ved lige præcis hvilken grøn, du snakker om, Didde :-)
Pindene køber jeg ofte hos Die Wollbox i Tyskland, men ellers også på ebay :-)
Gitte K
2. juli 2012 at 14:22Er ikke nået til at forberede ferie endnu, til gengæld er jeg kommet langt med forberedelsene til næste skoleår, men det kræver også bordplads. Eftermiddag har Emil og jeg besluttet skal stå i jordbærenes tegn. Vi vil ud til det lokale økologiske landbrug og plukke lige så mange vi gider.
Liselotte
2. juli 2012 at 18:34Uhm jordbær… selvpluk… og vi når det vist ikke i år :-)
Balles Bazaar
2. juli 2012 at 13:46Godt at du stadig bare kan gå på tur i haven og ikke er nødsaget til at sidde i kø. Jeg er sændt på at høre din “anmeldelse” af de firkantede pinde. I mit stille sind tænker jeg “hvad skal firkantede pinde nu gøre godt for?” men giv en tilbagemelding så kan det være min skepsis bliver gjort til skamme.
Jeg strikker med KnitPro i træ – det bedste værktøj jeg nogensinde har haft, og så accepterer jeg at de tynde af slagsen kan knække, hvis de ligger uheldigt mast i strikkeposen, eller man kommer til at sætte sig på dem :-)
God fornøjelse med de videre forberedelser. Jeg har pakket “rullesten” højlandsuld og er klar til en biltur på motorvejen på tværs af Danmark – forhåbentligt uden kø!!!
Liselotte
2. juli 2012 at 18:34Jeg har haft det på samme måde. Hvad skal det nu gøre godt for, men… man skal udvide horisonten, tænkte jeg og købte ;-)
Jeg er til metal. Træ går alt for langsomt med den naturlige modstand de giver ;-)
Anette
2. juli 2012 at 13:35Jeg investerede i et sæt firkantede pinde med en vis portion skepsis- men hvor er jeg blevet positivt overrasket.De er supergode ????
Liselotte
2. juli 2012 at 18:33Jeg glæder mig til at prøve dem, Anette :-)
Irene
2. juli 2012 at 13:33Yderspidsen på akrylpindene har en tendens til at knække, når man er hurtigstrikker især, har jeg erfaret, så tag nu RIGELIGT af alternativer med! ;-)
Liselotte
2. juli 2012 at 18:32Det er noteret, Irene :-)
Ulla Røjkjær
2. juli 2012 at 13:29Jeg er hamrende glad for mine metalhurtigstrikkende pinde, men har alligevel luret lidt på acrylsættet. Et sæt af det fineste træ er også i samlingen, men måske man skulle….. og så de firkantede…. der kan jeg ikke lige se fidusen, men venter spændt på din vurdering.
Man må jo ikke gå ned på udstyr (eller garn) uha da nej…
Jeg valgte at gå stille henover Hr. Vejarbejdeplanlæggermandens dumhed. Man må ikke bande. så derfor;0D
Liselotte
2. juli 2012 at 18:32Mine favoritter er og bliver hurtigstrikkerne i metal, men jeg har også træpindene og nu akryl. Man skal jo nødig gå ned på det gode værktøj, Ulla ;-)
Sonnie
2. juli 2012 at 13:12Ja, dem der planlægger vejarbejde i den mest hektiske ferieperiode er altså ikke de snedigste.
Sådan har jeg det for øvrigt også med dem, der planlægger tv-programmer, det kræver ikke andet end at kunne trykke “Ctrl C” – kopier :o)
God ferie
Liselotte
2. juli 2012 at 18:31Nej, dem med tv-programmerne har ved gud heller ikke store udfordringer for øjeblikket ,-)